Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 28. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Sundheden - en tikkende
bombe under samfundet
I løbet af syv år har vi brugt 200 millioner kroner eller
40 procent mere til et sundhedsvæsen, der ikke er blevet bedre
Peqqinnissaqarfimmi naatsorsuutaanngitsumik
aningaasartuutaasinnaasunut naalakkersuisut 20 millioner
koruuninik qinnuteqamerannut pissutaasut ilagaat
sulisussarsiortarnermi annertuumik ajornartorsiuteqarneq.
Store vanskeligheder med rekruttering er én af
begrundelserne for, at landsstyret ønsker 20 millioner
kroner afsat til uforudsete udgifter inden for
sundhedsvæsenet.
(EE) - Igen i år må Landstin-
get gribe dybt i landskassen
for at betale for overforbrug i
det skrantende sundhedsvæ-
sen.
Ifølge tillægsbevillingsfor-
slaget, som Landstinget er
blevet præsenteret for, er der
et hul på godt 30 millioner
kroner i Sundhedsvæsenets
bevillinger for i år. Det er på
trods af, at Landstinget sidste
år fik ydet ekstra 32 millio-
ner kroner til sundhedsvæse-
net for ikke at blive taget i
sengen, under den sidste
tillægsbevilling, ligesom sid-
ste efterår. Regningen lød på
42 millioner kroner.
All i alt har de samlede
bevillinger altså manglet
imellem 50 og 60 millioner
kroner end det faktiske for-
brug, igen i år.
Økonomisk nedtur
Bevilling på bevilling i sund-
hedsvæsenet forsvinder i det
bundløse hul, sundhedsvæse-
net er blevet til, siden overta-
gelsen fra staten i begyndel-
sen af halvfemserne. Hvis
Landsstyrets indstilling til
finanslov for 2000 går igen-
nem, så er bevillingerne til
sundhedsvæsenet accelereret
stærkt. 1 følge landsstyrets
bemærkninger til den økono-
miske situation, viser et ske-
ma, at sundhedsvæsenets til-
skud er vokset med godt 40
procent de sidste syv år.
I 1993 gik godt 525 millio-
ner kroner til sundhedsvæse-
net. Syv år senere er forbru-
get steget med godt 200 mil-
lioner kroner til godt 725
millioner kroner, hvis lands-
styrets finanslovsforslag bli-
ver vedtaget.
I dette forslag, er der ikke
taget højde for det faktiske
forbrug i sundhedsvæsenet.
Finanslovsforslaget er blevet
udarbejdet, før forslaget til
den sidste tillægsbevilling
forelå.
Serviceforringelse
Det fremgår af landsstyrets
almindelige bemærkninger
til Finanslovsforslaget, at vi
ikke har fået et bedre sund-
hedsvæsen for de par hun-
drede millioner kroner, for-
bruget i sundhedsvæsenet er
øget med de sidste år.
- Sundhedsområdet har
generelle problemer med
personalerekruttering, og
driften af sundhedsvæsenet
udgør efterhånden en sådan
størrelse, at der indenfor kort
tid skal foretages vigtige pri-
oriteringsmæssige overvejel-
ser om for eksempel place-
ring af regionssygehusene,
og hvilket niveau sundhedsy-
delserne skal være på. Det
skriver landsstyret.
Regionalisering
Landsstyret erkender, at der
bliver brugt flere penge til
sundhed pr. indbygger i
Grønland i forhold til Dan-
mark, Norge, Island og Fær-
øerne. Til sammenligning er
der et befolkningsgrundlag
på 55.000 til et centralsyge-
hus i Danmark, mens der kun
er 2.000 til 3.000 i de små
distriktssygehuse.
Selvom et stort centralsy-
gehus er blevet foreslået af
fagfolk indenfor sundheds-
sektoren, fastholder landssty-
ret regionaliseringen som
mål. Altså et centralsygehus
med et par regionssygehuse i
nord, syd og øst.
Landsstyret håber på, at
det bliver muligt at tiltrække
flere læger til et regionssyge-
hus, selvom det første regi-
onssygehus i Ilulissat har
store problemer med at få
fastansat læger.
Sundhedsassistenter
Det er netop mangelen på
fagligt kompetent personale,
der formentlig er årsag til
pengeforbruget er eksplode-
ret i sundhedsvæsenet.
