Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 28. SEPTEMBER 1999-11
Atuarfik pillugu isumasioqatigiinnerup naggaserneqarnerani Kangerlussuarmi
Fjordskolen-imi atuartut peqataasunut erinarsorput.
Bøm fra Fjordskolen i Kangerlussuaq sang for deltagerne under afslutningen af
skolekonferencen.
Børn skal have
overskud for at lære
Politikerne lukker øjnene. Men de kommer ikke uden
om at løse de store sociale problemer, mange børn lider
under. Det er forudsætningen for, at børnene får
overskud til skolen, fastslår rådgivningslærer Rachel
Kvania
(KB) - Der går ikke et år,
uden at Rachel Kvania ople-
ver, at en eller flere af hendes
tidligere elever i afmagt
tager deres eget liv.
De ulykkelige hændelser
sætter sig dybe spor hos den
erfarne rådgivningslærer ved
skolen i Nanortalik. Men
selv om stort set alle i Grøn-
land har haft lignende ople-
velser tæt inde på livet, er
Rachel Kvania i tvivl om,
hvor vidt politikerne lader
sig gå på af de alvorlige
kendsgerninger.
- Jeg synes, de lukker øjne-
ne for mange ting. Ind imel-
lem får man den fornemmel-
se, at politikerne har opgivet
en stor gruppe mennesker i
vores samfund. De lader folk
dø, mens de håber på, at det
går bedre med den næste
generation, siger hun.
Rachel Kvania var en af
deltagerne i den store skole-
konference i Kangerlussuaq
for nylig, hvor der blev talt
meget om en ny lærerrolle.
Lærerne skal være dygtigere,
lød det igen og igen. Deres
undervisning skal tage
udgangspunkt i elevernes
hverdag og erfaringer, og
den skal udfordre eleverne
meget mere end i dag. Bør-
nene skal være helt anderle-
des aktive i undervisningen,
mens læreren skal fungere
som deres erfarne guide med
det store overblik.
Ond cirkel skal brydes
Alt det er Rachel Kvania
ikke uenig i.
- Vi skal forny os. Men
mere fornyelse kræver også,
at vi får mere tid til at fordy-
be os i det, vi brænder for.
Og det er vanskeligt i dag,
hvor vi har mange overtimer
og en masse andre opgaver,
vi skal tage os af, forklarer
Rachel Kvania.
Selv holder hun blandt
andet foredrag om opdragel-
se i sin fritid.
- Vi skal have fat i foræl-
drene, så de forstår, hvad det
kræver at være forælder. Vi
skal bryde den onde cirkel,
der i værste fald ender i selv-
mord: Børn, der mangler
kærlighed og støtte fra foræl-
drene, får dårlig skolegang,
får problemer de ikke kan
overskue, fordi de ikke har
job eller uddannelse. Den
cirkel skal vi bryde, under-
streger Rachel Kvania.
Savner livsglæde
På hvert eneste forældremø-
de hører hun ønsket om mere
kristendomsundervisning. Et
signal om, at forældrene ikke
føler, de magter at give deres
børn den støtte og opdragel-
se, de gerne vil, mener
Rachel Kvania.
- De håber, at vi kan give
børnene den livsglæde, har-
moni og stolthed, de selv
ønsker, de kunne give.
Derfor er hun ikke overbe-
vist om, at nye lærerroller og
moderne pædagogik er det,
børn og forældre lægger
mest vægt på.
- Jeg tror, at den gamle
kateket være en lige. så god
lærer som den veluddannede
lærer fra seminariet. Det
afgørende er, at læreren giver
sig tid til eleverne, viser dem
tillid og får dem til at føle, at
de er noget, siger Rachel
Kvania.
God tid til arbejdet
Hun oplever, at hun adskilli-
ge gange under den uge lan-
ge konference om folkesko-
lens fremtid har fået skyld
for at se for negativt på tin-
gene.
- Men jeg synes, det er
utroligt vigtigt, at vi taler om
de problemer, vi ser. Og det
synes jeg, vi har gjort her,
siger Rachel Kvania.
