Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Qupperneq 23

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Qupperneq 23
GRØNLANDSPOSTEN SISI MAN NGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 23 Man går da ikke fra et sundt, velbetalt marked Af vicedirektør Knud Albre- chtsen, Royal Greenland A/S Kommentar til Emilie Olsens åbne brev »Om fiskeriseminaret« til lands- styremedlem Simon Olsen, bragt i AG den 21. oktober 1999 For det første skal det slås fast, at Royal Greenland’s trawlere lander råvarer til fabrikkerne på land i akkurat det omfang, som er pålagt i landets fiskerilovgivning i dag. Denne fiskerilovgivning gælder både for Royal Gre- enland’s fire rejetrawlere og de 12 trawlere, som ejes af andre selskaber. For tiden er landingspligten 25 procent af alle de rejer, der bliver fisket ved Grønlands vestkyst. Endvidere bliver også en del af fangsten fra Østkysten leveret til fabriksanlæggene i land, uagtet disse rejer kan eksporteres frit. Royal Greenland har ikke i sinde at overtræde loven ved at lade sin trawlerflåde beholde mere end den må til produktion ombord - selvom den beskyldning anes som en undertone i det åbne brev i AG den 21. oktober fra Atas- suts formand i Sisimiut, Emi- lie Olsen. Men der er jo også gået sport i at tillægge den store virksomhed skumle hensigter. For det andet skal det understreges, at trawlerne IKKE sender uforarbejdede rejer til udlandet. Emilie Olsen giver udtryk for, at eksporten af (uforar- bejdede) varer højst bør være 40 procent, mens de resteren- de 60 procent skal landes. Det viser, at Emilie Olsen ikke rigtig har forstået, hvad der foregår på de havgående, producerende trawlere, det vil sige søkogeme. Fangsten på søkogeme bli- ver forarbejdet ombord og bliver således ikke landet som råvarer til landanlægge- ne. Søkogernes produktion ombord - det vil sige de 75 procent - der bliver ekspor- teret, består af færdigproduk- ter. De skal ikke produceres yderligere. Søkogemes færdigproduk- ter bliver solgt i store dele af verden enten som søkogte rejer eller som rå »japanre- jer« (store rejer specielt til det japanske marked) eller som rå »italiensrejer« (noget mindre rejer hovedsagelig til det italienske marked). Og de udgør for tiden den største andel af den grønlandske eksport. For Royal Greenland’s fire søkogeres vedkommende var eksporttallene for 1998 i størrelsen 280 millioner kro- ner. Til videre oplysning skal nævnes, at Royal Greenland fisker cirka en tredjedel af den totale udenskærs rejek- vote; det totale eksporttal for alle de grønlandske søkogere vil således være omkring tre gange så højt, det vil sige omkring 850 millioner kro- ner. Der er ingen grund til at bortkanalisere eksportrejer fra et sundt og velbetalt mar- ked for i stedet at lande dem NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PISORTAQARFIK PISSARSIORPOQ Isumaginninnermik siunnersortimik Isumaginninnermik siunnersortitut atorfik piaartumik sulilersussamik inuttassarsiomeqarpoq. Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup isumagisarai nunatsinni isumaginninnerup qitiusumik aqunneqarnera kiisalu suliffissaaleqinerup akiorniar- neqamerani suliniuteqameq tamatumunngalu atatillugu ilaatigut suliassat Naalakkersuisumut ilaasortamut kom- muninullu tunngassuteqartut suliaralugit. Pisortaqarfik Pituffimmut Kangerlussuarmullu isumagin- ninnermi allaffittut sliffissarsiuussisarfittullu atuuppoq. Pisortaqarfiup ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit 16-it ingerlatarai, taakkunannga qulit meeqqanut inuusuttunul- lu paaqqinniffiullutik. Tamatuma saniatigut assigiin- ngitsunik ukiulinnut ulluunerani paaqqinnittarfik Ka- ngerlussuarmi ingerlanneqarpoq. Pisortaqarfik Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu nunap immikkoortuani allaffeqarpoq kiisalu Sisimiuni Tusilar- tunut Allaffeqarluni aammalu Namminersomerullutik Oqartussat Danmarkimi allaffianni