Atuagagdliutit - 12.10.1999, Side 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. OKTOBER 1999 • 17
De mange sociale spørgsmål
Af Paninnguaq Olsen, Inuit
Ataqatigiit
Hvor langt, man er nået i
samfundets fysiske og psyki-
ske velfærd, kan man vurde-
re på forskellige måder.
Enhver kan efter sin egen
mening og forståelse for situ-
ationen vurdere det. Men
hvad er det, der skal vurderes
med hensyn til samfundets
fysiske og psykiske velfærd.
Dette spørgsmål kan folk
selv besvare ved debat, men
på baggrund af ytringsfrihe-
den vil jeg komme med føl-
gende oplæg til debat om,
hvad der skal vurderes.
Der tales åbent om kvin-
dernes forhold og problemer,
og i dag er arbejdet med
kvinderne blevet bedre i for-
hold til 70-erne og 80-erne,
men trods det findes der
mange kvinder, der ikke har
fået det bedre med hensyn til
deres dagligdag, uddannelse,
socialområdet, mulighederne
for personlig udvikling, poli-
tisk arbejde, psykisk velfærd
og andre ting. Derfor mener
jeg som kvinde og person, at
samfundet skal arbejde ser-
iøst for al løse problemet.
Det kan nemlig ikke være
rigtigt, at der findes mange
kvinder med ovenstående
problemer, når arbejdet er
udført seriøst.
Atuartitsineq pillugu
All.: Vivi Lynge Petrussen
Atuagagdliutini nr. 76-imi
meeqqat atuarfiat pillugu
atuarfiit siulersuisuini ilaa-
sortat angajoqqaat marluk
kiisalu atuarfimmi ittuusup
oqaloqatigineqarsi maneri
assut soqutigalugit atuarpak-
ka, isumaqarama meeqqat
atuarfiini ullumikkut ingerla-
riaaseq - immaqalu ilinniar-
titsineq pillugu malittarisas-
sat - arlaatigut eqqartoqqin-
neqartariaqartut.
Ilumoorunarpoq anga-
joqqaat pingaartumik inu-
usunnerusut akornanni ullu-
mikkut meeqqat atuartin-
neqartarnerat pillugu malin-
naanerulernikuusut, akisuss-
aaqataanerullutik misigisi-
manertik aallaavigalugu.
Taamaakkaluartoq isumaqar-
punga meeqqat atuartin-
neqartarnerat pillugu akuli-
ussinnaatitaanerat suli annik-
ippallaartoq.
Ilinniartitsisummi kiffaan-
ngissuseqarput nammineq
ilinniartitseriaasererusutamin
nik ilinniartitsissallutik, taa-
maallaat piumasarineqarluni
ukiup ingerlanerani malitta-
risassat iluaniittut malillugit
ilinniartitsisimassasut.
Taassuma kinguneraa ullu-
mikkut meeqqat angerlarsi-
maffimmi ilinniagassaqann-
gisaannarlutik qaammammut
allaaserisassaqartarnerat eq-
qaassanngikkaanni, ilinniar-
titsissutissat malittarissat ilu-
aniittut atuarnerup nalaani
tamarmik tunniunneqarsin-
naasarmata.
Tassa ullumikkut inuusut-
tuaranngoriartulersut ilinni-
arpaat atuarfiup avataani
ilinniagassanik suliassaqar-
tannginneq, taamaattussaan-
nartullu tamanna isigilersi-
mallugu.
Angajoqqaat meeqqat atu-
arfianni aneqqammersimasu-
nik qitornallit oqaloqatigi-
gaangakkit meeraat immaqa
nunamut allamut ukioq ataa-
seq atuariartorsimasut, ta-
marmik assigiimmik oqaati-
gisarpaat qitornamik atuar-
nerminni ilungersornerujus-
sui, tassagooq nunami tassa-
ni atuartunut piumasaqaatit
annertungaarmata sakkortun-
gaarmatalu malinnaasinna-
aneq ajornangajalluni unnu-
arsuarmut ilinniartanngikka-
Har vi stadig mange
tabuer?
Vi kvinder har altid været
dygtige til at tale sammen,
når der er nogen, der har pro-
blemer. Men er det ikke på
tide med en positiv og mere
åben udvikling på dette
område, hvor befolkningen
kan ytre sig frit og i forhold
til de enkeltes rettigheder?
Mændene har lidt mere
skjulte men samme proble-
mer som os kvinder. Har de
lige så mange problemer som
kvinder?
Eller drøfter mødrene søn-
nernes problemer indbyrdes?
