Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 28. SEPTEMBER 1999-3
Akeqanngitsumik
biileqamermi akileraarutit
qaffanneqassapput
Naalakkersuisut siunnersuutigaat
akeqanngitsumik biileqartitaanermi
akileraarutaasartut aappaagu
marloriaammik qaffanneqassasut
(EE) - Akeqanngitsumik
biileqartitaaffiil annersa-
anni - Nuumnii - akeqann-
gitsumik biileqamermi
akileraarutaasartut taamaa-
lilluni ukiumut 16.000 kor-
uuninik naleqalissapput.
Taamaalilluni aggua-
qatigiissillugu qaarn-
mammut 1340 koruunit
akiliutaasalissapput.
Naalakkersuisunul i-
laasortaq Josef Motzfeldt
siunnersuummini allap-
poq, siunnersuul maan-
nakkut saqqummiunne-
qartoq, sioma oktoberimi
akitsuutit pillugit inat-
sisartut oqallisiginninner-
minni kissaatigimmassuk
taamatut akileraartarne-
rup qaffanneqarnissaa.
Tamatuma kingorna paa-
sinarsivoq namminersor-
nerullutik oqartussat qiti-
usumik allaffeqarfianni
ukiorpassuarni puigorne-
qarsimammat sulinermut
atatillugu biileqartitaaneq
akileraarutissaasoq.
Siorna oktoberimi aam-
ma paasinarsivoq qitiusu-
mik allaffeqarfiup ajun-
ngitsorsiat akileraarutiss-
aasut nalunaarutigisarsi-
manngikkai, 1980-ikkul
qiteqqunneranni taamatut
akileraartalernissaq inat-
sisartuni akuersissutiginc-
qarmalli.
Akeqanngitsumik biile-
qamermi akileraarutissaq
sioma ukiumut 20.200 ko-
muninik naleqartussatut aa-
lajangiunneqarpoq. Il-lo-
qarfinni killilimmik aq-
qusineqartuni akileraarutis-
sat annikinnerupput, su-
linennilu biilit atomeqartul
siunnersuummi nutaami
annikinnerusumik akileraa-
mtaasussaallulik. Biili ilu-
arsaassisarfimmeersoq a-
tomeqarsinnaavoq, annikin-
nerusumillu akileraartar-
luni, biili suliffiup angerlar-
simaffiullu akomanni taa-
maallaat atomeqartarmat.
Namminerli biili ataa-
siaannarluni alorneqarsi-
mappat, biilit akeqanngit-
sumik biilerineqartut as-
sigalugit akileraaruser-
neqassaaq.
Biilit inuinnarnik as-
sartuulit akileraarutaasus-
saanerat annikillineqar-
sinnaanngilaq, biilitut su-
linermi atukkatut biilitul-
lu immikkut ittutut, soor-
lu sulinermi atugassat
biilip iluani ilisivillil.
- Taamatut siunner-
suuteqarnikkut naalak-
kersuisut isumaqarput,
akeqanngitsumik biile-
qartinneqarnermi akile-
raartarneq naleqqunneru-
lersoq biilinik nammineq
atuinermi ajunngitsorsi-
assanut, aningaasaqarner-
mut naalakkersuisoq si-
unnersuutitut saqqummi-
ussinermini allappoq.
Beskatning af
tjenestebiler strammes
Landsstyret foreslår, at
skatteværdien af fri bil skal
fordobles til næste år
(EE) - Det vil sige, at det
kommer til at koste godt
16.000 kroner i skat om
året at benytte sin fri bil i
tjenestebilernes hoved-
stad, Nuuk.
Rundt regnet bliver det
godt 1.340 kroner om
måneden.
Landsstyremedlemmet
Josef Motzfeldt, skriver i
sit oplæg, at forslaget
kommer nu, fordi Lands-
tinget, i forbindelse med
behandlingen af afgifts-
pakken i oktober sidste
år, ønskede en stramning
af denne form for beskat-
ning. Det viste sig senere,
at dele af hjemmestyrets
centraladministration i
mange år har fortrængt, at
for eksempel tjenestebiler
er skattepligtige.
Netop i oktober sidste
år kom det frem, at dele af
centraladministration har
undladt at indberette skat-
tepligtig fryns, siden den-
ne form for beskatning
blev vedtaget i Landstin-
get i midten af 80-erne.
Sidste år blev skatte-
værdien af en såkaldt fri
bil sat til 20.200 kroner
på årsbasis. Der gælder
lavere satser i byer med
begrænset vejnet og lave-
re satser for visse
arbejdskøretøjer også i
det nye forslag. Det bli-
ver muligt at tage en
værkstedsbil med hjem
og få en lavere skattevær-
di for den, fordi den kun
bliver brugt til privat kør-
sel imellem hjem og
arbejde.
Men hvis man én gang
benytter den til privat
kørsel så er beskatningen
på samme niveau, som på
de andre frie biler.
