Atuagagdliutit - 03.08.1999, Síða 10

10 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Emgup nukinganik
nukissiorfiliassap
takomariartarfinnaaq
akomusissavaa
Naasuliartarfiup eqqaani tasermit nukissiorfiliortoqarpat
pinngortitaq alianaatsorsuaq innarlerneqassaaq
TASIILAQ(JB) - Tasiilami
168-søen«-ip eqqaani emgup nukinganik nukissiorfiliortoqarpat Tasiilap eqqaani kuuit
allanngussapput.
Vandløbene i Tasiilaq-området vil ændre sig, hvis der etableres et vandkraftværk ved
»168-søen«.
Nyt vandkraftværk vil
ødelægge turistattraktion
Naturskønt område forringes, hvis man tager
turbinevand fra »168-søen«, der ligger op til
Blomsterdalen
TASIELAQ (JB) - Turistfolk
takomariartitsisut pinngorti-
tamillu nuannarinnittut er-
ngup nukingani nukissiorfili-
omissaq ernumassutigaat.
Emgup nukinga tatsimit illo-
qarfimmit 5 kilometerisut
ungasitsigisumit pissarsiari-
neqassaaq, taseq »Naasuliar-
tarfik«-mi tusaamasami kuup
Tasiilaq tike-
raameqalersoq
TASIILAQ (JB) - Tasiilap
illoqarfittut ikinngutaata
Gentofte-p borgmesteriata
Hans Toft-ip illoqarfik
augustip tallimaanit quli-
nganut tikeraassavaa. Ila-
gissavai tullersortini mar-
luk Hanne Koktvedgaard
aanuna Jytte Rønnov Jes-
sen, kommunaldirektør
Jan Nielsen aamma isuma-
ginninnermut atuarfeqar-
nermullu pisortaq Ebba
Lund.
Kommunalbestyrelsip a-
taatsimiinnerani peqataa-
nerup saniatigut tikeraat
illoqarfimmi takornariar-
tinneqassapput, ullorlu
naallugu helikopterimik
illuaqqamut asiartoqassaaq
nunaqarfillu Ikateq tike-
raameqassalluni.
Qallunaattaaq Tasiilami
suliffiit assigiinngitsut ta-
kuniassavaat.
Venskabsborgmest
er besøger Tasiilaq
TASIILAQ (JB) - Bor-
gmesteren fra Tasiilaqs
venskabsby, Gentoftes
Hans Toft, besøger de
grønlandske venner på
Østkysten fra 5. til 10.
august. Sammen med sig
har han 1. viceborgmester
Hanne Koktvedgaard, og
2. viceborgmester Jytte
Rønnov Jessen, kommu-
naldirektør Jan Nielsen og
social- og skoledirektør
Ebba Lund.
Udover at deltage i kom-
munalbestyrelsesmødet
skal gæsterne med på
rundtur i byen, ligesom der
bliver tid til at tage på en
heldagstur med helikopter
til en fjeldhytte samt
besøge bygden Ikateq.
Den danske gruppe skal
også besøge forskellige
institutioner i Tasiilaq.
Takussutissat naqitat allakkatigut qiumiiigikku
NØRRESUNDBY
STENHUGGERIas
Ø.FÆLLEDVEJ 18 ■ DK-9400 NØRRESUNDBY
FAX 9817 01 76 TLF. 98 17 04 44
emganik pilersuivoq.
Naasuliartarfik qoororlu
eqqaaniittoq Tasiilami takor-
nartarfiit nuannarineqarner-
saraat, illoqarfimmiullu ator-
luartaqaat. Inuussutissarsior-
nermut takornariartitsiner-
mullu pisortaq Jesper tver-
skov isumaqarpoq, illoqar-
fimmit pisuttuatsialaaraanni
pinngortitami kuummi eqa-
loqarfimmut naasorissumul-
lu pisinnaaneq qaqutigoorlu-
innartoq.
Emgup nukinganik nukis-
siorfiliorfissap kuummi er-
ngup ilaa sangutissavaa, tas-
sanilu aalisagaqameq uuma-
soqamerlu allanngortissallu-
gu-
Isumakuluffissaavoq
Jesper Tverskov AG-mut
oqarpoq pinngortitaq taman-
na immikkuullarissoq nam-
mineq isumakuluutigalugu. -
Taseq 168-imit qullortorsuaq
ungasianit takuneqarsinnaal-
luartoq nunguinnassanngi-
laq. Annilaangassutaasinnaa-
vortaaq qooroq iterlammut
sammisoq allanngussasoq.
