Atuagagdliutit - 12.10.1999, Page 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. OKTOBER 1999 • 9
Ilinniutit ukiut 20-t mulusut
Kalaallisut ilinniutinik ineriartortitsisarneq sivisuujusarpoq,
malunnarporli tamanna atuartut angusaqarluarnerusalernerisigut
imminnut akilersinnaanerusoq
- Meeqqat paasisinnaasaanik assersuusiornissaq
anguniartuarsimavarput. Aamma matematikkip
iluaqutissatut saqqummiunnissaa pingaartissimavarput,
Dorrit Hansen aamma Louise Richter oqarput.
- Vi liar bestræbt os på at finde eksempler, børnene kan
relatere sig til. Desuden har det været vigtigt for os at
fremstille matematik som det nyttefag, det er, fortæller
Dorrit Hansen og Louise Richter.
(KB) - Ukiut 20-t matuma si-
ornatigut aalajangerneqar-
poq, kalaallisut matematikki-
mik ilinniutinik tulleriinnik
ineriartortitsisoqassasoq, su-
liarli tamanna suli naammas-
sinngilaq. Allatut oqaatigalu-
gu ilinniutinik, meeqqat atu-
arfiini ilinniartitsisul ujartor-
tuagaannik suliaqarneq i-
maannaanngitsuuvoq.
- Piffissamik atuinarpoq a-
kisullunilu, Dorrit Hansen
aamma Louise Richter ersa-
rissumik taama oqariartuute-
qarput. Aappaa llinniarfissu-
armi ilinniartitsisuuvoq, aap-
paalu Inerisaavimmi siunner-
sortaalluni, allarpaaluillu su-
leqatigalugit suleqatigiissi-
tami ilinniutit »Imatut« suli-
arisimavaat, taakkulu sineris-
sami tamarmi 6.-9. klassini
meeqqat amerlanersaannut
mat'ematikkimi ilinniutigitin-
neqartarput. Ukiuni tulliuttu-
ni »Matikkut«-mik taaguuti-
linnik ilaneqassapput, taak-
kulu 2.-5. klassinut ilinniuti-
gitinneqassapput.
Suliaq imminut
akilerpoq
Suliarli pilaarnartoq imminut
akilersimasoq malunnarpoq.
Ullumikkut atuartut ilinniak-
kanut allanut naleqqiullugu
matematikkimi karakterigin-
nerulersimapput, Kaali Ole-
sen, KUP-mi Inerisaavimmi-
lu siunnersorti atuarfiit pillu-
git ataatsimeersuarnermi,
septemberimi ingerlanneqar-
tumi erseqqissaavoq. Isuma-
qarnerarporlu meeqqat angu-
sarissaarnerusalerneranut
Kalaallit Nunaanni ineriar-
tortitanik ilinniuteqarnerat
peqqutaasoq.
Kisianni Louise Richter
aamma Dorrit Hansen mate-
matikkimi angusarissaarta-
lernermut nersorneqarusun-
ngillat.
- Atuartut ilinniartitsisullu
namminneq suliaminnut tun-
niusimanerat kisimi peqqu-
taavoq, oqarput.
- Qularutissaanngilarli i-
linniartitsisunut pingaarute-
qarmat atuartitsinerminni
aallaavissaminnik pitsaasu-
nik malitassaqarnissaat - a-
tortut atuartut tiguartiffigi-
sinnaasaat, pineqartut im-
minnut tunngasuummata,
Dorrit Hansen oqarpoq, ma-
lunnartumillu suliani soquti-
gilluarpai.
Svenskit malitassiaat
atorneerupput
1979-imi meeqqat atuarfiini
ilinniutit misissuiffigineqar-
neri, kalaallit ilinniusiaannik
ineriartortitsilernissamut aal-
larniutaavoq. Misissuinermi
paasineqarpoq ilinniutit pigi-
neqartut nungullaannarsi-
manngitsut. Piffissamummi
naleqqukkunnaarsimapput.
