Atuagagdliutit - 28.09.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 28. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inissarsiomeq ajomamerulissaaq
Inatsisartut naalakkersuisullu inissianik agguaasarnermi kisermaassilerpata,
nalinginnaasumik inissarsiortut utaqqisuni kingulliunneqartalissapput
Naalakkersuisut inissianik agguaassisalemissaq
kissaatigaat, taamaalilhmi sulisunut inissiat,
soorlu Nuummi amerlanerulissallutik.
Landsstyret ønsker selv at fordele boligerne, sådan at
andelen af personaleboliger vokser, for eksempel i Nuuk.
(EE) - Naalakkersuisut nam-
minneerlutik kommunini i-
nissianul qinnuteqaateqarsi-
masut assigiinngitsut tunnga-
vigalugit inissianik agguaa-
salernissaq kissaatigaat.
Maanna peqqussut malil-
lugu agguaassisarneq pro-
centinngorlugu aalajangersa-
gaavoq, taamaalilluni inissiat
inoqanngitsut annerpaamik
affaat, pingaartumik pisorta-
ni sulisunut inissianngortin-
neqarsinnaallutik. 20 procen-
tit tikillugit ineqamikkut a-
jornartorsiortunut tunniunne-
qartarput, 20 procentit nuun-
nissamik kissaateqartunut
sinneruttullu 10 procentit i-
nissarsiortutut nalinginnaa-
sumik allatsissimasunut atu-
gassiaanngortarlutik.
Attartomermut inatsimmik
allannguutissatut peqqussu-
tissatut siunnersuummi, Inat-
sisarlut ataatsimiinnermi ma-
tumani suliarisassaanni allas-
simavoq, Namminersornerul-
lutik Oqartussat sulisunut i-
nissaqartitsineq ajornartorsi-
orfigigaat, tamannalu ajornar-
torsiorfiusuni malunnarner-
paasoq. Naalakkersuisut
Nuuk taavaat, inissaminnik u-
taqqisartut ukiut 13-it tikillu-
git utaqqisariaqarfigisaannik
isumanerlunnartumik rekord-
eqartoq, kiisalu illoqarfiit al-
lat marluk, Upernavik Ittoq-
qortoormiillu pisortat sulisu-
minnik inissaqartitsiniarne-
ranni ajomartorsiorfiupput.
Ajomarneruleqqissaaq
Taamaammat naalakkersui-
sut namminneerlutik aggu-
aassisalernissaminnik pisin-
naatitaalerusupput, assersuu-
tigalugu illoqarfinni anginer-
ni pingasuni, utaqqisutut al-
lassimasut amerlaffigisaanni.
- Nutaatut siunnersuutigi-
neqarpoq, inissiat amerlassu-
saat eqqarsaatigalugit inissiat
iluarsartuunneqartussat, inis-
saqartinneqarnermik qular-
naarinissamut naammassine-
qartussat, inuttut atugarisati-
gut ajornartorsiutit pissutiga-
lugit nuuffissat, sulisunut i-
nissiat, nuunnissamik kissaa-
teqarnerit, inissianik paar-
laannerit aammalu initaarnis-
saminnik qinnuteqartut nali-
nginnaasumik allattorsima-
fiini utaqqisut agguataameri
naalakkersuisunit aalajanger-
sarneqartalissasut.
Kisianni aamma naalak-
kersuisut allapput, sumiiffin-
ni sulisunut inissiaqangaatsi-
artuni isumaqatigiinniarto-
qartassasoq, soorlu Nuup
Kommuneani.
Inissaqartitsinermik
qularnaarisarneq
Aamma nutaatut inissarsior-
tuni immikkoortut arlallit na-
linginnaasumit inissarsiortu-
nit siulliunneqartalissapput.
Taamaalilluni Nuummi nali-
nginnaasumik inissarsiortut
ukiut utaqqiffissat maanna
13-iusut sinnerlugit utaqqisa-
lissapput. Tassami inissarsi-
ortuni kingulliunneqartartus-
sanngussapput.