Kun 40 procent, det vil
sige to ud af fem læger er
fastansatte, og godt 38 pro-
cent er besat med vikarer.
Dermed er hver femte læge-
stilling ikke besat. Det sam-
me gælder stillingerne for
sygeplejersker, selvom ande-
len af fastansatte er steget i
forhold til tidligere.
Også hver femte sund-
hedsmedhjælperstilling er
ikke besat. Her foreslår
landsstyret at lave en over-
bygning på STI-sundhedsli-
nien med en to-årig sund-
hedsassistentuddannelse på
sygeplejeskolen, Peqqissaa-
sut Ilinniarfiat. Det er planen
at optage 18 elever allerede i
år 2000.
Det er landsstyrets planer
for sundhedsvæsenet i de
nærmeste år. I de uddybende
bemærkninger er prioriterin-
gen udeladt. Den indeholder
ikke forslag, til hvilke sund-
hedsydelser, der skal priori-
teres udover, at landsstyret
efterlyser forslag.
Prioritering
Landsstyret lægger heller
ikke op til prioritering i sine
tillægsbevillingsindstillin-
ger. Tværtimod.
I ansøgningen om 16,5
millioner kroner til behand-
linger til Rigshospitalet, kan
landsstyret ikke anbefale en
prioritering.
- Det er landsstyrets vurde-
ring, at en kraftig opbrems-
ning i antallet af nedsendel-
ser, med henblik på en ned-
bringelse af det forventede
merforbrug, vil få så store
menneskelige konsekvenser
for de patienter, der idag
venter på behandling i Dan-
mark, at dette ikke kan anbe-
fales.
Landsstyret bruger som
begrundelse for overforbruge
den dårlige bamandingssitu-
ation på Dronning Ingrids
Hospital og de mange nye
patienter, som speciallæger-
ne finder, når de rejser rundt
i Grønland for at operere på
stedet.
Det er en aftale, der er ind-
gået med Rigshospitalet, på
øjen- og øre-næse-halsområ-
det. Så er der desuden en
vækst af kræftpatienter.
Dronning Ingrids Hospital,
har også brug for en penge-
indsprøjtning og omrokerin-
ger af allerede afsatte beløb,
selvom der ikke er blevet
behandlet flere. Det er blandt
andet, fordi et par af over-
lægestillingerne ikke er
besat, derfor er patienterne
blevet henvist til Rigshospi-
talet. Samlet set er behovet
på 4,5 millioner kroner til
resten af året. Det er igen
manglende personale, der er
skyld i overforbruget og om-
rokeringen. Der er for
eksempel brugt flere penge
til evakueringer og billetter
og merudgifterne til vikarbu-
reauer er på godt ni millioner
kroner.
På landsplan er der brugt
12,4 millioner kroner til vik-
arbureauer. I ansøgningen til
finansudvalget skriver lands-
styret, at en læge fra et vikar-
bureau koster tre gange mere
end en fastansat læge.
Flere penge
Landsstyret vil afsætte 20
millioner kroner til næste år
til uforudsete udgifter i for-
bindelse med driften af sund-
hedsvæsenet. Landsstyret
skriver, at der er et stigende
udgiftspres.
- Det skyldes store vanske-
ligheder med rekruttering,
den stadige fremkomst af
nye og dyrere behandlingstil-
bud, det stigende antal tunge
patienter med hjertekarsyg-
domme og kræft, samt ende-
lig en stigende ældrebefolk-
ning, som har en højere ind-
læggelsesfrekvens og længe-
re gennemsnitlig indlæggel-
sestid i forhold til resten af
befolkningen, skriver lands-
styret, før tillægsbevillings-
ansøgningen forelå.
Landsstyret søger Lands-
tinget om, at yde 724 millio-
ner kroner til sundhedsvæse-
net i år 2000. Det er 200 mil-
lioner kroner mere end bevil-
lingen i 1993, før anlægsbud-
getterne blev taget ud af
driftsbudgetterne.
IHoqqortoormiuni ungdomsklubbi nutaaq - ILLOQQORTOORMIUT - Illoqarfiup
politikerii, minnerunngitsumillu inuusultai nuannaaqalutik sapaatip akunnerani kingul-
lermi ungdomsklubbertaartik takuniarsinnaalerpaat.