Taamaammat aalajanger-
toqarpoq piffissamut qanin-
nerusumut ungasinnerusu-
mullu ilinniutissaaleqiner-
mut aaqqiissutissanik ujar-
lertoqassasoq. Piffissaq qa-
ninnerusoq eqqarsaatigalugu
svenskit ilinniusiaat nutser-
tinneqarput. Piffissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
ilinniakkami tassani kalaalli-
sut ilinniusianik aallartitsiso-
qarpoq. 1986-imilu »Imatut«
suliarineqarnerat aallartip-
poq.
Aallaqqaammulli kalaallit
ulluinnarni.atugaat ilinniusi-
ornermi aallaavigineqarnis-
saat siunertarineqarpoq.
Meeqqat siornatigut illo-
qarfiup bussiinik takusiman-
ngisaannartut svenskit bus-
siisa ingerlasarnerinik kisit-
sisinneqartarnerat atornee-
ruttussanngorpoq.
Matematik iluaqutissatut
- Meeqqat paasisinnaasaanik
assersuusiornissaq anguniar-
luarsimavarput. Aamma ma-
tematikkip iluaqutissatut
saqqummiunnissaa pingaar-
lissimavarput. Atuartut misi-
gisussaavaat matematik tas-
saasoq assigiinngitsutigut
sakkutut atorneqarsinnaasoq,
soorlu immap tinittarneranut
ulittarneranullu naatsorsui-
nermi imaluunniit Kalaaliaq-
qamut pisiniarnermi, Louise
Richter aamma Dorrit Han-
sen oqarput.
Aamma atuartut nammin-
neerlutik misileraasinnaanis-
saat misissuisinnaanissaallu
pingaartissimavaat. Tamatu-
ma kinguneranik ilinniusiaq,
sannavimmi ilinniartitsiner-
tut atugassiaq pilersinneqar-
poq, atuartullu akuttunngit-
sumik eqimattannguanngor-
lulik suleqatigiittalerlulik.
Atuartut taamaalillutik
matematikkimi aallaaviit, si-
ornatigut atuarlugit alan-
ngaarlugillu ilinniarneqarta-
raluit oqallisigisinnaalerpaat
ntisissorsinnaalerlugillu, i-
linniusiortut matematikkimik
ilisimasaqarluartul nassui-
aapput.
Nutaat nalunartarput
Ilinniutinik ilivitsunik tun-
ngaviusuntik atuagartalinnik,
ilinniartitsisunut ilitsersuuli-
talinnik saniatigullu sungiu-
saatitalinnik suliaqarneq a-
taasiuvoq. Iluatsitsissutaas-
sagunilli ilaatigut atuarfinni
ilinniartitsisut nammineerlu-
tik ilinniutit nutaat ilikkarlu-
arniartariaqarpaat.
- Ilinniutinik nutaanik saq-
qummerloqartillugu ilinniar-
titsisunik pikkorissartitsiner-
mik malitseqartitsisarneq pit-
saanerpaassaaq. Taamaan-
ngippat atorneqanngitsoori-
aannaapput, Dorrit Hansen
aamma Louise Richter oqar-
put.
Taamaammat ilinniutit nu-
taat atulinnginnerini sineris-
sami ilinniartitsisut pikkoris-
sartinneqarsimammata nuan-
naarutigaat. Nalunngilaat i-
linniartitsisorpassuit »Ima-
tut«-ni quppernerit akulikit-
sunik allannillit atuakkamilu
oqaasersiat atorneqarlut pil-
lugit paatsiveerulluinnartar-
simasut.
- Isumaqarsimavugulli taa-
guutit kalaallisuunngorlinne-
qarnissaat pingaartuusoq,
naak piffissangaatsiaq ator-
lugu aatsaat oqaatsinut ilaa-
ginnalernissaat anguneqar-
sinnaagaluartoq, nassuiaap-
put.
