Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 28. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akutiuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamani
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.g!
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT 1 PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Innuttaasut killissartik tikissimalerpaat
PEQQINNISSAQARFIPPUT akitso-
raluttuinnarpoq. Imami akisutigilersima-
voq, naalakkersuisunut siulittaasup Inat-
sisartuni ammaalluni oqalugiarnermini
oqaatigalugu inuiaqatigiit ukioq manna
peqqinnissaqarfimmut 700 millioner ko-
ruunit atorsimagaat, taamaammallu killis-
sarititaasoq tikinneqarsimasoq.
Naalakkersuisunut siulittaasup peq-
qinnissaqarfimmi aningaasartuutit amer-
liartomerinut nassuiaataa ersareqaaq.
Tassami naalakkersuisunut siulittaasoq
oqarpoq, peqqinnissaqarfimmut aningaa-
sartuutit amerliartorneri innuttaasut ta-
makkiisumik inuunerminni atugaasa pit-
saavallaannginnerinik, Kalaallit Nunaan-
ni inooriaatsip ajorpallaarneranik aamma-
lu innuttaasut utoqqalinerusalernerinik
peqquteqartut. Tikillatsiaannarluguli
aamma oqaatigaa, peqqinnissaqarfiup
ilusilersugaanera nunatsinni peqqinnis-
saqarfimmut aningaasartuutit amerliar-
tupiloornerinut peqqutaasinnaasoq.
Anneruniartumik akisussaaffimmillu
qimarratiginniffiusumik naliliineq imaan-
naanngitsoq naalakkersuisunut siulittaa-
sup nunatsinni politikerinut nittarsaap-
paa. Peqqinnissaqarfik maannakkutut
aj ortigisimanngisaannarpoq. Tamatu-
munngalu innuttaasut pisuunngillat.
MAANNA PEQQINNISSAQARFIP-
PUT ukiup affaani isumaqatigiissutit
malillugit atorfilinnik nakorsaqarsiman-
ngilaq. Peqqinnissaqarfik nakorsanut,
peqqissaasunut, ernisussiortunut il.il. pi-
lerinarsimanngilaq. Peqqinnissaqarfik su-
liassaminik amerlanerujartuinnartunik
avammut suliakkiisariaqartarsimavoq.
Peqqinnissaqarfik qulliunerusumit poli-
tikkikkut aqunneqarsimanngilaq. Tamak-
kununngalu inooriaaseq, inuunermi atuk-
kat utoqqalisamerlu pisuunngillat. Peq-
qutaasoq tassaaginnarpoq politikkikkut
silassorissutsip peqqinnissaqarfimmi-
luunniit ajornartorsiutinik aaqqiiniamis-
samut piumassutsip amigaataanera.
Asasavut politikerit, aqqutissinni naapi-
tarsi kinaluunniit apereriarsiuk peqqinnis-
saqarfiup pitsaanerulernissaanut akiliu-
teqarnerorusunnersoq. Akissutissaata eq-
qoriaruminassaaq. Innuttaasummi killis-
sartik tikissimavaat. Innuttaasut peqqin-
nissaqarfik ingerlalluartoq kissaatigaat.
Innuttaasut piumasaat annertoorsuun-
ngillat. Peqqinnissaqarfik oqaloqatigine-
qarsinnaasunik nakorsaqannginnera peq-
qissaasoqannginneraluunniit peqqutiga-
lugu angerlartinneqaratik saaffigisinnaa-
sartik kissaatigaat. Peqqinnissaqarfik er-
nisussiortoqamikkut ikiuisinnaasoq kis-
saatigaat, naartusup illoqarfissuarmut er-
niartortinneratigut napparsimasutut isi-
gineqartarnissaa kissaatiginnginnamikku.
Peqqinnissaqarfik, nappaammik eqqome-
qarluni misigigaanni toqqissimalluni eq-
qissillunilu saaffigineqarsinnaasoq kis-
saatigaat. Tassa innuttaasut piumasatuaat.
Napparsimanerup nalaani toqqissisima-
nartunik avatangiiseqarnissaq.
