Atuagagdliutit - 12.10.1999, Síða 18

18 • TIRSDAG 12. OKTOBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Maanna iliuuseqartoqassaaq!
IMAK-imi siulittaasoq,
Claus Jochimsen
Ullumikkut meeqqat atuar-
fianni ilinniartitsisut 300-t
missaat amigaataapput. As-
sersuutigalugu Uummannaq
37-nik ilinniartitsisoqartus-
saatitaavoq, kisiannili ilin-
niartitsisut ilinniarsimasut
17-iinnaat ilinniartitsisorine-
qarlutik. Pissutsit maannak-
kut ilungersunareerput, ajor-
nerulissappulli pissutsit aaq-
qinneqannginneranni atuar-
fimmik nutaamik aaqqis-
suussineq ingerlanneqarsin-
naanngimmat.
Kalaallit inuiaqatigiit kis-
saatigippassuk meeqqat atu-
arfiata pitsaanerulernissaa.
Atuartut kissaatigigutsigit
atuarfimmik qimatsisartut
inuttut toqqissimasut immi-
nullu tatigisut, siunissami
inuiaqatigiinni inooqataasin-
naasut, taava ilinniartitsisus-
saaleqineq ikiorserneqarta-
riaqarpoq - ukiut 10-20 qaa-
ngiunneranniunngitsoq, ki-
sianni ukiut tulliuttut marlus-
suit ingerlaneranni.
Ukiunilu tulliuttuni qanin-
nerni i I inniartitsisussaaleqi-
neq ajomerulissaaq, tassami
ilinniartitsisut utoqqasaat mi-
silittagaqarluartut pikkoris-
sullu soraarninngortussan-
ngormata. Qanittukkut ilin-
niartitsisunik inuusuttunik
amerlasuunik pissarsinngik-
kutta, atuarfimmi ilinniartit-
sisunik taartaasinnaasunik,
meeqqat atuarfiata iluarsar-
tuunneqarnera ajornakusuin-
nassanngilaq, aammali
meeqqat atuarfiata maannak-
kut pitsaassusia pigiinnarne-
qarsinnaassanngilaq.
Ilinniartitsisut ullumikkut
annertoorujussuarmik qaa-
ngiuttoortarput. Tamatuma
kingunerisaanik ilaatigut pif-
fissaqarfigineqanngilaq pisa-
riaqartinneqartumik suleqati-
giinneq, atuartitsineq ineriar-
tortikkumallugu, suliniutiga-
lugit tunngavilimmik sammi-
saqartitsinerit, sammisat aki-
morlugit ilinniartitsineq
aamma ilinniartitsinerit allat
pissanganartut, kikkut tamar-
mik isumaat malillugu meeq-
qat atuarfianni pisariaqartin-
neqartorujussuit.
Taamatut ilinniartitseriaat-
sit suleqatigiinnermik alla-
mik pisariaqartitsipput. Sule-
qatigiinneq aaqqissuunne-
qartariaqarpoq ataatsimut su-
leqatigiinnertut, atuartitsiso-
qatigiit suleqatigiissillugit,
soorlu atuaqatigiinni iluti-
giinniluunniit ataatsini. Init
atuartitsiviusut ammarneqar-
tariaqarput, taamaalilluni
atuarfik siomagumut naleq-
qiullugu angajoqqaanut, i-
nuussutissarsiutinik ingerlat-
sisunut inuiaqatigiinnullu
ammaneruleqqullugu. Matut
matoqqatinneqartarnerat ilin-
niartitsisullu kisimiillutik
ilinniartitsisamerat qimanne-
qartariaqarput, meeqqat atu-
arfianni pitsaassuseq anner-
tusineqassappat. Suleqati-
giinnerlu piffissaajaataasar-
poq.
Inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinnerata ammarnerani
naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt oqarpoq,
meeqqat atuarfiat nukittor-
sarneqartariaqartoq, anguni-
arneqartariaqartullu atuarfik
Til de stakkels
børns forældre!
Af Nina Kreutzmann
Jørgensen
Han fryser, hans tøj er møg-
beskidt, der er store huller i
hans sko, jakken er alt for lil-
le. Han er den yngste ud af
en lille flok på fem. Klokken
er 23.00 om aftenen, og det
er endnu engang lønnings-
dag.
HVORFOR, hvorfor skal
det gå ud over JERES børn.
Hvad har de gjort, siden det
skal være på den måde? Det
kan ikke være rigtigt, at
JERES egne børn ikke kan få
lov til at komme hjem og
sove. Hvilket barn har lyst til
at komme hjem til et værts-
hus?
Måske har I heller ikke
haft det særligt godt der-
hjemme. Måske har I brug
for hjælp. Så få dog noget
hjælp, inden det er for sent.
Det skal bare ikke gå ud over
børnene.
Jeg har ikke selv børn,
men ethvert menneske kan
se, det er forkert, at et lille
barn på fem år rendfer ude
fredag aften klokken 23.00.
