Atuagagdliutit - 04.11.1999, Side 23

GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 23
Man går da ikke fra et sundt, velbetalt marked
Af vicedirektør Knud Albre-
chtsen, Royal Greenland A/S
Kommentar til Emilie
Olsens åbne brev »Om
fiskeriseminaret« til lands-
styremedlem Simon Olsen,
bragt i AG den 21. oktober
1999
For det første skal det slås
fast, at Royal Greenland’s
trawlere lander råvarer til
fabrikkerne på land i akkurat
det omfang, som er pålagt i
landets fiskerilovgivning i
dag. Denne fiskerilovgivning
gælder både for Royal Gre-
enland’s fire rejetrawlere og
de 12 trawlere, som ejes af
andre selskaber. For tiden er
landingspligten 25 procent af
alle de rejer, der bliver fisket
ved Grønlands vestkyst.
Endvidere bliver også en del
af fangsten fra Østkysten
leveret til fabriksanlæggene i
land, uagtet disse rejer kan
eksporteres frit.
Royal Greenland har ikke i
sinde at overtræde loven ved
at lade sin trawlerflåde
beholde mere end den må til
produktion ombord - selvom
den beskyldning anes som en
undertone i det åbne brev i
AG den 21. oktober fra Atas-
suts formand i Sisimiut, Emi-
lie Olsen. Men der er jo også
gået sport i at tillægge den
store virksomhed skumle
hensigter.
For det andet skal det
understreges, at trawlerne
IKKE sender uforarbejdede
rejer til udlandet.
Emilie Olsen giver udtryk
for, at eksporten af (uforar-
bejdede) varer højst bør være
40 procent, mens de resteren-
de 60 procent skal landes.
Det viser, at Emilie Olsen
ikke rigtig har forstået, hvad
der foregår på de havgående,
producerende trawlere, det
vil sige søkogeme.
Fangsten på søkogeme bli-
ver forarbejdet ombord og
bliver således ikke landet
som råvarer til landanlægge-
ne. Søkogernes produktion
ombord - det vil sige de 75
procent - der bliver ekspor-
teret, består af færdigproduk-
ter. De skal ikke produceres
yderligere.
Søkogemes færdigproduk-
ter bliver solgt i store dele af
verden enten som søkogte
rejer eller som rå »japanre-
jer« (store rejer specielt til
det japanske marked) eller
som rå »italiensrejer« (noget
mindre rejer hovedsagelig til
det italienske marked). Og de
udgør for tiden den største
andel af den grønlandske
eksport.
For Royal Greenland’s fire
søkogeres vedkommende var
eksporttallene for 1998 i
størrelsen 280 millioner kro-
ner. Til videre oplysning skal
nævnes, at Royal Greenland
fisker cirka en tredjedel af
den totale udenskærs rejek-
vote; det totale eksporttal for
alle de grønlandske søkogere
vil således være omkring tre
gange så højt, det vil sige
omkring 850 millioner kro-
ner.
Der er ingen grund til at
bortkanalisere eksportrejer
fra et sundt og velbetalt mar-
ked for i stedet at lande dem
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU
PISORTAQARFIK PISSARSIORPOQ
Isumaginninnermik siunnersortimik
Isumaginninnermik siunnersortitut atorfik piaartumik
sulilersussamik inuttassarsiomeqarpoq.
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup
isumagisarai nunatsinni isumaginninnerup qitiusumik
aqunneqarnera kiisalu suliffissaaleqinerup akiorniar-
neqamerani suliniuteqameq tamatumunngalu atatillugu
ilaatigut suliassat Naalakkersuisumut ilaasortamut kom-
muninullu tunngassuteqartut suliaralugit.
Pisortaqarfik Pituffimmut Kangerlussuarmullu isumagin-
ninnermi allaffittut sliffissarsiuussisarfittullu atuuppoq.
Pisortaqarfiup ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit 16-it
ingerlatarai, taakkunannga qulit meeqqanut inuusuttunul-
lu paaqqinniffiullutik. Tamatuma saniatigut assigiin-
ngitsunik ukiulinnut ulluunerani paaqqinnittarfik Ka-
ngerlussuarmi ingerlanneqarpoq.
