Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 28. SEPTEMBER 1999 ■ 13
Røgfrit sygehus
QASIGIANNGUIT - Med
udgangen af dette år vil
Sygehuset eller Sundheds-
centret, som personalet
hellere vil kalde det, i
Qasigiannguit kunne bry-
ste sig af at være en total
røgfri institution, oplyser
chefdistriktslæge Lars
Mosgaard.
Sundhedscentret har
taget beslutning om at
være total røgfri både hvad
angår personale, men også
patienter og besøgende og
andre, som måtte have
ærinde på centret.
- For at undersøtte den
positive interesse, der er
blandt personalet, har vi
tilbudt rygerne blandt de
ansatte at deltage i ryge-
stopkurser, så de efter
ønske og behov kan tage
deres rygestop med hjem,
så det også omfatter friti-
den og den private livs-
førelse, siger Lars Mos-
gaard.
- Vi håber, at vores initi-
ativ på den ene side kan
gennemføres med en suc-
ces, som er holdbar også i
fremtiden, men også at vi
på den anden side ved
vores eksempel kan blive
til en inspiration for andre
institutioner.
- Her tænker jeg først og
fremmest på skolen, som
på ethvert tænkeligt tids-
punkt, hvor der opholder
sig mennesker på dette
sted, synes at være tilhyllet
i røgtåger i alle befolkede
lokaler.
- Lærerne er, hvad to-
baksrygning angår, ikke
gode eksempler for vores
skolesøgende ungdom,
som til gengæld ser ud til
at være meget lærenemme
og villige til at følge trop,
siger Lars Mosgaard.
Kalaallisuut
unammissutigaat
KØBENHAVN (CSL) -
Pinnerneqqusaannerussan
ngilaq. Tamatumunngali
assingussaaq, Kalaallit II-
luutaat København-imiit-
toq tallimanngorpat 8. ok-
tober kalaallisuunik kusa-
narnersiuisitsilerpat. Peqa-
taanissamut nalunaarfissaq
kingulleq tassa 1. oktober,
maannakkulli nalunaartor-
passuaqalereerpoq, Ka-
laallit Uluutaanni tusa-
gassiisarnermul suleqataa-
soq Helene Risager oqar-
poq.
Aalajangiisussat qular-
nanngitsumik ajornaku-
soortumik aalajangiiniar-
tussat, tassaapput Tabitte
Larsen, Agnes Jensen Lea
Christiansen-ilu. Kalaallis-
uunik kusanarnerpaanik
atorlut pingasut kalaalimi-
nernik mamartunik akis-
sarsisinneqassapput. Iser-
neq akeqanngilaq, unnullu
naggaserneqassaaq qitin-
nermik.
Unammisitsinermik aaq-
qissuisuupput peqatigiiffiit
Ikinngut Holbæk-imeersoq
aamma Pilutaq Køben-
havn-imeersoq.
Otto Sandgreen 1914-1999
All. Lise Lennert, naalakker-
suisunut ilaasortaq, Kultu-
reqarnermut, Ilinniartitaa-
nerrnut Ilisimatusamermullu
Pisortaqarfik
aamma
Alfred Jakobsen, naalakker
suisunut ilaasortaq, Peqqin-
nissamut, Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfik
Palasi, atuakkiortoq Otto
Sandgreen 19. september
Qeqertarsuarmi toqusoq na-
lunaarutigineqarpoq. Nunat-
ta atuakkiortorsuata toqukkut
qimagunnera inuiaqatigiit
kalaaliusugut tamatta qa-
muuna attorneqaatigaarput.
Misiginneqataanerput inger-
lateqqikkumavarpul nulianut
Louisemut ilaqutaanullu.
Ortup atuakkiortorsuan-
ngorneranut tunulequtaavoq
(nammineq oqaluasaavi ma-
lillugit) taamani Qeqertarsu-
armi palasiusup Otto Rosing-
ip atuartitani Qeqertarsuaq
eqqaalu pillugil allagaqaq-
qummatik, tamanna taamani-
li anersaavanut pulasimavoq.
Ortup atuakkiortutut tunni-
ussimasai aliikkutaannaana-
tik oqaluttuarisaanitsinnili
pingaaruteqartorpassuit saq-
qummersittarsimavai, kingu-
aariit ineriartorneranni, kul-
turitsinni oqaluttuarisaanitta
ingerlaarnerani katattussaan-
ngitsumik pigineqartualer-
sussaallutik.
Ortu 1938-imi palasin-
ngornerminit palaseqarfiit
aqqaneq marluk najorsima-
vai, Kitaani Avanersuarmiit
Qaqortup eqqaa tikillugu,
kiisalu Tunumi Ammassalik
Illoqqortoormiullu palasiuf-
figisarsimallugit. Nammineq
oqarpoq nuttartuarnertik atu-
akkiortutut anersaamigut pi-
suunngorsaatigisimaqalugu,
inuppassuarnillu piffimmini
naapitaqartarnermigut soqu-
tigisatoqqani piviusunngor-
tissinnaasarsimallugit.