Nu glæder hun sig til at
komme hjem og dele de
mange input med interesse-
rede kolleger.
- Jeg føler, at vi har masser
af tid til at arbejde med alle
de ting, der er kommet frem
på konferencen. Der er ikke
noget pres om, at forandrin-
gerne skal ses i morgen. Der-
for ser jeg lys forude og rej-
ser lettet hjem, siger Rachel
Kvania.
- Angajoqqaat neriuutigaat
inuunermik nuanna-
rinninnermik, toqqissisima-
nermik imminullu pi-
ngaartinnennik nammineq
tunniussinnaanngisaminnik
meeqqat tunisinnaagivut,
Rachel Kvania oqarpoq.
- Forældrene håber, at vi
kan give børnene den livs-
glæde, harmoni og stolthed,
de selv ønsker, de kunne
give, siger Rachel Kvania.
Meeqqat ilinniamissamut
sinnilimmik nukissaqarlik
Politikerit tusaajumanngillat. Meeqqat inuttut
ajornartorsiutaasa annertuut aaqqinnissaat
isiginngitsuusaarsinnaanngilaat. Tamanna pisariaqarpoq
meeqqat atuarnissamut nukissaqassappata,
ilinniartitsisutut siunnersorti Rachel Kvania
erseqqissaavoq
(KB) - Ukiut tamaasa Rachel
Kvaniap tusartarpaa atuar-
tuutigisimasami ilaat immi-
norsimasoq.
Nanortalimmi atuarfimmi
ilinniartitsisutut siunnersui-
sartup misilittagaqarluartup
tamanna qamuuna annertuu-
mik eqqorneqaatigisarpaa.
Naallu Kalaallit Nunaanni
kikkut tamarluinnangajam-
mik qanimut taamat alianar-
tunik misigisaqartaraluartut,
Rachel Kvaniap qularutigaa
politikeril sunnerneqarsin-
naasarnerat.
- Isumaqarpunga pisorpas-
suit isiginngitsuusaartaraat.
Ilaannikkut eqqarsarnartar-
poq inuiaqatigiinni inooqa-
taasul ilarpassui politikerit
soqutigiunnaarsimagaat. To-
qusut imminiiginnartarpaat,
neriuutigalugulu kinguaariit
tullii pitsaanerusumik inuu-
neqassasut, taama oqarpoq.
Ungasinngitsukkut atuar-
fik pillugu Kangerlussuarmi
isumasioqatigiinnermi Rac-
hel Kvania peqataasut ila-
gaat, ilinniartitsisuunerlu nu-
tarterneqartussaq annertuu-
mik oqallisigineqarpoq. O-
qaatigineqarluarpoq ilinniar-
titsisut pikkorinnerulertaria-
qartut. Atuartut ulluinnarni
atugaat misilittagaallu tun-
ngavigalugit ilinniartitsineq
ingerlanncqassaaq, ullumik-
kornillu annertunerusumik
atuartut unammillerneqas-
sapput. Meeqqat atuartitsi-
nermi annertunerusumik
ilaatinneqassapput, ilinniar-
litsisoq misilittagaqartutut
ilitsersuisuussalluni tamanik
takunnissinnaasoq.
Pissutsit ajortut
peerneqarlik
Tamakku tamaasa Rachel
Kvaniap isumaqatigai:
- Nutaanngorsartariaqar-
pugul. Nutaanngorsaanerli
aamma piumasaqarpoq anne-
rusumik piffissaqarfigissa-
gatsigu pingaartitatta itineru-
sumik eqqarsaatiginissaanut.
Tamannalu ullumikkut ajor-
nakusoorpoq, qaangiuttoor-
nerpassuaqaratta allanillu su-
liassarpassuaqarluta, Rachel
Kvania erseqqissaavoq.
Namminerlu ilaatigut sun-
ngiffimmini perorsaaneq pil-
lugu oqalugiartarpoq.