Pisortaqarfik Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu nunap
immikkoortuani allaffeqarpoq kiisalu Sisimiuni Tusilar-
tunut Allaffeqarluni aammalu Namminersomerullutik
Oqartussat Danmarkimi allaffianni Isumaginninnermut
immikkortortaqarfeqarluni.
Pisortaqarfiup ilumini aaqqissuussaanera nalileqqinneqa-
leruttorpoq.
Suliassat:
Pisortaqarfimmi isumaginninnermik siunnersortit pi-
ngaartumik isumagisarpaat meeqqanut inuusuttunullu
tunngasuni, innarluutilinnut tunngasuni, utoqqarnut tun-
ngasuni, tapiissuteqamermut tunngasuni il.il. suliassat
naalakkersuinermut attuumassuteqartut.
Atorfimmut inuttassarsiukkamut suliassat pingaamerit
tassaagallarput meeqqanut inuusuttunullu tunngassute-
qartut makkuninnga imallit:
- suliassanik meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik
naalakkersuinermut attuumassuteqartunik isumagin-
ninneq
- meeqqanut inuusuttunullu ulluinnarni attaveqamermik
suliassat - paaqqinnittarfiit, Nunap immikkoortuini
allaffiit aammalu Danmarkimi allafftk meeqqanut
inuusuttunullu tunngassutilinni
- meeqanut inuusuttunullu tunngasuni isumassuinermi
aaqqissuussinermut pilersaarusiornermullu suliniuti-
nik isumaginninneq - isumassuineq kiisalu meeqqanut
inuusuttunullu tunngasuni pinaveersaartitsinermik
suliniuteqamerit
- meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik illup iluani
suullu tamaasa akimorlugit suleqatigiissitani il.il.
peqataaneq
- ataatsimeersuarnemi, pikkorissamemi il.il. peqataa-
neq.
Ukioq 2000 Kalaallit Nunaanni Meeqqat Ukioraat, ukioq
taanna meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isumagin-
ninnerup aaqqissuuteqqinneqameranik sulineq aallartin-
neqassalluni. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isu-
maginninnermut siunnersorti sulinermi tamatumani
peqataassaaq.
Piginnaassutsit.
Qinnuteqartut socialrådgiveritut imaluunniit allamik
naleqquttumik, ilinniaqqinnermik ilinniagaqaqqinner-
milluunniit tapertalimmik, ilinniagaqarsimasut salliutin-
neqassapput.
Tamatuma saniatigut pingaartinneqarluinnassaaq sulia-
nik ingerlatsisutut misilittagaqameq.
Namminersorlutit sulisinnaassaatit suleqatiginnissinnaal-
luassuseqassallutillu. Misissueqqissaallaqqissuussaatit,
arajutsisaalluartuullutit kiisalu oqaatsitigut allakkatigullu
saqqummiussisinnaassuseqassallutit.
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit piumaneqamerussap-
put.
Atorfeqarnermi atugassarisat:
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, ullumikkut kalaallit
akissaataanni 30-imi akissarsiaqarfiusoq.
Tjenestemanditut atugassaqartinneqarluni atorfmitsitaa-
neq pissaaq Kalaallit Nunaanni Namminersomerullutik
Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsi-
sartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertor-
lugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersomerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemand-
itut atorfiit. Atorfeqarfik ullumikkut Nuummiippoq.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat, tamatumani
ilanngullugit atorfminnermut soraamermullu atasumik
angalasinnaatitaanerit pequttallu assartomeqamerat il.il.,
pissapput atorfininnerup nalaani Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut Tjenestemandillu aammalu kattuffiup
pineqartup isumaqatiginninniarsinnaatitaasup akomanni
isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut ma-
lillugit akiliiffigineqartartussamik. Inissiarigallagassa-
mulli inissinneqamissaq naatsorsuutigineqassaaq Nuum-
mi inissaaleqineq pissutigalugu.