Findes der mænd, der i det
skjulte, bliver tævet eller bli-
ver udsat for psykisk terror af
deres koner, og som derfor
bliver alkoholikere eller mis-
brugere af anden art? Findes
der også mænd, der er blevet
misbrugt ligesom kvinder? I
så fald, hvor bliver kvinder
og mænd misbrugt? De for-
hold, der medfører dybe sår i
psyken, og som kan være
vanskelige at hele forekom-
mer tit hos os i det lille sam-
fund med rivende materiel
udvikling. Vi vil udvikle os
selv til et tæt og stærkt sam-
fund, er det så ikke på grund
af en sygdom, vi er forhin-
dret i at videreudvikle os? Er
det ikke på tide at vurdere
forholdende på en ordentlig
og rolig måde?
Landets fremtid
Er vi nu ikke også begyndt at
drømme om et selvstændigt
land? Prøver vi ikke at opnå
at stå som et selvstændigt
samfund med en stærk place-
ring på verdenskortet? Hvil-
ke drømme har vi med lan-
dets fremtid, og hvilke veje
ønsker vi at gå for at opnå et
fysisk og psykisk stærkt
samfund?
Jeg mener, at vi istedet for
at vente på initiativerne fra
landets spidser skal opfylde
debatten om landets fremtid,
og at vi gør det med vor egen
selvstændighed. Vi skal kun-
ne få flere spørgsmål frem
fra vore indre. For eksempel,
hvorfor er brugen af penge-
automater i landet så stort?
Hvad er grunden til, at vi
spilder så mange penge på
meningsløse ting? Har vi
ikke lært at bruge og styre
pengene rigtigt endnu?
Hvorfor er der så mange, der
ikke vender tilbage til landet
efter endt uddannelse? Hvor
mange penge smider vi ud af
landet årligt? Der er spørgs-
mål nok at tage af. Men det
er os, indbyggerne, der bør
kunne besvare de fleste
spørgsmål og forme landets
fremtid. Og hvis vi skal over-
tage hele ansvaret for landet,
vil det så ikke være på sin
plads, at hele befolkningen
taler åbent om forholdene?
Ikke kun politisk, men også
alle i befolkningen, der er i
stand til at deltage i debatten.
anm.
Isumaqarpunga imaagin-
nartoq nunatsinni meeqqat
atuarfianni piumasaqaatit
ima annikitsigisut meerarta-
gut qaffasinnerusumik ilinni-
alernissaannut sungiusarne-
qanngitsoortarlutik. Ilinnia-
gassaqartarnissaannik aam-
malu ilaatigut ilungersulaar-
lutik sulinissaannik sungius-
arneqanngillat, suliassat ta-
marmik atuarnerup nalaani
naammassineqarsinnaasar-
mata.
Isumaqarpunga atuartitsi-
nermi malittarisassat iluaniit-
tunik ilinniartitsineq kisiat
matuniarneqartillugu meeq-
qat avatangiisertik pillugu
paasisassaat annikitsuaraan-
naasoq. Isumaqarama meeq-
qat ilinniartinneqartarnerat
suli annertunerusumik im-
mersomeqarsinnaasut, malit-
tarisassat qaanginngikkaluar-
lugit. Ilinniagassaat immers-
orneqarsinnaapput fag-imut
pineqartumut tunngasunik
suli annertunerusunik sam-
misaqartinnerisigut, paasis-
assarsiortinneqarnerisigut,
eqqartueqatigiissinneqarne-
risigut, allaaserisaqartinne-
rigut atuagassaqartinnerisig-
ullu.
Taamaaliortinneqarnermin
nik annertunerusumik paasi-
saqaannaratik aamma pium-
affigineqarnerusalernissamin
nik - qaffasinnerusumi atua-
lernissaminni - sungiusar-
neqassammata.
Arlaleriarlunga tusartarpa-
ra meeqqanut piumasaqar-
pallaamissaq aamma mianer-
suutassaasoq. Kisianni isum-
aqarpunga meeqqat pisinnaa-
sutut piumasaqarfigineqars-
innaasutullu isigissagigut, ta-
tiginninnermik takutitsiffig-
alugit, sapinngitsutut isigalu-
git, sapinngimmata. Aamma
meeqqat paasisaqariartorner-
minni suli annertunerusumik
paasisaqamissaminnik pium-
assuseqalersarput, suliartik
soqutigigaangamikku aam-
malu soqutiginartunngorlugu
suliakkiissutigineqaraangat.