Minnernut nutaarsiassat
Ukiup tulliani 2.-5. klassinut
ilinniut »Matikkut« siulleq
saqqummissaaq. Taanna atu-
arfinni arlalinni misilerarne-
qarsimavoq, atuartunit ilinni-
artitsisunillu iluarineqarner-
soq takuniarlugu.
- »Matikkut« suliaralugu
nuannerpoq, suliarinerali si-
visusimavoq, tassami 5. klas-
sinut ilinniutissaq siulliullu-
gu saqqummersinniarlugu
aalajangersimagatta. Taa-
maalilluni ilinniartitseriaatsi-
mi alluisoqassanngilaq, tas-
sami »Imatut« 6. klassimi
aallartinneqartarmat. Kisian-
ni saqqummersitassanut ta-
manut malitassamik sulia-
qaqqaartariaqarsimavugut,
»Matikkut« 5. klassinut atu-
gassiaq sukkut aallartissaner-
soq paasiniarlugu, Dorrit
Hansen oqaluttuarpoq.
Atuakkat saqqummerar-
tussat kingullersaal ukioq
2002-mi saqqummertussaa-
voq. Taamanikkussamut su-
liniutip aallartinneraniit uki-
ut 20-t sinnerlugit qaangius-
simassapput, kisinngoruttul-
lu tassaalissapput ilinniuter-
paaluit, 10.-12. klassini atu-
artunut ilinniusiaasut.
- Sulialli aallartinnginnera-
ni ajunnginnerussaarli meeq-
qat atuarfiinik iluarsartuus-
seqqinnissap naammassinis-
saa utaqqineqarpat, ilinniusi-
ortut isumaqarput.
Frimærker købes
Har De brugle Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr.
kg. Klip blot frimærkerne af
konvolutterne og send hvad De
har, og vi sender Dem en check..
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13,
DK-7470 KARUP
Lærebøger er 20 år undervejs
Det er en meget langvarig proces at udvikle grønlandsk undervisningsmateriale,
men noget tyder på det lønner sig i bedre resultater hos eleverne
(KB) - Det er 20 år siden, det
blev besluttet, at der skulle
udvikles en grønlandsk lære-
bogsserie i matematik, men
arbejdet er ikke færdigt end-
nu. Det er med andre ord en
uhyre omstændelig proces at
skabe de undervisningsmate-
rialer, lærerne i folkeskolen
ufortrødent efterlyser.
- Det tager tid, og det er
dyrt, lyder den klare besked
fra Dorrit Hansen og Louise
Richter. De er henholdsvis
lærer ved Ilinniarfissuaq og
konsulent i Inerisaavik og
har sammen med flere andre
udgjort kernen i den gruppe,
der har skabt serien »Ima-
tut«, de fleste børn i 6.-9.
klasse på hele kysten under-
vises efter, når der står mate-
matik på skemaet. Den sup-
pleres i de kommende år af
»Matikkut«, en serie for ele-
verne i 2.-5. klasse.
Arbejdet lønner sig
Men noget tyder på, at det
omstændelige arbejde lønner
sig. Eleverne får i dag væ-
sentligt bedre karakterer i
matematik end i en række
andre fag, fremhævede Kaali
Olesen, der er konsulent i
KIIP og Inerisaavik, ved den
store skolekonference i sep-
tember. Han er tilbøjelig til
at mene, at elevernes fine
resultater hænger sammen
med, at de undervises efter
materiale, der er udviklet i
Grønland.
Louise Richter og Dorrit
Hansen har ikke selv lyst at
tage æren for de relativt gode
karakterer i matematik.
- De skyldes alene elever
og læreres engagement i
faget, siger de.
- Men det er uden tvivl
vigtigt for lærerne, at de har
et ordentligt redskab at tage
udgangspunkt i i undervis-
ningen - et materiale elever-
ne bliver fanget af, fordi de
kan relatere det til dem selv',
tilføjer Dorrit Hansen, der
åbenlyst brænder for sit fag.