Erseqqinnerusumik paasissutissat:
Erseqqinnerusunik paasisaqarusukkuit attaveqarfigisin-
naavat allaffimmi pisortaq Kirsten Olesen, tlf. 34 56 03
atorlugu.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siusinnerusukkullu
suliffigisimasanut paasissutissartalik, soraarummeersi-
manermut uppemarsaatit nuutinneqamerannik, oqaase-
qaatinik kiisalu inummut paasissutissanik imalik, nas-
siunneqassaaq, faxikkut imaluunniit e-mail-ikut nassiun-
neqassaaq uunga:
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik
Postbox 260, 3900 Nuuk • Fax 32 45 47 • e-mail: kiol@sd.gh.gl
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: 26. november 1999
som råvarer til en fabrik i
land, hvorefter rejerne efter
kogning og pilning skal ende
på et andet marked.
Uden at komme videre ind
på de markedsmekanismer,
der er gældende for rejemar-
kedet, skal det endvidere
bemærkes, at der er en meget
fin balancegang, der skal til
for at tilgodese alle markeder
- således at rejerne bliver
produceret og solgt der, hvor
de skaber bedst indtjening til
Royal Greenland-koncemen
og dermed til det grønland-
ske samfund.
Emilie Olsen og mange
andre bør hellere være glade
for, at det er muligt at holde
produktionen ombord på
trawlerne i gang. De fiskere
og besætninger, der er
ombord, arbejder hårdt,
minimum 12 timer hver ene-
ste dag. Sammen med de flit-
tige produktionsarbejdere i
landanlæg skaber de eksport-
værdier, der udgør rygraden i
det grønlandske samfunds
husholdning. Og den værdi
kan man ikke tage vare på
ved at slynge tilfældige pro-
center ud, men ved at se på,
hvor den skaber bedst indtje-
ning og hvor den gør størst
nytte.
KONSULENTER
(AC/EVU)
Uddannelsesstøtteforvaltningen søger kon-
sulenter (AC/EVU) med snarlig tiltrædelse
Forvaltningens tre områder, støtte, lån og
administration, står alle over for store foran-
dringer. Vi skal have set på forvaltningens
opgaveløsning med friske øjne. Forenkling og
anvendelse af IT (herunder internet) er kode-
ordene. Større arbejdsglæde og tilfredse kun-
der skulle gerne blive resultatet.
Vi skal bruge en konsulent på støtteområdet
og en konsulent på låneområdet.
• På låneområdet skal vi have ryddet op i alle
de gamle lån og evt. have omlagt disse. Vi
skal have revideret de administrative ret-
ningslinier og endeligt have etableret et
administrativt system til støtte for den dag-
lige administration.
• På Støtteområdet skal vi have etableret et
nyt administrativt system. Som administra-
tivt system er valgt Hjemmestyrets løn-
system MR-Løn og det vil derfor være en
fordel, hvis du har kendskab til lønsystemer.
Der nedsættes projektgruppe og styregruppe
på hvert område. Som udgangspunkt vare-
tager de pågældende konsulenter projekt-
ledelsen på hver deres område. Herudover vil
konsulenterne skulle indgå i de daglige drifts-
opgaver.
Begge projekter skal være gennemført inden
begyndelsen af næste skoleår og ansættelsen
vil derfor som udgangspunkt ophøre med
udgangen af august 2000.
Din uddannelse er ikke afgørende men din
indgang til udfordringer er helt afgørende. Du
skal ikke nødvendigvis være en edb-nørd,
men du skal synes, at det er sjovt at arbejde
med edb-værktøjer. Du skal være ansvars-
bevidst og kunne arbejde selvstændigt. Har
du den rigtige indstilling til arbejdet, vil du få
meget frihed og opleve forvaltningen som
både en fleksibel og udviklende arbejdsplads.
Ansættelse sker efter gældende overens-
komst.
Kontakt kontorchef Jesper B. Berger på mail
jbe@gh.gl for yderligere oplysninger.
Kort ansøgning med angivelse af interesse-
område (støtte eller lån) til kontorchef Jesper
B. Berger på jbe@gh.gl senest 11. nov. 1999
kl. 17.00.
Uddannelsestotteforvaltningen