Naatsumik oqaatigalugu;
isumaqarpunga qunugivalla-
assanngikkipput meeqqanut
ilinniagassiinerusalernissaq,
qaammaasaqarnerulissutigi-
innartussaammassuk siuniss-
aaminnut iluaqutissaminnik.
KONTORASSISTENT
Pinngortitaleriffik Namminersornerullutik Oqartussat pinngor-
titamik ilisimatusarneranni qitiuvoq. Sulisut 40-t missaannik
amerlassuseqarput, agguataarsimallutik ilisimatusarnermik su-
liffinnut immikkoortunut marlunnut, allaffeqarfimmut aamma
paasissutissiisarnermut allattoqarfimmut. Allaffeqarfimmi ar-
fineq-pingasunik sulisulimmi suleqataassaatit. Immikkoortor-
taqarfiup suliassaanik pingaarnernik kissaatigisatit sapinngisa-
tillu malillugit suliassinneqartassaatit.
■ Saaffiginnittarfimmi sulineq
■ Naatsorsuuserineq
■ Suliartorfiusunik nalunaarsuineq
■ Nal. akunnermusiallit qaammammusiallillu akissarsiaat
■ Nerisarfimmi ataatsimiinnernillu pisunik isumaginninneq
■ Allakkanik toqqortiterineq
■ Allakkanik isumaginninneq
■ llisimatuutut immikkoortortanut qullersanullu
kiffartuussineq
■ Allaffimmi suliassat allat
IfiliMmiiUIIMH
■ Allaffimmiutut ilinniarsimaneq
■ Nammineerluni sulinermut akisussaanermullu
piginnaassuseqarneq
■ EDB-mik atuisinnaaneq
■ Kalaallisut aamma qallunaatut oqaaseqarneq
Neriuutigaarput kingusinnerpaamik 1. oktober 1999 tama-
tumaluunniit kinguninngua sulilersinnaassasutit. Kalaallit
Nunaanni Naalakkersuisut aamma SIK-p isumaqatigiissutaat
atuuttut malillugit atorfinitsinneqassaatit.
Ajoraluartumik inissaqartitsisinnaanngilagut.
Paasissutissat sukumiinerusut atorfimmut tunngasut pillugit
saaffigiuk allaffimmi pisortaq Klaus Nygaard, tlf. 32 10 95
aqqutigalugu.
Qinnuteqaatit uunga nassiuguk: Pinngortitaleriffik, Boks 570,
3900 Nuuk, allakkallu ima nalunaaqqutsikkit »Stillingsopslag
nr. 99+08«. Ilinniagaqarsimanerit pillugu paasissutissat, suliffi-
gisimasamit paasissutissat aamma soraarummeersimanermut
uppernarsaatit assilineqarneri ilannguteqquneqarput.
QINNUTEQARFISSAQ KINCULLEQ / ANSØGNINGSFRIST: PINNGASUNNGORNEQ / ONSDAG DEN 27. OKTOBER 1999
Naturinstituttet er Grønlands Hjemmestyres
center for naturforskning. Vi er ca. 40 ansatte
fordelt på 2 faglige afdelinger, 1 administrations-
afdeling og et informationssekretariat.
Du vil indgå i et team på 8 personer i
administrationsafdelingen. Du vil få tildelt
arbejdsopgaver efter ønsker og evner indenfor
afdelingens hovedopgaver.
■ Receptionsfunktioner
■ Bogholderi/regnskab
■ Flexregistrering
■ Time- og månedsløn
■ Kantine- og mødefunktioner
■ journalisering
■ Behandling af post
■ Servicering af faglige afdelinger og direktion
■ Øvrige administrationsopgaver
ISIfflWIiWIMEHMPKi.
■ Kontoruddannelse
■ Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
■ Kendskab til EDB
■ Dobbeltsprogethed (grønlandsk/dansk)
Vi håber, du kan tiltræde senest 1. december 1999
eller hurtigst muligt herefter. Du bliver ansat efter
den gældende overenskomst mellem Grønlands
Hjemmestyre og SIK.
Vi kan desværre ikke anvise bolig til stillingen.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt
direktør Klaus Nygaard på tlf. 32 10 95.
Send din ansøgning til Grønlands Naturinstitut,
Box 570, 3900 Nuuk og mærk kuverten
»Stillingsopslag nr. 99+08«. Du bedes også
vedlægge oplysninger om din uddannelse,
tidligere beskæftigelse og kopier af eksamens-
papirer.
PINNGORTITALERIFFIK / GRØNLANDS NATURINSTITUT
BOX 570
DK-3900 NUUK
TLF. +299 32 10 95
FAX +299 32 59 57
www.natur.gl