Attartortut utaqqisuni siul-
liunneqartalersussat tassaap-
put inissiani iluarsaanneqar-
tussani najugallit aamma u-
taqqisutut allattorsimasut a-
vaqqullugit inissaqartinne-
qarnermik qularnaarivigine-
qarlutik inissiamik najukka-
minnik utertitsisut.
Attartukkanik
attartortitseqqittarneq
Inissaqartinneqarnermik qu-
lakkeerisarneq atuutsilemiar-
neqaraluartoq, naalakkersui-
sut inissiamik atlartortitlak-
kamik attartortitseqqissin-
naanermik periarfissaq mat-
tukkusunngilaat. Naalakker-
suisut Inatsisartut akuersis-
sappata namminneerlutik
maleruagassiorusupput.
- Siunnersuutip kinguneri-
saanik attartortup inigisani
malittarisassat naalakkersui-
sunit aalajangersarneqartut
malillugit immikkut pisoqar-
lillugu allanut piffissami aa-
lajangersimasumi attartortik-
kallarsinnaalerpaa. Immik-
kut pisoqarlillugu imatut
paasineqassaaq, assersuuti-
galugu ilinniarnermut, piner-
luuteqarsimasunut inissiisar-
fimmiittussanngortinneqar-
nermut imaluunniil Danmar-
kimi napparsimanermut kat-
sorsarneqarnermut atatillugu
ukioq ataaseq sinnerlugu si-
visuumik peqanngikkallar-
neq, naalakkersuisut allap-
put. Neriuutigaallu attartortut
utaqqisutut allattorsimasut a-
vaqqutiinnarlugit inissaqar-
tinneqarnissamik qulakkeeri-
vigineqartalernerisut amerla-
nerit inissiat utertittalissa-
gaat.
Inissianik
paarlaattarnerit
Peqqussut nutaaq atuutiler-
pat aamma inissianik paar-
laassinnaaneq ajornarun-
naassaaq. Ullumikkut nuun-
nissaminnik kissaateqarlutik
utaqqisutut allattorsimasut a-
merlapput. Pensionistinik ki-
sermaanik inigisaminnit tal-
limanik initalimmit qima-
gussinnaajunnaartunik ima-
luunniit ilaqutariinnik pinga-
sunik meeralinnik, inigisa-
minni ataasiinnarmik inita-
limmi tattorliuttunik takuso-
qartareerpoq. Naalakkersui-
sut siunnersuutaat Inatsisar-
tunit akuerineqassappat,
taakku inigisaminnik paar-
laassinnaalissapput, nuunnis-
samik kissaateqarnerminni
ukiut tallimat tikillugit utaq-
qeqqaanngikkaluarlutik.
Peqqussut taanna kommu-
nit aamma Namminersome-
rullutik Oqartussat inissiaa-
taannut atuutissaaq, aamma
kommunip INI aqutsisutut a-
tunngikkaluarpaguluunniit.
Assersuutitut Ittoqqortoor-
miit avataaniittuni taaneqas-
saaq.
Flaskehalsen smallere
for boligsøgende
Gnø/VIA/VØSFIV
vmåmiÆmaiæ
Hvad! Er min riffel
farligt gods?!?
Ja. Ny scanner vi bagagen for alt,
som kan true flysikkerheden.
Det kan være elektroniske effekter,
bærbare computere og lignende,
som bør placeres i håndbagagen,
og altid være slukket under flyvning.
Det gælder Din
og vores flysikkerhed.
Hvis der er skydevåben og ammunition i
bagagen, skal dette oplyses ved check-in
Almindelige boligsøgende kommer sidst i boligkøen,
hvis Landstinget giver landsstyret enevældig magt
til at fordele boliger
(EE) - Landsstyret ønsker
selv at fastsætte fordelingen
af boliger i en kommune til
forskellige typer af bolig-
søgende.