Kommunip katersortarfitoqaq nutartertissimavaa, inillu qaamasut nutaat aningaasat
Rotary-p tunissutai atorlugit pequsersorneqarsimapput. Rotary-p tunissulai, katillugit
183.000 koruuninik naleqartut Illoqqortoormiut inuusultaanut tunissutaapput.
Inuusultut illoqarfillu sinnerlugit borgmester Jens Napatoq tunissummik tigusisuuvoq
qujassuteqarlunilu, tunissummi annertooq qularnanngitsumik inuusuttut sulinerannik
aallartilsisussaavoq - minnerunngitsumik nipilersornerup tungaatigut.
Tunissutigineqartummi rock-imik nipilersornissamut nipilersuutaannaanngillat, aam-
mali rytme-mut nipilersuuterpassuarnik ilaqarpul, inuusultut anguniagaqanngikka-
luarlutik atorsinnaasaannik. Aamma flippermaskiinavik ilaavoq, nipilcrsorusun-
ngitsunit atorneqarsinnaasoq, nuannarinnittunullu atugassatut DVD, nipilerutit video-
mullu atortussat ilaallutik.
Nalaatsornerinnakkut tunissutit kusanartut tunniunneqarput. Jens Christian Godt-
fredsen, siorna IHoqqortoormiuni isumaginninnermi siunnersortitut sulisimavoq. I-
nuusuttut sunngiffimminni sammisassaaleqisartut.angunni direktør Niels Godtfredsen,
Haderslev Rotary Klubbimi ilaasortaasoq oqaluttuuppaa. Rotary nunarsuaq tamakker-
lugu atuuttoq qanittukkut ataasiaannaartumik aningaasaliiffiusartumik aningaa-
saateqarfiliorpoq, inunnut tunngasunik suliaqartarnernut atugassanik 144 millioner ko-
ruunit missaannik aningaasaasaalilimmik, suliassallu erngerlutik pilersaaru-
siorneqalerput, aningaasanillu qinnuteqartoqarluni. Qinnuteqartunit 100.000-init 800-t
akuerineqarput - Niels Godtfredsen-ip suliniutaa ilaalluni - taassumalu aningaasartassai
183.000 koruuninik amerlanerpaaffilerneqarput.
Ny ungdomsklub i Illoqqortoormiut - ILLOQQORTOORMIUT - Det var med stor
glæde, at både byens politikere, men ikke mindst byens ungdom i sidste uge kunne være
med til at besigtige den nye ungdomsklub.
Kommunen har ladet det gamle forsamlingshus renovere og de nye lyse lokaler er
blevet møbleret gennem en gave fra Rotary. En gave fra Rotary til ungdommen i
Illoqqortoormiut, som repræsenterer en værdi af 183.000 kroner.
På ungdommens og byens vegne modtog og takkede borgmester Jens Napatoq for
den store gave, som utvivlsomt vil kunne sætte gang i ungdomsarbejdet - ikke mindst
på det musikalske område.
Gaven indeholder nemlig ikke blot instrumenter til et fuldt udstyret rock-orkester,
men også mange rytmeinstrumenter, så de unge kan deltage uden forudsætninger.
Gaven består iøvrigt af en professionel flippermaskine til dem, som ikke vil spille
musik, og DVD, lyd og videoudstyr til dem, som synes, at det er sagen.
En tilfældighed er årsagen til den flotte gave. Jens Christian Gotfrcdsen arbejdede
sidste år som socialrådgiver i Illoqqortoormiut. Han fortalte sin far, direktør Niels Godt-
fredsen, som er medlem af Haderslev Rotary Klub om de unges manglende fritidstil-
bud.
Da det internationale Rotary netop havde oprettet et engangsond med cirka 144 mil-
lioner kroner til humanitært arbejde, blev der straks udarbejdet et projekt og søgt om
penge. Blandt 1Q0.000 ansøgninger var der 800 som blev godkendt - blandt andet Niels
Gotfredsens projekt, som fik maksimum-beløbet på 183.000 kroner.
ASS./ FOTO-ARKIV: HANS HENDRIK JOHANSEN