Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 28. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ukiakkut ataatsimiilernermi ingerlaaqatigiinneq pisaniertut ingerlavoq. Siulliit ingerlaartut, Traditionen tro går Landstinget i procession i Nuuks gamle bydel med landsstyreformand
tassaapput naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, inatsisartullu siulittaasuat Jonathan Motzfeldt og landstingsformand Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen.
Betal hvad det koster
Huslejestigninger og dyrere el og vand er
landsstyreformand Jonathan Motzfeldts budskab i
forbindelse med Landstingets åbning
(EE) - »Kostægte priser« er
et rigtigt modeudtryk i det
politiske liv dette år. Det er
også hovedbudskabet i lands-
styreformandens åbningstale,
under Landstingets åbning
fredag.
- Det er landsstyrets mål,
at vi på alle områder skal
bevæge os mod kostægte pri-
ser. Kostægte priser betyder
ikke, at der skal ske store
omfordelinger i det grøn-
landske samfund. Vi kan
som politikere stadig vælge
at yde tilskud på udvalgte
områder. Det er imidlertid
Landstingsformand
genvalgt
(EE) - Atassuts bejlen til
Siurnut om at få udskiftet
Landstingsformanden blev
afvist i fredags, da Siurnut
og 1A stemte for Johan
Lund Olsen. Atassut havde
foreslået en siumutler,
nemlig Anders Andreassen
som kandidat til Lands-
tingsformandposten.
Traditionen tro, skulle
der flere afstemninger til,
før de afgivne stemmer
blev talt, så de stemte.
Johan Lund Olsen fik alle
stemmer fra Siurnut og IA.
Atassut stemte med sine
otte for Siumuts Anders
Andreassen. Mens kandi-
datforbundet og enkeltkan-
didaten hverken stemte for
eller imod.
vigtigt for landsstyret, at der
sker en tydeliggørelse af alle
former for tilskud, og at til-
skuddene synliggøres, siger
han.
Prisstigninger i år 2000
Blandt andet nævner lands-
styreformanden huslejestig-
ninger, der skal få folk til
selv at investere i egen bolig.
- De nuværende husleje-
ydelser afspejler kun i et be-
grænset omfang de reelle
omkostninger forbundet med
at opføre og drive boligerne.
Landsstyret planlægger der-
for at fremlægge en husleje-
reform, der blandt andet
indeholder forslag om at re-
gulere huslejen i det offent-
lige udlejningsbyggeri.
- Huslejereguleringen skal
dels øge incitamentet til pri-
vat boligbyggeri, dels skabe
flere midler til nødvendigt
nybyggeri og renovering.
Jonathan Motzfeldt under-
streger, at huslejereformen
ikke skal stille de svageste i
samfundet ringere. ■
Han bebuder også stignin-
ger på el- og vandpriseme, i
sit budskab møntet på løn-
modtagerne.
- Landsstyret vil fortsat
arbejde for at holde prisstig-
ningerne i ave, men samtidig
bliver det nødvendigt at fore-
tage justeringer i prisstruk-
turen. Især skal der ske en
justering af el- og vand-
priseme og en tilpasning af
huslejerne.
- På begge sider har priser-
ne været holdt kunstigt nede,
og nu er tiden inde til at
arbejde med mere kostægte
priser, lover han.
Privat boligbyggeri
Landsstyreformanden erken-
der de lange boligventelisters
negative indvirkning på vel-
færdssamfundet og bebuder
en ny finansieringsform, der
er en del af landsstyrets
boligpakke, der bliver frem-
lagt til foråret.
- Boligmangelen er en
hæmsko for udviklingen af
vort samfund. For det første
begrænser vi velfærden og
produktiviteten for de fami-
lier, som mangler bolig. For
det andet begrænser vente-
listerne til boliger mobili-
teten på arbejdsmarkedet,
fordi de lange ventelister for-
hindrer folk i at flytte til de
egne af landet, hvor der er
ledige jobs.
- Landsstyret vil derfor på
forårssamlingen i år 2000
fremlægge forslag lil en
boligfinansieringsreform.
- Der er taget initiativ til
etablering af flere nye an-
delsboligforeninger, blandt
andet gennem forslag til øge-
de bevillinger til finansiering
af denne boligform. Der er
igangsat et arbejde med be-
lysning af mulighederne for
omdannelse af eksisterende
udlejningsboliger til andels-
boliger og ejerboliger, sagde
Jonathan Motzfeldt.
Erhvervstilskud
Han bebuder også en udrens-
ning i det offentliges er-
hvervstilskud, som hoved-
sageligt går til hjemme-
styrets aktieselskaber.
I landsstyrets finanslovs-
forslag, hvor erhvervstil-
skuddenes top 15 er udarbej-
det, er det stort set hjemme-
styrets A/S-ere, der får de
største erhvervstilskud.