I den nuværende forord-
ning er der en fordelingsnøg-
le, der angiver en procentvis
fordeling, således at halvde-
len af alle ledige boliger
maksimalt kan gå til perso-
naleboliger, hovedsagelig til
det offentlige. Op til 20 pro-
cent kan gå til boligsociale
formål, 20 procent til ønske-
flytninger og resten på 10
procent til almindelige bolig-
søgende på venteliste.
I et forordningsforslag til
ændring af lejeloven, som
Landstinget skal behandle
under denne samling fremgår
det, at hjemmestyret har pro-
blemer med personaleboli-
ger, hvor boligproblemet er
størst. Landsstyret nævner
Nuuk, der har den tvivlsom-
me rekord i længden af
boligkøen med op til 13 år,
Upernavik og Ittoqqortoor-
miit er de to andre byer, det
offentlige har problemer med
at huse sine ansatte.
Smallere flaskehals
Derfor ønsker landsstyret at
få mandat til selv at fastsætte
en fordeling, for eksempel at
gøre andelen af personalebo-
liger større i de tre byer med
lange boligventelister.
- Som noget nyt foreslås,
at den forholdsmæssige for-
deling af antallet af boliger
til løsning af de forskellige
boligformål fastsættes af
landsstyret under hensyn til
antallet af boliger, der skal
anvises til renoveringsfor-
mål, opfyldelse af boligga-
rantier, boligsociale formål,
personaleformål, ønskeflyt-
ninger, boligbytninger og
boligsøgende på den ordi-
nære venteliste, skriver
landsstyret i sine bemærk-
ninger.
Landsstyret skriver dog, at
der vil være forhandlinger
lokalt, hvor andelen af perso-
naleboliger er meget stor,
som for eksempel i Nuup
Kommunea.
Boliggaranti
Det er også nyt, at flere grup-
per af boligsøgende kommer
foran almindelige bolig-
søgende. Det vil sige, at
almindelige boligsøgende i
Nuuk nu skal vente længere
end de tretten år. De kommer
nemlig sidst i køen af de
kategorier af boligsøgende.
De lejere, der kommer
først i boligkøen er lejere,
hvis boliger skal renoveres,
og de der vælger at aflevere
lejligheden fremfor at frem-
leje, mod en boliggaranti,
udenom den ordinære vente-
liste for boligsøgende.
Fremleje
Men selvom der er boligga-
ranti, så vil landsstyret ikke
lukke muligheden for frem-
leje. Reglerne vil landsstyret
selv bestemme, hvis Lands-
tinget giver tilladelse til det.
- Forslaget indebærer at en
lejer i særlige tilfælde får ret
til at fremleje sin bolig efter
regler, der fastsættes af
landsstyret. Ved særlige til-
fælde forstås eksempelvis
længerevarende fravær ud-
over et år på grund af uddan-
nelse, anstaltsanbringelse
eller sygebehandling i Dan-
mark, skriver landsstyret.
Landsstyret håber på denne
måde at flere vælger at afle-
vere lejligheden mod en
boliggaranti, udenom den
lange venteliste.
Boligbytning
Med den nye forordning bli-
ver det også muligt at bytte
boliger. I dag er der en lang
venteliste for ønskeflytnin-
ger. Der er eksempler på
enlige pensionister, der sid-
der fast i fem-rumslejlighe-
der eller familier med tre
børn, der må klumpe sig
sammen i et-rumslejligheder.
De får nu mulighed for at
bytte boliger uden at skulle
vente op til fem år på en
ønskeflytning, hvis altså
Landstinget accepterer
landsstyrets forslag.
Det er en forordning, der
kommer til at gælde både
kommunernes og hjemme-
styrets boliger, også selvom
kommunen ikke bruger INI,
som administrator. Det gæl-
der for eksempel en kommu-
ne som Ittoqqortoormiit, der
ikke er udenfor.
ASS./ FOTO: AG