SOORUNAMI INNUTTAASUT imigas-
samik tupamillu atuinerat annikillisin-
neqassaaq. Tamannalu Inatsisartut ataat-
simiinnerat ammarlugu oqalugiarnermi
tikinneqassaguni ajunngilaq, tassa peq-
qinnissaqarfimmi ajornaitorsiutinik aaq-
qiiniarnermi tamakkiisumi politikkikkut
takorluuinermit annertunerusumik angu-
niameqassappat. Innuttaasummi immin-
nut isumaginissaat naammanngilaq.
Innuttaasut naammagittarlutik peqqin-
nissaqarfik pillugu politikkikkut takor-
luukkanik tusagaqarnissartik utaqqivaat.
Politikerertatta akomanni suliassap poli-
tikkimut tunngasortaa naammassiniarlu-
gu ilungersortunik takusaqarsinnaanngil-
lat. Peqqinnissaqarfiup ajalusooqqajaa-
sup akisussaaffigineqamera innuttaasunut
miloriutiinnassallugu iluaqutaasinnaan-
ngilaq.
Aaqqiiniartussat tassaapput inatsisartu-
ni politikerit. Maanna peqqinnissaqarfim-
mi atukkat ilungersunartut akisussaaffi-
gineqarnerat taamaallaat taakkununnga
inissinneqarsinnaavoq. Inatsisartut peq-
qinnissaqarfik qanoq aaqqiiffigineqassa-
nersoq paasiniartariaqarpaat. Inatsisartut
naalakkersuisunut aaqqiiniarnissamik
piumasaqartariaqarput, tamatumalu ki-
ngorna ajornartorsiutit aaqqinneqarsi-
manngippata kinguneqartitsillutik.
ULLUMIKKUT peqqinnissaqarfimmi
ajornartorsiutit annersaat tassaavoq su-
lisussanik piginnaanilinnik amigaateqar-
neq. Nakorsat tallimaagaangata marluin-
naat atorfeqavittarput. Nakorsatut atorfiit
tallimaagaangata ataaseq inuttaqarneq
ajorpoq. Aamma peqqissaasut peqqissaa-
nermiluunniit ikiortit atugaat pitsaanerun-
ngillat. Aaqqipallattariallit isumaginiarlu-
git taarteqamermut millionerparujussuit
aningaasartuutigineqartarput, nakorsat
peqqissaasullu eqqarsaatigalugit ulluni
14-inini taartaasoqarsinnaasarluni. Naa-
lakkersuisunut siulittaasoq ajornartorsiu-
tit taakku aaqqiissutissaannik siunnersuu-
teqannguarani tulleriiaarinissaq pillugu
ammasumik oqallinnissamut tamanut
kajumissaarivoq.
Tamanna piviusumi aaqqikkuminarto-
rujussuugaluarpoq. Tulleriiaarinermi peq-
qinnissaqarfimmi pissutsit pingaamerutil-
lugit pitsanngorsaaviginerisigut ator-
fmitsitsisoqarsinnaavoq nakorsanik, peq-
qissaasunik ernisussiortunik... Oqallin-
nissamik kajumissaarinissaq pisariaqan-
ngilaq.
TULLUUSIMAAQALUTA peqqinnissa-
qarfik 1992-imi qallunaat naalagaaffianit
tiguarput. Taamani oqariartuutigineqar-
poq taamaaliornissaq pisariaqarluinnar-
toq. Qallunaat naalagaaffiata suliassani
iluamik naammassinngilaa! Ullumikkut
amerlaqisut qanga qallunaat peqqinnis-
saqarfianni ullut atugarissaarfiusut takor-
loortarpaat.
Tamanna kiinaannguusaamaqaaq.
Befolkningens smertegrænse er nået
VORT SUNDHEDSVÆSEN bliver
dyrere og dyrere. Så dyrt, at landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt i sin
åbningstale til Landstinget, sagde, at sam-
fundets smertegrænse er nået i år med et
forbrug til sundhedsvæsenet på 700 milli-
oner kroner.
Landsstyreformandens har en klokke-
klar forklaring på de stigende udgifter i
sundhedsvæsenet.
Ifølge landsstyreformanden handler de
stignede udgifter til sundhedsvæsenet
nemlig om, at befolkningens generelle
leveforhold ikke er gode nok, at livstilen i
Grønland er for dårlig og at befolkningen
bliver ældre og ældre. I en bibemærkning
tilføjer han dog, at de strukturelle forhold
i sundhedsvæsenet også kan have en
betydning for den støt opadstigende kur-
ve for udgifter til landets sundhed.
Det er en utrolig arrogant og ansvars-
forflygtigende vurdering landsstyrefor-
manden smider i hovedet på vore
landspolitikere. Sundhedsvæsenet har
aldrig været ringere, end det er i øjeblik-
ket. Og det er ikke befolkningens skyld.
VI HAR ET sundhedsvæsen, som i et
halvt år har fungeret med læger uden
overenskomst. Et sundhedsvæsen, som
ikke kan tiltrække læger, sygeplejersker,
jordemødre osv. osv. Et sundhedsvæsen,
der i stigende grad sender sine opgaver ud
af landet. Et sundhedsvaisen, der ikke har
overordnet politisk styring. Og det skyl-
des ikke hverken livsstil, leveforhold eller
alderdom. Det skyldes udelukkende
manglende politisk intelligens eller vilje
til at løse problemerne i sundhedsvæse-
net.
Kære politikere spørg hvem som helst I
møder på jeres vej, omhan eller hun vil
betale mere for at få et bedre sundhesv-
sæen. Det er ikke svært at gætte sig til
svaret. Befolkningens smertegrænse er
nemlig nået. Befolkningen ønsker et
sundhedsvæsen, der fungerer.
Befolkningens krav er egentlig ikke så
høje. Den ønsker et sundhedsvsæen man
kan henvende sig til uden at blive sendt
hjem igen, fordi der hverken findes læge
eller sygeplejerske, man kan tale med. Et
sundhedsvæsen som kan tilbyde jorde-
moderbistand, så den gravide ikke skal
sygeliggøres ved at blive sendt til storby-
en for at føde. Et sundhedsvæsen man
trygt og roligt kan henvende sig til, når
man føler en sygdom har ramt én. Det er
alt, hvad befolkningen beder om. Trygge
forhold under sygdom.
NATURLIVIS SKAL spiritus- og ciga-
retforbruget hos befolkningen ned. Og
det er godt nok at gøre opmærksom på i
en åbningstale til Landstinget, hvis ellers
der var mere politisk vision i den generel-
le løsning af problemerne i sundhedsvæs-
enet. For befolkningens egenomsorg gør
det vel ikke alene.
Befolkningen venter med tålmodighed
på at høre politikernes visioner for sund-
hedsvæsent. Ingen i befolkningen ser, at
vore politikere gør sig de største anstren-
gelser for at løse den politiske del af
opgaven. Det nytter ikke at smidde al
ansvaret for det skrantende sundhedsvæs-
en i hovedet på befolkningen.
Løsningen ligger hos landstingspoliti-
keme. Det er alene her ansvaret for de
nuværende katastrofale forhold i sund-
hedsvæsenet kan placeres. Landstinget
må finde ud af, hvad det vil med sund-
hedsvæsenet. Landstinget må pålægge
landsstyret at løse problemerne og deref-
ter følge op, når problemerne fortsat får
lov at forblive uløste.
ET AF DE STØRSTE problemer i sund-
hedsvæsenet i dag er manglen på fagligt
kompetent personale. Kun to ud af fem
læger er fastansaatte. Hver femte læge-
stilling er ikke besat. Og det ser ikke spor
bedre ud for sygeplejerskerne eller sund-
hedsmedhjælperne. For blot at løse det
akutte beredskab pøser man derfor man-
ge, mange millioner ud på vikarhjælp,
som for nogle læger og sygeplejerskers
vedkommende drejer sig om 14 dage.
Uden forslag til løsning af disse proble-
mer inviterer landsstyreformanden alle til
en åben debat omkring prioritering.
I virkeligheden er det så simpelt. Priori-
etering består i først og fremmest at sørge
for at forholdene i sundhedsvsæenet er så
gode, at der bliver ansat læger, sygeple-
jersker, jordemødre... Det er ikke nødven-
digt at invitere til debat om det.
VI OVERTOG MED stolthed sundheds-
væsenet fra den danske stat i 1992. Det
var helt nødvendigt at overtage det, var
budskabet dengang. Den danske stat gjor-
de det ikke godt nok! I dag er der mange,
der drømmer sig tilbage til de gode gam-
le dage med det danske sundhedsvæsen.
Det er for pinligt.