I åbningstalen fremhæver
landsstyreformanden netop
erhvervstilskuddene, som
virker prisdæmpende for os,
der køber disse serviceydel-
ser, som kunder i butikker og
rejsende.
- Landsstyret arbejder for,
at landskassens udgifter til
erhvervstilskud generelt skal
reduceres. Hjemmestyret har
i de seneste år gennemført en
proces, hvor mange af de
hjemmestyreejede selskaber
er blevet omdannet til aktie-
selskaber. Formålet med
denne omdannelsesproces
har været at skabe betingel-
serne for et erhvervsliv, der
kan fungere på kommercielle
vilkår.
Desuden lægger lands-
styret op til licitation af ser-
vicekontrakter i de områder,
hvor der ikke er grundlag for
kommerciel drift.
Nået smertegrænsen
Jonathan Motzfeldt mener, at
samfundets smertegrænse for
sundhedsudgifter er nået i år,
med et forbrug til sundhed på
700 millioner kroner. Og
meget af skylden for udgif-
terne skyldes vores livevis.
Landsstyreformanden spør-
ger sig selv, hvorfor sund-
hedsudgifterne stiger og sva-
rer selv, at det er vi selv ude
om.
- Vi ved, at det overvejen-
de skyldes tre faktorer: be-
folkningens generelle leve-
forhold, livstilen i Grønland,
befolkningens alderssam-
mensætning og strukturelle
forhold i sundhedsvæsenet.
- Befolkningens måde at
leve på, og de forhold, som
bydes befolkningen, har
direkte indflydelse på sund-
hedsvæsenets udgiftsniveau.
Manglende opfyldelse af
de grundlæggende forudsæt-
ninger for sundhed giver et
indirekte udslag i sundheds-
væsenets udgifter.
- Merbevillingsbehovet,
som er fremsat på efterårets
tillægsbevillingslov, viser
lydeligt, at der er forhold
som bør prioriteres - her tæn-
ker jeg særligt på udgifter til
evakueringer og nedsendel-
ser til Dronning Ingrids
Hospital og Rigshospitalet.
En løsning til reduktion af de
høje udgifter til sygeplejer-
sker og læger fra vikar-
bureauer skal også overvejes
i denne sammenhæng.
Jonathan Motzfeldt på-
peger, at en stor del af hen-
vendelser til sundhedsvæse-
net hidrører fra misbrug af
alkohol og tobak.
- Alkoholforbruget er igen
stigende, og tobaksforbruget
fortsat uacceptabelt højt. Det
er områder, som kan påvir-
kes ved en ændret holdning
til eget liv og helbred. En
bedre livskvalitet opnås kun,
hvis den enkelte påtager sig
ansvaret for sin egen og
families sundhed.
Samtidig inviterer han alle
til åben debat omkring prio-
ritering.
- Landsstyret erkender, at
ansvaret for en begrænsning
af de stigende sundheds-
udgifter er et fællesanliggen-
de, og kræver en forstærket
koordineret indsats.
Socialreform
Landsstyret er ved et realise-
re et af målene i socialrefor-
men, om sikringsydelser.
Sikringsydelser omfatter
både bolig- og børneydelser
samt de offentlige forsørger-
ydelser.
Det er sociale ydelser, der
har forskellige kontantbeløb
i kommunerne.
- Målsætningerne er at lov-
givningen bliver gennem-
skuelig og let at administre-
re, at udforme en ensartet
ydelsespolitik, at sikre et
minimumsniveaufor mål-
grupperne for de social sik-
ringsydelser, sat at omlægge
ydelserne til hele befolknin-
gen henholdsvis de mest
trængende.
Sexuelt misbrug
Jonathan Motzfeldt siger, at
landsstyret prioriterer børn
og unge området.
- Landsstyret er enig i den
kraftige reaktion fra store
dele af befolkningen mod
misbrug af børn.
- Vi må sætte alle disponi-
ble og andre midler ind for at
undgå sådanne hændelser. Vi
må og skal selv løse proble-
met. Derfor er lokale initia-
tiver ti! at forebygge og for-
hindre misbrug meget støtte-
værdige og rigtige, siger han.
Men der er ikke konkret
støtte umiddelbart i talen,
men landsstyret vil sam-
arbejde med foreningen
»Grønlandske Børn« om et
seminar om børn og unge.
Menneskelige
omkostninger
Landsstyreformanden erken-
der også i sin åbningstale, at
de 20 år med hjemmestyre
har haft omkostninger.
- Vi har handlet i de 20 år,
der er gået, og vi må erkende,
at det har krævet sin pris i
økonomi og i menneskelige
og kulturelle omkostinger.
- Men først og fremmest
har vi fået skabt de nødven-
dige demokratiske mekanis-
mer til at kunne skabe en
sund og god udvikling i vort
samfund, i vort forhold til
Rigsfællesskabet og i vore
relationer til verden omkring
os.
LIL.-FOTO, KNUD JOSEFSEN