Ortu atuakkiassaminik pi-
lersaaruteqaleraangami pif-
fissani atorluarniaqqissaar-
tarpaa, namminermi oqaasin-
naaraa: »Piffissaq asuliinnar-
titaq utertinneqarsinnaanngi-
laq.« - Tamanna ersiuteqar-
poq atuakkiortutut suliarpas-
suisa saqqummertarnerisi-
gut.
Aluakkiortarnermigut ua-
gut kalaallit oqaluttuarisaa-
nerput pingaarittorujussuuaa,
atuakkiaalu arlalissuit, pi-
ngaartumik ajoqersuiartortit-
sinermut tunngasut pingaaru-
teqaqisut kiisalu Avanersuar-
miut Tunumiullu oqaluttuari-
saanerannut tunngasut qata-
ngiinnartussaagaluit maanna
naqitanngorlugit atuagaatigi-
lerpavut atuarfinni kinguaa-
riil ingerlaneranni atorneqar-
tartussat.
Ortu nunatta pinngortitar-
suata alianaassusianil liguar-
tittuaannarpoq. Angalaleri-
tuulluinnarpoq, palasitut a-
ngalasarnersui ilaatigut iso-
rartusaqisut pingaartumik qi-
mussimik nersornarluinnar-
tuusarput. Tamakkua tamar-
ntik atuakkiortutut anersaava
silarsuaalu nutaanngorsartu-
artarpaat, pisimasunik oqa-
luttuallaqqilluinnartuugami
atuakkiamigut piviusunngor-
tittarlugit.
Palasitut atuakkiortutullu
suliarpassuaqaraluarluni pe-
qaligiiffinnut inuiaqatigiit u-
agut kalaallit oqaatsitsinnut
tunngasut pingaartilluinnar-
tuuai suleqataaffigiuarlugil-
lu. 1970-ikkut aallartinneran-
ni oqaatsivut pillugit peqati-
giiffeqarneq pilersinneqar-
mat ukiut ingerlaneranni a-
viiseqarnissaq piareersareer-
lugu, atuagassiaq »KALAA-
LEQ« 1981-imi pilersinne-
qarmat 1988 tikillugu aaq-
qissuisuuffigaa, kusanartu-
mik soqutiginartorpassuar-
nillu imassaqartittuarsimal-
lugu.
Ortup inoqamminut asan-
nittuunera nunatsinniinnaan-
ngitsoq malunniuttarpoq. U-
kiuni kingullemi arlalissuar-
ni Orto meeqqanik sisamanik
Afrikami »meerarsiaqarsi-
mavoq«. Meeqqat taakku pit-
saanerpaamik inuuneqarnis-
saat anguniarlugu Orto assi-
giinngitsunik iliuuseqartarsi-
mavoq. Ilaatigut nammineq
assassorluni kusanartuliami-
nik tuniniaasarpoq, ikiuiniar-
nerminut tapertatut. Aasarlu
kingulleq meeqqat tikeraarsi-
mavai, taamaalilluni nammi-
neq isiminik takusimallugit
nunaminni qanoq inuunersut.
Qulamanngilluinnarporli ta-
kusani aallaavigalugit ikiui-
niarnini suli ilungersuutigi-
lersimassagaa.
Qanittukkut Ilulissat nap-
parsimmavianni uninngasut
isersimaartarfianni naapippa-
ra nuisisoq qiimaqaluni, naak
peqqiilliulernini ippigusuuti-
gigaluarlugu taamaattoq qui-
asaarluni ilassiorpoq. Suliar-
Otto Sandgreen 1914-1999
Af Lise Lennert, landsstyre-
medlem, Direktoratet for
Kultur, Uddannelse og
Forskning
og
Alfred Jakobsen, landsstyre-
medlem, Direktoratet for
Sundhed og Kirke
Den 19. september blev det
meddelt, at præst, forfatter
Otto Sandgreen var død.
Naturligvis blev hele sam-
fundet rørt over landets store
forfatters død. Hermed vil vi
overbringe vor medfølelse til
hans hustru og familie.
Baggrunden for at Otto
blev så stor en forfatter var
(efter hans egen udsagn), at
den daværende præst i
Qeqertarsuaq, Otto Rosing,
pålagde sine elever at skrive
en stil om Qeqertarsuaq og
omegn - det skabt grobund i
Otto Sandgreens sind.
Gennem sit forfatterskab,
har Otto ikke kun leveret
underholdningsstof men
også meget læsestof, der har
stor betydning for landets
historie. Den er nu udødelig-
gjort for de følgende genera-
tioner og historien.
Efter at Otto blev indsat
som præst i 1938. har han
boet i tolv forskellige præste-
gæld, Thule fra nord til
Qaqortoq og omegn i syd i
vestkysten, samt Ammassal-
ik og Illoqqortoormiut på
østkysten. Han har selv sagt,
at han blev åndeligt rigere
som forfatter ved sine mange
flytninger. Hans interesser
blev også realiseret gennem
mødet med alle de menne-
sker, der trådte hans vej.