For personbiler er der
ikke mulighed for, at fast-
sætte en lavere skatteværdi,
som værkstedsvogne og
andre speeialkøretøjer, altså
varevogne med hylder.
- Med dette forslag
mener landsstyret, at
beskatningen af fri bi! er
bragt i bedre overens-
stemmelse med den reelle
fordel ved at råde over fri
bil til privat benyttelse,
skriver landsstyremed-
lemmet for økonomi i sit
forelæggelsesnotat.
Sulisa
aningaaliiffiginngilaat
Nunami inuussutissarsiutinuit tapiissuteqartarneq
aningaasanut inatsimmi nuunneqarsimagunartoq
(EE) - Inuussutissarsiutit ine-
riartorlinnissaannut ingerlat-
sivimmut Sulisa-mut loq-
qaannartumik tapiissuteqar-
tarneq ukioq manna aningaa-
sanut inatsimmut ilanngun-
neqanngilaq.
Sulisa, aktietigul ingerlat-
sivik namminersornerusunit
pigineqartoq, ukioq manna
tikillugu landskarsimil ukiu-
mut 4 millioner koruuninik
tapiiffigineqartarpoq.
Tamannali maannakkut
taamaatippoq. Nunami i-
nuussu-tissarsiutinut tapiissu-
teqartarnermi allassimavoq,
naalakkersuisut killissariti-
taasut iluanni siunnersuisar-
fimmik allaffitsigullu inger-
latsivimmik kiffartuussinis-
saq pillugu isumaqatigiissu-
teqarsinnaasut.
- Tassaniippullu Sulisa-
mut tapiissutit, Sulisami pi-
sortaq Elias Larsen oqarpoq.
Nunami inuussutissarsiuti-
nut tapiissuteqartarneq nu-
taajuvoq, siorna ukiakkul
inatsisartunit akuersissutigi-
ncqartoq.
Aningaasaqarnermut ataat-
simiititaq ukioq 2000-imut
6,5, millioner koruuninik ta-
piissuteqassasoq naalakker-
suisunil qinnuigineqarsima-
voq. Ukioq mannalu 3,5 mil-
lioner koruunit tapiissutigi-
neqarput.
Aningaasanut inatsimmut
oqaaseqaammi allassimavoq,
nunami inuussulissarsiutinut
tunisassiallu ineriartortinnis-
saannut aningaasat ilaat ta-
piissutigineqassasut. Aamma
suliffinnik aallartitsisut ki-
nguaariillu paarlaanneranni
suliffinnik ingerlatsilersut
ajornartorsiortut qularnaarif-
figineqamissaat ilanngunne-
qarpul.
Allaffissorneq
siunnersuisamerlu
Aningaasanut missingersuu-
siami takuneqarsinnaavoq
aningaasat amerlanersaat
atorneqassasut siunnersui-
nermut, najugaqarfinni i-
nuussutissarsiutit ineriartor-
tinnissaannut, paasissutissii-
nermut aamma allaffitsigul
ingerlatsinernut arlalinnut.
Aningaasaliissutigineqarlu-
nit 6,5 millioner koruuniusu-
nit 5,4 millioner koruunit
atorneqassapput.
Aningaasanut missinger-
suusiami takuneqarsinnaa-
voq tunisassiat ineriartortin-
nissaannut I million koruunit
atorneqassasut, inuussulis-
sarsiutillu siuarsarnissaannut
100.000 koruunit.
Najugaqarfinni inuussutis-
sarsiutit ineriartortinnissaanni
siunnersuisartoq suliffimmi
siunnersuinermik ilisimasa-
qartoq tikeraartassaaq, imma-
qalu aamma ikiuutassalluni
kommuneni nunallu immik-
koortuini inuussutissarsiutit
ineriartortinnissaanni piler-
saarutinik suliaqamermi, naju-
gaqarfinni pisariaqartitsiner-
nut naleqqussakkanik.
Paasissutissanik nassius-
suisarnermi atorneqassapput
nutaarsiassatut allakkat sisa-
mat, internet atorlugu paa-
sissutissiisarncq aamma ki-
nguaariit paarlaanneranni su-
liffinnik ingerlatsilersut so-
qutiginnittut paasissutissanik
pissarsiniarfigisinnaasaat.
Tunisassiat ineriartortin-
nissaannut tapiissutissatut 1
millioner koruunit immik-
koortinneqarsimapput, ta-
mannalu naalakkersuisunut
artukkiivoq, aaqqiinnerup
nutaajunera pissutigalugu.
Isumaqatigiissut
Sulisap siunissaq ernumassu-
tigaa, ingerlatsiviup naatsor-
suutigimmagu kiffartuussi-
nissaq pillugu namminersor-
nerusunik isumaqatigiissute-
qarnissaq, nunami inuussu-
tissarsiutinut tapiissuteqar-
tarnermi killissarititaasut aa-
lajangiunneqannginneranni.
- Namminersornerusunik
kiffartuussinissaq pillugu
isumaqatigiissut siulleq
ukioq mannamut atuuppoq.