Slut med svenske
køreplaner
Det var en undersøgelse af
materialerne i folkeskolen i
1979, der blev startskuddet
til udviklingen af et grøn-
landsk lærebogssystem til
faget. Undersøgelsen viste,
at de eksisterende bøger ikke
blot var slidt tynde. Tiden
var også løbet fra dem.
Derfor blev det besluttet at
satse på både en kort- og en
langsigtet løsning, der skulle
løse materialemanglen. Den
kortsigtede løsning var at
versionere en svensk lære-
bogsserie. Den langsigtede
løsning var at udarbejde et
egentligt grønlandsk under-
visningssystem til faget. Og i
1986 gik arbejdet med
»Imatut« i gang.
Målet har fra start været al
skabe et undervisningsmate-
riale, der tog udgangspunkt i
den grønlandske dagligdag.
Det skulle være slut med, at
børn, der aldrig havde set en
bybus, skulle lære færdig-
hedsregning ved at studere
svenske buskøreplaner.
Matematik som nyttefag
- Vi har bestræbt os på at fin-
de eksempler, børnene kan
relatere sig til. Desuden har
det været vigtigt for os at
fremstille matematik som det
nyttefag, det er. Eleverne skal
opleve, at matematik er et
redskab, de kan bruge i for-
skellige sammenhænge, for
eksempel til beregning af
tidevand eller når der købes
ind på brættet, forklarer Loui-
se Richter og Dorrit Hansen.
De har desuden lagt stor
vægt på, at eleverne selv skal
lave eksperimenter og under-
søgelser. Resultatet er et
materiale, der lægger op til
en værkstedspræget under-
visning, hvor eleverne ofte
arbejder sammen i små grup-
per.
- På den måde diskuterer
og undersøger eleverne sig
frem til de matematiske lov-
mæssigheder, man tidligere
læste i en bog og blot lærte
udenad, forklarer de mate-
matikkyndige lærebogsfor-
fattere.
Svært med nye begreber
En ting er at fremstille et
komplet undervisningsmate-
riale med grundbøger, lærer-
vejledning og supplerende
øvelsesmateriale. Skal det
have succes, kræver det
blandt andet, at lærerne ude
på skolerne selv lærer det
nye materiale godt at kende.
- Det er alfa og omega, at
der følges op med kurser for
lærerne, når materialet intro-
duceres. Ellers risikerer man,
at det ikke bliver brugt, fast-
slår Dorrit Hansen og Louise
Richter.
Derfor er de glade for, at
der har været afholdt kurser
for lærere på hele kysten,
inden det nye materiale blev
taget i brug. De ved, at man-
ge lærere har revet sig i håret
over de tætskrevne sider i
»Imatut«-serien og bøgernes
mange fremmede ord og
begreber.
- Men vi har ment, at det
var vigtigt at få oversat
begreberne til grønlandsk,
selv om det tager tid, før de
bliver en naturlig del af spro-
get, forklarer de.
Nyt for de yngre
Til næste år kommer første
bog i »Matikkut«-serien for
2.-5. klasse. Den har for
inden været afprøvet på flere
skoler for at sikre, at den fal-
der i elever og læreres smag.
- »Matikkut« har været en
sjov, men langvarig proces,
fordi vi har valgt at udgive
bogen til 5. klasse først. På
den måde bliver der ikke et
hul i undervisningssystemet,
idet »Imatut« starter ved 6.
klasse. Men det betød, at vi
måtte skrive en drejebog for
hele serien for inden, så vi
vidste, hvor »Matikkut« for
5. klasse skulle starte, fortæl-
ler Dorrit Hansen.
Serien forventes færdigud-
givet i år 2002. Så er der gået
mere end 20 år, siden projek-
tet startede, og tilbage er en
afløsning for den håndfuld
temahæfter, eleverne i 10.-
12. klasse kan undervises
efter.
- Men det vil nok være
klogt at afvente den ind-
holdsreform, der nu er i gang
af folkeskolen, før det arbej-
de sættes i gang, mener lære-
bogsforfatterne.
ASS./ FOTO: AG