Når Otto havde besluttet
sig at skrive en bog,
bestræbede han sig på at
udnytte tiden godt, og som
han selv sagde: »Spild af tid
kan ikke erstattes.« - Og det
kan man se i hans værker.
Når han skrev, gik han
meget op i vor egen historie,
og flere af hans bøger hand-
ler især om vigtige missio-
ner, og historier om Thule og
østkysten. Historier vi ville
have mistet, hvis vi ikke hav-
de haft ham. Gennem Otto
har vi i dag bøger, som de
næste generationer vil få stor
fordel af i skolerne i årene-
fremover.
Otto var altid fascineret af
naturens storslåethed. Han
var meget glad for at rejse,
og man kunne ikke lade være
med at beundre ham for hans
til tider lange slædeture, når
han rejste som præst. Alle
hans rejser fodrede ham ånd-
eligt i hans forfatterskab, og
da han havde en virkelig god
fortællerevne, blev hans
historier levende for én.
På trods af at hans præste-
gerning og forfatterskab tog
en stor del af hans tid, gik
han meget op i det grønland-
ske sprog og var med i fore-
ningsarbejdet. Da foreningen
for det grønlandske sprog
blev stiftet i begyndelsen af
1970-erne, anstrengte han sig
for, at avisen »KALAA-
LEQ« kunne blive til virke-
lighed, og var da også redak-
tør for den fra stiftelsen i
1981 til 1988. Og Otto havde
ingen problemer med at fyl-
de den op med mange gode
og interessante artikler.
Det var ikke kun i Grøn-
land, man kunne mærke
Otto’s næstekærlighed. Gen-
nem de sidste mange år hav-
de Otto fire »adoptivbørn« i
Afrika. Otto havde liere for-
skellige initiativer igang for
at opnå, at disse børn kunne
få den bedst mulig tilværelse.
Han broderede blandt meget
andet, og solgte dem til for-
del for børnene. I sommer
besøgte han børnene, og fik
derved mulighed for at se
med sine egne øjne, hvordan
de levede til dagligt.
Jeg mødte ham fornyligt
på Ilulissat sygehus, hvor
han var i gang med at sy per-
ler. Han var i godt humør, og
trods sin sygdom lavede han
sjov. Vi skal takke ham for
de mange ting, han lavede,
mens han levede.
Otto er død nu, og gennem
sit arbejde, har han givet os
mange ting, som vi vil have
fordel af mange år fremover.
Æret være Otto’s minde.
Otto Sandgreen
passuinut inuiaqatigiittut qu-
jassutissaqarfigaarput.
Ortu toqukkut qimagup-
poq, suliaalu aqqutigalugit
qaqugumorsuaq iluaqutissat-
sinnik tunisimavaatigut.
Ortup eqqaaneqarnera a-
taqqinartuuli.
MANIITSUP KOMMUNIA
Postbox 101 -3912 Maniitsoq
Tlf.: 813122-fax: 813338
E-mail: kilaas@greennet.gl
Atuarfeqarfi k/skoleforvaltning
ATUARFEQARFIK
FULDMÆGTIG-IMIK
pissarsiorpoq
Matumuuna Maniitsumup Kommuniani atuarfeqar-
fimmi fuldmægtig-itut atorfik inuttassarsiorneqar-
poq. Atorfiup piaartumik isumaqatigiissuteqarnik-
kulluunnit inuttalerneqarnissaa kissaatigineqar-
poq.
Fuldmægtig-ip ilaatigut makku akisussaaffigai:
• Nammineerluni ilinniartitsisut akissarsiassaat
naatsorsorneri il. il.
• Aningaasartuutissat naatsorsorneri nakkutiginerilu.
• Angalasarnerit.
• Allaffimmi suliassat assigiinngitsut.
Pissarsiorpugut inummik ammasumik, akisussaas-
suseqarluartumik, aalajaatsumik nammineerluar-
sinnaasumillu.
Atorfinitsitsineq akissarsiaqartitsinerlu pissapput
Namminersornerullutik Oqartussat Sulinermillu
Inuutissarsiuteqartut Katuffiatalu isumaqatigiissu-
taat malillugit.
Illussaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisassat suk-
kulluunnit atuuttuusut malillugit ineqarnermut siu-
moortumik qularnaveeqqusiissutit il. il. akiliutinik
akilerneqartartussamik.
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit saafigisin-
naavat atuarfeqarfimmi pisortaagallartoq Ole
Olsen tlf. 81 31 22.
Qinnuteqaatit ilinniagaqarsimanermut uppernar-
saatinik assigisaanillu ilallit autuarfeqarfimmeeriis-
sapput kingusinnerpaamik oktoberip 18-ni 1999.
Qinnuteqaat fax: 81 33 38 atorlugu nassiunneqar-
sinnaavoq imaluunniit allakkatigut nassiunneqar-
sinnaalluni uunga:
ATUARFIK KILAASEERAQ
Postbox 101 • 3912 Maniitsoq
ASS./ FOTO: PRIVAT