Taamaattumik naatsorsuuti-
gaarpul aappaagumut kiffar-
tuussinissaq pillugu isuma-
qatigiissutissaq isumaqati-
giinniutigissallugu, Elias
Larsen oqarpoq.
Ukioq manna aningaasanut
inatsimmi Sulisa 4 millioner
koruuninik tapiiffigineqarpoq.
Ingen øremærkede
penge til Sulisa
Finansloven har tilsyneladende flyttet tilskuddet
til støtte til landbaserede erhverv
(EE) - Det direkte tilskud til
erhvervsudviklingsselskabet
Sulisa er faldet ud af finans-
loven i år.
Sulisa, der er et aktiesel-
skab med hjemmestyret som
hovedaktionær, har indtil i år
fået et fast øremærket tilskud
fra landskassen på godt fire
millioner kroner om året.
Det er slut nu. I tilskuddet
til landbaserede erhverv er
der en sætning om, at lands-
styret indenfor rammerne kan
indgå en serviceaftale med et
rådgivnings- og administrati-
onsselskab.
- Det er dér tilskuddet til
Sulisa er begravet, siger
direktør Elias Larsen, Sulisa.
Støtten til landbaserede
erhverv er en ny støtteform,
som Landstinget vedtog sid-
ste efterår.
Landsstyret har søgt finans-
udvalget om 6,5 millioner
kroner til år 2000. I år var
bevillingen på 3,5 millioner
kroner.
Det fremgår af noterne til
finansloven, at en del af pen-
gene skal gå til finansierings-
støtte til de landbaserede
erhverv og og produktudvik-
ling. Der indgår også garanti-
stillelse til iværksættere og
nødlidende generationsskif-
ter.
Administration og
rådgivning
Af budgetspecifikationen
fremgår det, at de fleste pen-
ge penge vil gå til rådgiv-
ning, lokal erhvervsudvik-
ling, information, admini-
stration på flere områder.
Disse poster sluger 5,4 milli-
oner af bevillingen på 6,5
millioner kroner.
Udfra budgetspecifikatio-
nen er der en million kroner
til produktudviklingsstøtte
og 100.000 kroner til
erhvervsfremme.
Lokal erhvervsudvikling
er et besøg af en konsulent
med indsigt i virksomheds-
rådgivning, og som forment-
lig også skal yde bistand til
udarbejdelse af kommunale
og regionale erhvervsudvik-
lingsplaner afpasset efter
lokale behov.
Informationsformidlingen
vil bestå af fire nyhedsbreve,
internet-information og en
emnebank for interesserede
parter i generationsskifte.
Der er afsat en million kro-
ner til produktudviklingsstøt-
ten, som er en svær størrelse
for landsstyret, fordi ordnin-
gen er så ny.
Serviceaftale
Sulisa er ikke bekymret for
fremtiden, fordi selskabet
regner med at få en service-
kontrakt med hjemmestyret,
indenfor de rammer støtten
til landbaserede erhverv er
givet.
- Vores første servicekon-
trakt med hjemmestyret ind-
gik vi for det her år. Derfor
regner vi med at forhandle en
servicekontrakt på plads til
næste år, siger Elias Larsen.
Sulisa fik et tilskud på fire
millioner kroner i forbindel-
se med finansloven for i år.
Aqqaluk-mi
sulisut
pingasut
suliunnaar-
sinneqaral-
lartut
NUUK(PM) - Fritidshjem-
mimi »Aqqaluk«-mi pisor-
taq Steen Pedersen suleqa-
taalu marluk kommunimiit
suliunnaarsinneqarallarsi-
mapput.
Borgmester Agnethe
Davidsen-ip suliunnaarsit-
sigallarncq AG-mut upper-
narsarpaa allamilli tassu-
nga tunngasumut oqaase-
qarumanani. Borgmesterip
naqissuserpaa sulisut pi-
neqartut peersitaanngim-
mata soraarsinneqaratillu.
Kommunip assigiinngitsu-
nik misissuinerata nalaani
suliunnaarsinneqarallar-
pul.
Tre med-
arbejdere i
Aqqaluk
fritaget fra
arbejde
NUUK (PM) - Lederen af
fritidshjemmet »Aqqaluk«
i Nuuk, Steen Pedersen,
samt to andre medarbejde-
re er foreløbig fritaget fra
deres arbejde.
Borgmester Agnethe
Davidsen bekræfter denne
fritagelse overfor AG. Hun
ønsker ikke at kommentere
sagen yderlige, men under-
streger at de tre hverken er
bortvist eller fyret. De er
fritaget fra deres arbejde,
mens kommunen under-
søger forskellige forhold.
Efterårstilbud
Canon bjc-6000
BUBBLE-JET FARVEPRINTER
✓SEPARATE
FARVEPATRONER
^ HØJ HASTIGHED
✓ PROFESSIONEL
KVALITET 1440 DPI
FØR kr. 3.295,-
NU kr. 1.995.-*
0 IVI.
iffaagkat
BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78