Hvis I simpelthen ikke har
»kræfter« til selv at passe
JERES børn, må I få nogen,
der kan, til det. Er jeres børn
virkelig ikke mere værd end
4,6 procent, eller hvis I er
desperate 3,6 procent? Prøv
lige at tage jer samne. Lad
være med at have ondt af jer
selv. Tænk jer om.
Det handler om små børn,
der snart ikke ved, hvad der
er rigtigt og forkert. Små
børn, der bliver ældre og til
sidst, måske ender ligesom
jer. Skal det virkelig være på
den måde. NEJ! Det skal det
ikke.
Hvor bliver kærligheden
og omsorgen af? Selvfølge-
lig kan det ikke blive perfekt,
men man kan altid gøre det
bedre. Det kan jo næsten
ikke blive værre.
Lad os sige det er løn-
ningsdag. Hvad med at købe
noget nyt tøj til jeres børn i
stedet for »saftevand« til jer-
selv. Start et sted, for jeres
børns skyld.
pitsaasoq piumassuseqar-
tunik atuartoqartoq siumullu
isigisunik ilinniartitsisoqar-
toq. Naalakkersuisut siulit-
taasuat ammaanermini isu-
malluarpaluppoq. IMAK-mi
naalakkersuisut siulittaasuat
isumaqatigaarput nuannaaru-
tissaammat ilinniartitsisut
nutaat 40-t aappaagu inertus-
saammata. Maannakkulli
ilinniartitsisussaqarneq taa-
maatillugu ilinniartitsisut 40-
t naammanngilluinnarput.
Maannakkut ilinniartitsisut
amerlanerit pisariaqartippa-
vut, nutaamik aaqqissuussi-
neq qatangiinnassanngippat.
Oqalunneq naammalerpoq,
maannakkut iliuuseqartoqar-
tariaqalerpoq. IMAK kaju-
missaaruteqassaaq ilinniartit-
sisussaaleqinerup aaqqiivigi-
neqarnissaani nuna tamak-
kerliigu atuuttussamik piler-
saarummik politikerit suli-
niuteqarnissaannik. Pilersaa-
rut imaqassaaq piffissamut
aalajangersimasumut piler-
saarummik ajomartorsiutillu
qanoq aaqqinneqarnissaan-
nik anguniakkamik erseqqis-
sumik. Tamanna pillugu
IMAK suleqataajumavoq.
SENIORFORSKER/FORSKER-IMIK
ASSAGIARSUNNIK ILISIMATUSARNIKKUT MISISSUISARTUSSAMIK
SENIORFORSKER/FORSKER
TIL FORSKNING I KREBSDYR
Pinngortitaleriffimmi seniorforsker/forskeritut atorfik
piaartumik atorfiniffigineqarsinnaalluni inuttaqanngilaq.
Seniorforsker/forsker-ip immikkoortortami ilisimatusarnikkut
misissuisartut allat suleqatigalugit raajanik, saattussanik
uumasunillu qimerloqanngitsunik allanik ilisimatusarnermut
pilersaarusiat aqutsinermut tunngasut ineriartortissavai aqus-
sallugillu. Taakku tunngavigalugit Namminersornerullutik
Oqartussanut siunnersuusiortoqartarpoq. Suliassattaaq ila-
gaat uumasoqassutsimut naatsorsueriaatsinik ineriartortit-
sineq kiisalu aalisagaqassutsimik assagiarsuillu sananeqaa-
taannik takussutissiornissamut suliffiup iluani ilitsersuusior-
neq. Aamma suliffeqarfiup paasissutissiisarnermik allattoqar-
fia suleqatigalugu paasissutissiissutissat suliarineqartarput.
fiiiaiBWliUllflBB
Naatsorsuutigaarput qinnuteqartoq aalisakkat sananeqaa-
taannik, peqassutsimik aamma/imaluunniit immami
nillertumi saattussanut tunngasuik tunuliaqutaqarnissaa.
Tamatuma saniatigut naatsorsuutigaarput biologimik
annertuumik ilisimasaqarnissaq, tassunga ilanngullugu
takussutissiorsinnaanermut ilisimasaqarneq iluaqutaassaaq.
Atorfeqarnermi namminersungaatsiartoqartoqartussaavoq.
Aamma suleqatikkuminartuunissaq pingaartipparput. Senior-
forsker-itut atorfininnissamut minnerpaamik PhD-tut iiinniar-
simanissaq, immikkoortunik aalajangersimasuni misilittaga-
qarsimanissaq aamma ilisimatusarnikkut tunisassiorsinnaanis-
saq pisariaqarpoq.
Akissarsiat atorfininnermilu atugassarititaasut, tassunga ilan-
ngullugit akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pequtinillu
nassiussisinnaatitaaneq atorfininnermi Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut kattuffiullu isumaqatiginninniarsinnaatitaa-
sup ilaasortaaffigisap isumaqatigiissutaat atuuttut malillugit
pissapput. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat
atuuttut naapertorlugit akilerneqartartussamik.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut direktør Klaus
Nygaard-imut imaluunniit immikkoortortami pisortamut
Helle Siegstad-imut, telefon (+299) 32 10 95-imut saaffigin-
ninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput, imaluunniit uunga:
e-mail helle@natur.gl.