Emgup nukinganik nukis-
siorfik illoqarfiup pinngitso-
orsinnaanngippagu sooruna-
mi eqqarsaatigineqarsinnaa-
voq, takornariartitsinermut
pisortaq isumaqarpoq. Ulloq
manna paasisat naapertorlu-
git nukissiorfiup illoqarfiup
innaallagissamik atuiffiuner-
saa artussagunaraa. Taamaat-
tumik illoqarfik nutaamik
nukissiorfittaartariaqassaaq -
sillimmatitut kiisalu taperta-
tut.
- Iluaqutaasinnaanera maan-
nakkut takujuminaappoq,
Jesper Tverskov erseqqissaa-
voq. - Pinngortitallu innarler-
neqamissaa eqqarsaatigigaan-
ni - tatsip 168-ip tungaanut
qooqqut akomusemeqamis-
saat - eqqarsaat taamaaterii-
ginnartariaqarpoq.
Ataavartumik
nukissiorneq ajunngilaq
Takornariartitsinermilli pi-
sortap ataavartumik nukissi-
orfiliornissaq akerlerinngi-
laa, minnemnngitsumik er-
ngup nukinganik.
- Eqqaani kangerluit ar-
laanni tatsimik Tasiilamut
innaallagissamik pilersuisin-
naasumik nassartoqaraluar-
pat ajussanngikkaluarpoq -
Nuummisut ajunngilaq nap-
pamtini ledning-ilersuisoqar-
luarpat ajunngilaq. Naasuli-
artarfiulli innarlerneqarnis-
saaq isumaqatigivallaanngi-
lara.
Ukiut pingasut
qaangiuppata
Ammassallip Kommunianit
paasissutissiineq kingulleq
malillugu ingeniør Kaj
Frandsen oqarpoq erngup
nukinganik nukissiorfik uki-
ut pingasut qaangiuppata pi-
viusunngorsinnaasoq.
- 1984-imili isumassarsia-
avoq, unitsinneqarallarlunili.
Puigorneqanngilarli, maan-
nali sanaartorfissanik qinnu-
teqartoqarpoq. Akuersissutil-
li tamakku suliamut kinguut-
toomtaassanngillat unitsitsi-
natilluunniit. Kommuni nam-
minersornerusullu akuutin-
neqarput - namminersomeru-
sut sanaartortitsisutut - taa-
maattumik allaffissornerup
pilersaamt akomusemavian-
ngilaa.
Paarlattuanik innuttaasut
akornusiisinnaapput. Piler-
saamt aapaagu Nukissiorfiup
saqqummiuppagu sapaatip
akunnerini 12-ini piffissaler-
neqartumik tusarniaasoqas-
saaq, ilimananngilarlu qiner-
sisartut siunnersuummut ta-
persersuissasut.
Pilersaarut
»168-søen« Tasiilamit kilo-
meterit tallimat missaanni
ungasitsigisumiippoq. Taa-
guutaata nassuiaatissartaraa
tatsip tarraninnerata immap
qaavanit portussusia, taman-
narpiarlu tatsimut soqutigi-
naataavoq. Qutsissuseq assi-
giinnginneruguni nukissior-
nermik atorluaanissamut pit-
saanemssaaq. Taamaattumik
pilersaarutaavoq sullorsuit
turbin-illit tatsimit illoqarfik
tikingajallugu, nukissiorfim-
mik sanaartorfissamut, ik-
kussuunneqassapput. Ilaati-
gut tamatuma kingunerissa-
vaa, nunaannarmi napparus-
sualiortoqartariaqannginne-
ra.
Emgup nukinganik nukis-
siorfik 50 millioner krone-
qassaaq, ilaatigullu sanaar-
tomermi aningaasartuutissat
peqqutigalugit takornariar-
titsinermut pisortap nalomis-
sutigaa, pilersaamt aningaa-
saqarnikkut iluaqutaassa-
nersoq.
Takomariat
qissattartartullu
Inuussutissarsiornermut ta-
komariartitsinermullu pisor-
taq Jesper Tverskov AG-mut
oqaluttuarpoq, Naasuliartar-
fiup eqqaani kuuk ingerlasup
ilaatigut immikkuullarissu-
tigaa, kuuk sakkortugalua-
qaluni ilaatigullu sivingaga-
luaqaluni eqallut majortarput
suffiartorlutik. Kuummi arla-
linnik aalisarfissaqqissut sa-
niatigut 168-søen-imi qissat-
tarlutik unammisarput pisa-
minnik angineqqisaallutik.
Taseq taanna immikkuul-
larissoq emgup nukinganik
nukissiorfiliorfigineqarpat
sunnemeqassaaq, pinngorti-
tamillu allanngortitsisoqar-
tarnerani pinngitsoomani
malitsigisassai qanoq issa-
nersut takorlooraminaapput.
og naturelskere i Tasiilaq er
pludselig blevet slemt ner-
vøse for de vandkraftplaner,
der nu pludselige ser ud til at
blive til noget. Vandkraften
skal hentes i en sø »168-
søen«, der ligger fem kilo-
meter fra byen, og som leve-
rer vand til elven i den
berømte »Blomsterdalen«
bag og vandreruteme nord
for byen.