- Angjoqqaat angusaria-
qarpavut, paasisinnaaqqullu-
gu angajoqqaajuneq qanoq
ittuunersoq. Pissutsit ajortut
uteqqiajuartut peertariaqar-
pavut, pisuni ajornerni immi-
nornermik kinguneqartartut:
Meeqqat angajoqqaaminnit
asanninnermik tapersersor-
neqarnermillu amigaateqar-
tut, atuarfimmi ingerlaner-
liortut, iluamik paasisinnaan-
ngisaminik ajornartorsiute-
qalersartut, suliffeqanngin-
namik ilinniagaqarsimanatil-
lu. Pissutsit taamaattut ato-
runnaarsittariaqarpavut, Rac-
hel Kvania erseqqissaavoq.
Nuannaarneq
amigaataavoq
Angajoqqaat ataatsimiilinne-
qarneri tamaasa atuarfimmi
upperisaq pillugu ilinniartit-
sinissaq tusartuartarpaa. Ta-
manna takussutissaalluarpoq
angajoqqaat misigisimam-
mata meeqqatik tapersersui-
nermik perorsaanermillu kis-
saatigisaminnik tunisinnaa-
nagit, Rachel Kvania isuma-
qarpoq.
- Neriuutigaat inuunermik
nuannarinninnermik, toqqis-
sisimanermik imminullu pi-
ngaartinnermik nammineq
tunniussinnaanngisaminnik
tunisinnaagivut.
Taamaattumik isumaqar-
luinnarpoq ilinniartitsisutut
nutaamik pissuseqalernissaq
nutaaliaasumillu perorsaasa-
lernissaq meeqqat angajoq-
qaallu pingaartinnerunngik-
kaat.
- Isumaqarpunga ajoqito-
qaq ilinniartitsuulluartigisoq
Ilinniarfissuarmi ilinniartit-
sisutut ilinniarluarsimasutut.
Pingaaruteqarpormi ilinniar-
litsisup atuartut piffissaqarfi-
gissagai, tatiginninnermik
takutillugit, misigisimalersil-
lugillu inooqataasut, Rachel
Kvania oqarpoq.
Sulineq piffissa-
qarfigalugu
Meeqqat atuarfiata siunissaa
pillugu sap. akunneranik si-
visutigisumik isumasioqati-
giinnermi arlaleriarluni misi-
gisarpaa pisuutinneqarluni
pissutsinik ajortumik isigin-
nittutut.
- Isumaqarpungali ajomar-
torsiutit pineqartut oqaloqati-
giissutiginissaat pingaarute-
qartoq. Isumaqarpungalu isu-
masioqatigiinnermi eqqartor-
neqarsimasut, Rachel Kvania
oqarpoq.
Angerlamullu apuunnissa-
ni qilanaaraa, paasisarpas-
suani oqaluttuariniassagami-
git suleqatiminut soqutigin-
nittunut.
- Isumasioqatigiinnerup
nalaani saqqummiunneqar-
torpassuit sulissutiginissaan-
nut piffissaqarluarluta misi-
gisimavunga. lmaanngilaq
allannguutit aqagu takune-
qarsinnaalernissaat. Taa-
maattumik siunissaq qaama-
sutut isigaara, oqilisimallu-
ngalu angerlarsinnaallunga,
Rachel Kvania oqarpoq.
Grønland - dit livs oplevelse
Danskernes billede af Grønland er ofte sejlende
isbjerge, hvaler, jægere på hundeslæde og i
kajak, frodig arktisk sommer og den lange
vinternat.
Men Grønland er også mennesker, historie og
udvikling. AOF har inviteret 10 eksperter til i ord
og billeder at fortælle om: nordboerne, naturen,
dagligdagen, erhvervslivet, ekspeditionerne,
sociale forhold, historie, rigsfællesskab og meget
mere. I juli 2000 arrangeres en 10-dages rejse til
Nordboernes land.
Ring til AOF i Hvidovre tlf. 36 39 00 00 efter
program for de 10 foredrag om Grønland på
Engstrandskolen ved Frihedens Station. Vælg
mellem eftermiddagshold kl. 15-17 og aftenhold
kl. 19-21, hver anden mandag første gang 1.
november. Serien gentages tirsdag kl. 19.00 hos
AOF Søllerød, tlf. 45 80 19 00.