Qinnuteqaat »Stillingsopslag nr. 99/07«-imik nalunaaqutseq-
quneqarpoq, Pinngortitaleriffimmullu Klaus Nygaard-imut
qaatiguuliorlugu nassiullugu. Qinnuteqaat ilinniarsimanermut
siornatigullu paasissutissanik ilalik, misilitsinnermut
uppernarsaatit CV-it aamma allassimasat nalunaasorneri
assilinerinik ilaqartinneqartoq nassiunneqassaaq.
Pinngortitaleriffik pillugu paasissutissat sukumiinerusut
suliffeqarfiup internet-ikkut quppernerani pissarsiarineqar-
sinnaapput, tassaavorlu www.natur.gl
Pinngortitaleriffik Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik pinngortitamik
ilisimatusarfiutigaat, tassanilu siunertaavoq Kalaallit Nunaanni avataanilu
pisuussutsinik uumassussilinnik nungusaataanngitsumik atorluaanissamut
ilisimatusarnikkut tunngavisarnissap kiisalu avatangiisinik isumannaallisaasar-
nissap uumassutilinnullu tunngasut aqqutsissiuunnissaat siunertaavoq.
Suliffeqarfik Nuummi inissisimasoq 40-nik sulisoqarpoq, immikkoortortanut
pingasunul, tassa allaffissornermut, aalisakkanut raajanullu kiisalu uumasunut
miluumasunut timmissanullu immikkoortortanut agguagaasunik.
Atorfik aalisakkanut raajanullu immikkoortortami inissisimavoq.
Ved Grønlands Naturinstitut er en stilling som
seniorforsker/forsker ledig til besættelse snarest.
HaMMinaMiHii«-.-.
Seniorforskeren/forskeren skal i samarbejde med
afdelingens øvrige forskere udvikle og lede forvalt-
ningsrelaterede forskningsprogrammer vedrørende
rejer, krabber og andre invertebrater. På baggrund
heraf udarbejdes rådgivning til Grønlands Hjem-
mestyre. Arbejdet omfatter endvidere udvikling af
metoder til bestandsopgørelse samt intern vejled-
ning vedrørende modellering af fiskebestande og
krebsdyrs biologi. I samarbejde med instituttets
formidlingssekretariat udføres desuden formid-
lingsopgaver.
Vi forventer, at ansøgeren har en baggrund inden
for fiskeribiologi, populationsdynamik og/eller
økologi i relation til koldtvandskrebsdyr. Desuden
forventer vi et højt niveau inden for kvantitativ
biologi, herunder vil kendskab til modellering
være en fordel.
Stillingen fordrer en høj grad af selvstændighed.
Vi vil endvidere lægge vægt på evnen til at sam-
arbejde. Ansættelse som seniorforsker kræver som
minimum PhD-niveau samt sektorspecifik erfaring
og videnskabelig produktion. Ved bedømmelse af
ansøgninger til seniorforsker vil instituttet anvende
et fagkyndig udvalg med ekstern deltagelse.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til frirejse
og bohaveflytning, sker i henhold til de på
tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem
Grønlands Landsstyre og den pågældende
forhandlingsberettigede organisation. Der kan
stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås
ved henvendelse til direktør Klaus Nygaard
eller afdelingschef Helle Siegstad på telefon
(+299) 32 10 95 eller e-mail helle@natur.gl.
Ansøgningen bedes mærket: »Stillingsopslag
nr. 99/07« og sendes til Grønlands Naturinstitut
att. Klaus Nygaard. Ansøgningen sendes sammen
med oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt kopier af eksamenspapirer,
CV og publikationsliste.
Yderligere information om Naturinstituttet kan fås
på instituttets hjemmeside www.natur.gl
Naturinstituttet, der er Grønlands Hjemmestyres center for
naturforskning, har til formål at tilvejebringe det videnskabelige
grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer
i og omkring Grønland samt for sikring af miljøet og den
biologiske mangfoldighed. Instituttet, der er placeret i Nuuk,
beskæftiger omkring 40 medarbejdere fordelt på tre afdelinger,
administrationsafdelingen, afdelingen for fisk og rejer samt
afdelingen for pattedyr og fugle.
Stillingen er placeret i afdelingen for fisk og rejer.
_QLNNUIEqARFJSSAQ_KJNGU_LLEQ_/_ANSØGN_INGSFRI_ST__AJAASI_NNGORN_EQ_/_ M_A_N_D_AG _D_E_N_ 1 5_NOV_E_M_B_E_R__l 999
PINNGORTITALERIFFIK / GRØNLANDS NATURINSTITUT
BOX 570
DK-3900 NUUK
TLF. +299 32 10 95
FAX +299 32 59 57
www.natur.gl