Blomsterdalen og tilstø-
dende dalstrøg er turistat-
traktion nummer ét i Tasii-
laq, og den er et enestående
aktiv for byens befolkning.
Erhvervs- og turistchef Je-
sper Tverskov mener, at det
er unikt, at man efter en gan-
ske kort vandretur fra byen
kan komme ud i naturen med
en fossende ørredelv og en
flora så overvældende.
Det påtænkte vandkraft-
værk vil aflede en del af van-
det, der løber gennem Blom-
sterdalen, og ændre elvens
løb og de forhold, som fiske-
og dyrelivet på stedet er til-
passet.
Grund til bekymring
Jesper Tverskov siger til AG,
at han personligt er meget
bekymret for det pågældende
områdes enestående natur. -
Ikke bare forsvinder det store
vandfald ved 168-søen, som
kan ses viden om. Der er
samtidig risiko for, at hele
dalen ud mod bugten foran-
dres.
Hvis kraftværket var helt
uundværligt for byen, ville
det naturligvis være noget,
man burde tage op til overve-
jelse, mener turistchefen.
Men ifølge det til dato oply-
ste er det end ikke sikkert, at
kraftværket vil kunne klare
byens spidsbelastninger.
Derfor bliver det nødvendigt
at opføre et nyt elværk i byen
- dels som en sikkerhedsfor-
anstaltning og dels som sup-
plement.
- Gevinsten er altså i øje-
blikket svær at få øje på,
fremhæver Jesper Tverskov.
- Og set på baggrund af de
naturmæssige omkostninger
- de skader, der uundgåeligt
vil ske i dalene op til 168-
søen - bør tanken på forhånd
opgives.
Vedvarende energi er ok
Men turistchefen har ikke
noget imod vedvarende ener-
gi, og altså bestemt heller
ikke vandkraft.
- Hvis vi i en nabofjord
kunne finde et vandreservoir,
der kan levere elektricitet til
Tasiilaq, så er det helt i orden
- også selvom det kræver
luftledninger, som I har det i
Nuuk. Men jeg er altså ikke
meget for, at Blomsterdalen
skal ødelægges.
Om tre år
Ifølge sidste officielle kom-
muneinformation fra Am-
massallip Kommunia giver
ingeniør Kaj Frandsen ud-
tryk for, at vandkraftværket
er en realitet om tre år.
- Ideen opstod allerede i
1984, men blev gemt væk.
Den blev dog ikke glemt, og
nu er der så taget initiativ til
at søge arealreservationer.
Men det er næppe sådanne
tilladelser, der kan sinke eller
hindre projektet. Både kom-
munen og hjemmestyret er
involveret - hjemmestyret
som bygherre - så det er næp-
pe bureaukratiet, der kom-
mer til at spænde ben for pro-
jektet.
Det kan til gengæld bor-
gerne gøre. Når Nukissiorfiit
fremlægger et projekt til
næste år, skal det til høring i
12 uger, og det er næppe
sandsynligt, at vælgerne bak-
ker op om forslaget.
Projektet
»168-søen« ligger cirka fem
kilometer fra Tasiilaq. Nav-
net refererer til vandspejlets
højde over havet, og det erli-
ge præcis det, der gør søen
interessant. Jo mere af denne
højdeforskel, man kan udnyt-
te til energiudvindelse, jo
bedre er det nemlig. Derfor
går projektet ud på at føre
turbinerør ffa søen og næsten
helt ind til byen, hvor selve
kraftværket bygges. Det
betyder blandt andet, at der
ikke bliver brug for højs-
pændingsledninger ude i ter-
rænnet.
Vandkraftværket kommer
til at koste 50 millioner kro-
ner, og det er blandt andet
disse store anlægsomkost-
ninger, der har fået turistche-
fen til at tvivle på den økono-
miske fordel ved projektet.
Turisme og stangfiskeri
Erhvervs- og turistchef Je-
sper Tverskov fortæller til
AG, at elven op gennem
Blomsterdalens nabodal
blandt andet er enestående,
fordi den trods stor vandgen-
nemstrømning og kraftige
stigninger tillader, at fjeld-
ørrederne går op for at yngle.
Foruden fiskeriet på mange
gode fiskepladser i elven er
det derfor en yndet sport at
kappes om de helt store fisk i
selve 168-søen.
Dette enestående vandmil-
jø vil uundgåeligt blive på-
virket af vandkraftværket, og
følgerne vil som altid, når
man piller ved naturen, være
vanskelige at overskue.
ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON