Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 28. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Avanersuarmiut Højesteretimut
ingerlatitseqqissapput
Nunap eqqartuussiviani ajugaaneq naammanngilaq -
taarsiissutit amerlanerussapput innuttaasullu
najugaqarsinnaatitaanermut piniarsinnaatitaanermullu
pisinnaatitaaqqilissapput
KØBENHAVN(CSL) - Ava-
nersuarmiut nunap eqqar-
tuussiviani qallunaal naala-
gaaffiat ajugaaffigigaluar-
paat, kisianni pineqaatissiis-
sutaasoq akuersaameqarsin-
naanngilaq. Taarsiissutissat
aningaasartaat ikippallaar-
put, ajorncrpaamillu: Ava-
nersuarmiut Uummannatoq-
qami cqqaanilu najugaqar-
sinnaanermul piniarsinnaa-
ncrmullu pisinnaatitaaffitik
utertinngitsoorpaat, naak nu-
nap eqqartuussisuisa pinga-
sut akucrigaluaraal, nuutitsi-
neq taarsiissutitalinnillu ar-
saarinninncrit nunarsuarmi i-
sumaqatigiissulit unioqqutil-
lugit ingerlanneqarsimasut.
Tamanna tunngavigalugu
peqatigiiffik Hingitaq 53, a-
vanersuarmiut sinnerlugil
eqqartuussisulersuussisuu-
soa aalajangerpoq aalajangi-
gaq Højesteret-imut ingerla-
leqqinniarlugu, tassa ilimagi-
neqareersutut.
Aalajangcrneq persuarsi-
orfiunngitsoq tamanna, pi-
ngasunngormat unnukkut
Qaanaami innuttaasut ataat-
simiitinneqarmata saqqum-
merpoq, inuit 350-erpiaat pi-
neqaatissiissul oqallisigalugu
ataatsimiinneranni. Aammat-
taaq Hingitaq 53-ip eqqar-
tuussissuserisuata aappaa
Christian Harlang najuup-
poq-
Ukioq ataaseq
qaangiuppat
- Ataatsimiinnermi misigis-
suseq malunnarnerpaasoq
tassaavoq, ajugaaneq pillugu
nuannaarncq. Ilumoortup,
qallunaat naalagaaffiata uki-
ut 40-t sinnerlugil nipangius-
simasimasaata tamanut saq-
qummerneranik nuannaaruti-
ginninneq. Tamannali oqaa-
tigeriarlugu taarsiissutit a-
mcrlassusaasa nalilerneri,
15-25.000 koruuninik ani-
ngaasartaqartut sakkortuu-
mik isomarlorsiorncqarput.
- Annertunerpaamik naam-
magittaalliutaavoq innultaa-
sut Uummannamut eqqaani-
Grønlands Rejsebureau
slog ikke til i Aalborg
Filial får dødsstødet efter
forfejlet salgsfremstød i
Nordjylland
AALBORG(CSL) - Den
1. maj 1998 overtog
Grønlands Rejsebureau
Polar Rejser og åbnede
filial i det centrale Aal-
borg. 1 dag, 14 måneder
eller, drejes nøglen om.
To medarbejdere fyres,
en tredje har fået tilbudt
job i en af rejsebureauets
øvrige afdelinger, mens
kontorets turleder Hans
Grønkjær fortsætter med
base i rejsebureauets kon-
tor i København.
Direktør for Grønlands
Rejsebureau, Mads Nord-
lund, indrømmer, at ind-
tjeningen ved strøgsalget
i den nordjydske hoved-
stad ikke har levet op til
forventningerne. Allige-
vel vil han ikke betegne
satsningen i Aalborg som
en fiasko.
- Den fysiske tilstede-
værelse er ikke længere
så vigtig i salgsarbejdet.
Geografiske afstande er
blevet indehentet af
moderne kommunikati-
onsmidler som e-mails og
hjemmesider. Bedre blev
situationen heller ikke af,
al SAS åbnede et salgs-
kontor i Aalborg Lufhavn
med salg af rejser til
Grønland. Det skærpede
konkurrencen.
- Vi har måtte konklu-
dere, at vores udgifter
ikke svarede til indtjenin-
gen, og det tager vi kon-
sekvensen af. Men jeg ser
det ikke som et nederlag.
Snarere: al så prøvede vi
det. Hvor intet vover,
intet vinder, siger Mads
Nordlund, som ikke vil
oplyse, hvor meget rejse-
salget i Aalborg lå under
det budgetterede.
Overraskede
medarbejdere
Hos medarbejderne kom
lukningen som et lyn fra
en klar himmel. Helt
uden forvarsler.
Det har ikke været
muligt at få en kommen-
tar fra Hans Grønkjær,
der i sin tid startede Polar
Rejser. Men til AG sagde
han i et interview sidste
år, at han egentlig ikke
var interesseret i at sælge
Polar Rejser, da Grøn-
lands Rejsebureau hen-
vendte sig. På den anden
side kunne han godt se, at
Polar Rejsers ekspertise
indenfor specialturc ville
være et godt supplement
til Grønlands Rejsebu-
reaus standard-ture - og
omvendt.
- Nu kendte jeg Mads
Nordlund i forvejen, og
som forhandlingerne
skred frem kunne jeg
godt se nogle muligheder
i hans forslag. Ejerskabet
er egentlig uvedkommen-
de. Det vigtige var, at vi
med de nye rammer fik
styrke til at øge aktivite-
terne i Aalborg, sagde
Grønkjær dengang til
AG.
lu nuussinnaanissamul pini-
arsinnaanissamullu pisinnaa-
titaaffitik utertinngimmati-
git. Tamanna eqqumiiginar-
poq, eqqartuussivimmimi
paasineqarpoq, innuttaasut
pinngitsaalineqarlutik nuu-
tinneqarsimasut, Christian
Harlang oqarpoq, Hingitaq-
mullu innersuussutigaa eq-
qartuussut Højesteret-imut
maalaarutigeqqullugu.
Piumasaqaat - nunap eq-
qartuussiviani piumasarine-
qartutut - attuumassuleqarlu-
nut tamanut immikkut
250.000 koruuniussaaq. Eq-
qartuussissuserisup naatsor-
suutigaa suliakkiisut 2001-ip
aallartinnerani Højesteret-
imi suliarineqarumaartoq.
Hingitaq Danmark-imi eq-
qartuussiviit qaffasinnersaa-
ni suliami ajugaassappat,
qallunaat naalakkersuisui a-
jornartorsiungaatsialissap-
put.
Qallunaat akuersinerisigut
Avanersuarmi sakkutooqar-
fik USA-mit pigineqarpoq.
Taamaaiilluni qallunaat
naalakkersuisui USA-mut i-
sumaqatiginninniartariaqalis
sapput, avanersuarmiut naju-
gaqarfitoqqaminnut utersin-
naalemissaat ajomarunnaar-
sinniarlugu. Tamannalu ajor-
naatsuinnaassanngilaq. Tas-
sami Avanersuarmi ajomar-
torsiutaasoq tassaavoq, ame-
rikarmiut kalaallinik inuin-
namik sakkutooqarfimmiitit-
serusunnginnerat.
Danmark-ip
niaqorluutissaa
- Amerikarmiut Thule Air
Base-mi suliatik annikillisar-
paat, taamaammallu avaner-
suarmiut Uummannamut u-
tersinnaanissaannut ajorna-
runnaarsitsisussamik attat-
tomermut isumaqatigiissute-
Thule-beboere går
til Højesteret
Sejr i landsretten er ikke nok -
erstatningsbeløb skal være større og
befolkningen vil have bo- og
jagtrettighedeme tilbage
KØBENHAVN(CSL) - Nok
vandt Thulebeboeme en sejr
over den danske stat i lands-
retten, men dommen var alli-
gevel uacceptabel. Erstat-
ningsbeløbene var for
beskedne og allcrværst: Thu-
lebeboerne genvandt ikke ret-
ten til at bosætte sig og jage i
det gamle Uummannaq-
distrikt igen, selv om alle tre
landsretsdommerc anerkend-
te, at flytningen og ekspropri-
ationen skele i strid med
internationale konventioner.
På den baggrund har fore-
ningen Hingitaq 53, der fører
retssagen på Thulcbeboemes
vegne, besluttet at anke dom-
men til Højesteret, sådan
som det var forventet.
Den formelle afgørelse
blev taget på et borgermøde i
Qaanaaq onsdag aften, hvor
godt 350 mennesker var
mødt op for at diskutere
dommen. Til stede var også
den ene af Hingitaq 53’s
advokater Christian Harlang.
For Højesteret om et år
- På mødet var den domine-
rende følelse en utrolig glæ-
de over sejren. At den sand-
hed, den danske stat fortiede
i over 40 år, endelig er blevet
officiel. Men når det er sagt,
var der også stærk kritik af
udmålingen af erstatninger-
ne, der blev takseret til mel-
lem 15.-25.000 kroner.
- Størst utilfredshed var der
over, at befolkningen ikke
genvandt retten til at bosætte
sig og jage i Uummannaq-
området. Det forekommer
ejendommeligt, da retten jo
har konstateret, at befolknin-
gen blev fjernet med tvang,
siger Christian Harlang, der
anbefalede Hingitaq at anke
dommen til Højesteret.
Kravet vil - ligesom i
landsretten - være en erstat-
ning til alle berørte på
250.000 kroner hver. Advo-
katen forventer, ankesagen
vil komme for Højesteret i
begyndelsen af 2001.
Såfremt Hingitaq vinder
ved den højeste retsinstans i
Danmark, står den danske
regering med et alvorligt pro-
blem. Med formel dansk tilla-
delse ejes og drives den mili-
tære base i Thule af USA.
Den danske regering vil
således være tvunget til at
forhandle med USA om en
løsning, der muliggør, at
Thulebeboeme kan vende til-
bage til deres gamle område.
Og det bliver næppe nemt.
Hele Thule-problemet skyl-
des jo den amerikanske mod-
vilje mod at have civile grøn-
lændere på baseområdet.
Danmarks hovedpine
- Amerikanerne er ved at ind-
skrænke aktiviteterne på Thu-
le Air Base, så man kunne
forestille sig en slags lejekon-
trakt, der muliggjorde, at Thu-
lebeboeme kunne vende tilba-
ge til Uummannaq. Men det
er ikke vores problem. I givet
fald bliver det Danmarks
hovedpine at finde en løsning,
siger Christian Harlang.
Formanden for ICC, Aqqa-
luk Lynge, er godt tilfreds
med, at Hingitaq 53 går helt
til Højesteret. Organisatio-
nen vil fortsat støtte Thule-
befolkningen moralsk og
økonomisk, siger han.
- Sagen handler om landret-
tigheder for oprindelige be-
folkninger. Derfor er det en
uhyre principiel sag. Ikke blot
for Grønland, men for alle
oprindelige befolkninger i
verden, siger Aqquluk Lynge.
Hingitaq 53-ip siulittaasua Uusaqqak Qujaakitsoq aamma
ICC-p siulittaasua Aqqaluk Lynge suliap Højesteret-imi
aalajangiiffigineqamissaanut qilanaarput.
Formanden for Hingitaq 53 Uusaqqak Qujaakitsoq og
ICC's præsident Aqqaluk Lynge ser begge frem til at få
afgjort retssagen ved Højsteret.
qartoqamissaa eqqarsaatigi-
ncqarsinnaavoq. Kisianni
aaqqiissutissamik nassaami-
amissaq Danmark-ip nammi-
neerluni niaqorluutissaraa,
Christian Harlang oqarpoq.
ICC-p siulittaasua Aqqa-
luk Lynge Hingitaq 53-ip
Højesteret-imut ingerlatit-
seqqinniamera pillugu naam-
magisimaarinnippoq. Kattuf-
fiup avanersuarmiunik ileq-
qorissaarnikkut aningaasati-
gullu lapersersuinini ingerla-
tiinnassavaa, oqarpoq.
- Suliami pineqartoq tas-
saavoq nunap inuiisa pisin-
naatitaaffii. Taamaammat su-
liaq pingaaruteqarluinnartuu-
voq. Kalaallit Nunaannuin-
naanngitsoq, aammali nunar-
suarmi nunat inuiinut tama-
nut, Aqqaluk Lynge oqar-
poq.
Kalaallit Angalatitsiviat
Aalborg-imi iluatsimigilaq
Jylland-ip Avannaani
kukkusumik ussassaarinerup
kingoma immikkoortortaqarfik
matuneqartoq
AALBORG (CSL) - 1.
maj 1998 Polar Rejser
Kalaallit Angalatitsivian-
nit tiguneqarpoq, taamalu
immikkoortortaqarfik
Aalborg-ip qeqqani am-
marneqarpoq. Ullumik-
kut qaammatit 14-it qaa-
ngiunneranni immikkoor-
torlaqarfik matuneqar-
poq. Sulisut marluk so-
raarsinneqarput, pingaju-
al angalatitseqaligiiffiup
immikkoortortaani allami
sulinissamik neqeroorfi-
gineqarpoq, allaffimmilu
pisortaq Hans Grønkjær
angalatitsiviup Køben-
havn-imi immikkoortor-
taani sulilissalluni.
Kalaallit Nunaanni
Angalatitsiviup pisortaata
Mads Nordlund-ip nassu-
erutigaa, illoqarfiup qeq-
qani angalanemik tuninia-
asameq naatsorsuutigisa-
mil ajomerusimasoq. Taa-
maattoq Aalborg-imi suli-
aqarncq iluatsinngitsutul
oqaatigiumanngilaa.
- Angalanemik tuninia-
asarnemi nammineerluni
najuunnissaq pingaaru-
teqarpal laarunnaarsima-
voq. isorartussutsit angu-
neqarsimapput nutaaliaa-
sumik atassuteqartamer-
mit, soorlu e-mail-imit
hjemmeside-nillu. Pissut-
sillu pitsaancrulinngillat
SAS Kalaallit Nunaannut
angalanissamut tuniniaa-
sarfimmik ammaammat
Aalborg Lufthavn-imi.
Taamaaiilluni unammil-
lemeq annertunerulerpoq.
- Paasisimavarput anin-
gaasartuutivut isertitari-
sartakkatsinnut naaper-
luutinngilsut, tamatumalu
kingunera eqqarsaatigisa-
riaqarparput. Tamannali
ajorsamertut isiginngi-
lara. Eqqarsaannarluta ta-
manna misilissimallugu.
Misiliinngitsoq ajugaa-
sinnaanngilaq, Mads
Nordlund oqarpoq, nalu-
naarutigiumanagu Aal-
borg-imi tuniniaaneq
missingersuusiarineqar-
simasunit qanoq nikinga-
tiginersoq.
Tupaallattut
Tuniniaasarfiup matune-
qamera sulisunil tupaal-
laatigineqartorujussuu-
voq. Siumoortumik na-
lunaaruteqartoqanngim-
mat.
Hans Grønkjær qanga
Polar Rejser-imik aal-
lartitsisimasoq oqaase-
qartissinnaanngilarput.
Siomali AG-mit apersor-
neqamermini oqarpoq,
Kalaallit Nunaanni Anga-
latitsivik Polar Rejser-
imik pisiniarluni saaffi-
ginnimmat tunisinissani
soqutigi val laarsi managu.
Aappaatigulli lakusin-
naaliugu Polar Rejser-ip
immikkut ittumik anga-
latitsinermi ilisimasai ila-
piltuutaasinnaasut Ka-
laallit Nunaanni Angala-
titsiviup ineriikkanik
angalatitsisameranut
killormullu.
- Mads Nordlund ili-
sarisimareerpara, isum-
aqa-tigiinniarnerullu
ingerlanerani ta-
kusinnaalerpara siunners-
uutaani periarfissaqartoq.
Kina piginninnersoq
apcqqutaanngilaq. Pinga-
arneruvoq avata-ngiisit
nutaat nukittorsarmassuk
Aalborg-imi su-lia-
qarsinnaaneq, taamani
Hans Grønkjær AG-mut
oqarpoq.
ASS./ FOTO: AG