Isumaginninnermut immikkortortaqarfeqarluni. Pisortaqarfiup ilumini aaqqissuussaanera nalileqqinneqa- leruttorpoq. Suliassat: Pisortaqarfimmi isumaginninnermik siunnersortit pi- ngaartumik isumagisarpaat meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni, innarluutilinnut tunngasuni, utoqqarnut tun- ngasuni, tapiissuteqamermut tunngasuni il.il. suliassat naalakkersuinermut attuumassuteqartut. Atorfimmut inuttassarsiukkamut suliassat pingaamerit tassaagallarput meeqqanut inuusuttunullu tunngassute- qartut makkuninnga imallit: - suliassanik meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik naalakkersuinermut attuumassuteqartunik isumagin- ninneq - meeqqanut inuusuttunullu ulluinnarni attaveqamermik suliassat - paaqqinnittarfiit, Nunap immikkoortuini allaffiit aammalu Danmarkimi allafftk meeqqanut inuusuttunullu tunngassutilinni - meeqanut inuusuttunullu tunngasuni isumassuinermi aaqqissuussinermut pilersaarusiornermullu suliniuti- nik isumaginninneq - isumassuineq kiisalu meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni pinaveersaartitsinermik suliniuteqamerit - meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik illup iluani suullu tamaasa akimorlugit suleqatigiissitani il.il. peqataaneq - ataatsimeersuarnemi, pikkorissamemi il.il. peqataa- neq. Ukioq 2000 Kalaallit Nunaanni Meeqqat Ukioraat, ukioq taanna meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isumagin- ninnerup aaqqissuuteqqinneqameranik sulineq aallartin- neqassalluni. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isu- maginninnermut siunnersorti sulinermi tamatumani peqataassaaq. Piginnaassutsit. Qinnuteqartut socialrådgiveritut imaluunniit allamik naleqquttumik, ilinniaqqinnermik ilinniagaqaqqinner- milluunniit tapertalimmik, ilinniagaqarsimasut salliutin- neqassapput. Tamatuma saniatigut pingaartinneqarluinnassaaq sulia- nik ingerlatsisutut misilittagaqameq. Namminersorlutit sulisinnaassaatit suleqatiginnissinnaal- luassuseqassallutillu. Misissueqqissaallaqqissuussaatit, arajutsisaalluartuullutit kiisalu oqaatsitigut allakkatigullu saqqummiussisinnaassuseqassallutit. Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit piumaneqamerussap- put. Atorfeqarnermi atugassarisat: Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, ullumikkut kalaallit akissaataanni 30-imi akissarsiaqarfiusoq. Tjenestemanditut atugassaqartinneqarluni atorfmitsitaa- neq pissaaq Kalaallit Nunaanni Namminersomerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsi- sartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertor- lugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit Nunaanni Nammi- nersomerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemand- itut atorfiit. Atorfeqarfik ullumikkut Nuummiippoq. Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat, tamatumani ilanngullugit atorfminnermut soraamermullu atasumik angalasinnaatitaanerit pequttallu assartomeqamerat il.il., pissapput atorfininnerup nalaani Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Tjenestemandillu aammalu kattuffiup pineqartup isumaqatiginninniarsinnaatitaasup akomanni isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut ma- lillugit akiliiffigineqartartussamik. Inissiarigallagassa- mulli inissinneqamissaq naatsorsuutigineqassaaq Nuum- mi inissaaleqineq pissutigalugu. Erseqqinnerusumik paasissutissat: Erseqqinnerusunik paasisaqarusukkuit attaveqarfigisin- naavat allaffimmi pisortaq Kirsten Olesen, tlf. 34 56 03 atorlugu. Qinnuteqaat: Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siusinnerusukkullu suliffigisimasanut paasissutissartalik, soraarummeersi- manermut uppemarsaatit nuutinneqamerannik, oqaase- qaatinik kiisalu inummut paasissutissanik imalik, nas- siunneqassaaq, faxikkut imaluunniit e-mail-ikut nassiun- neqassaaq uunga: NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik Postbox 260, 3900 Nuuk • Fax 32 45 47 • e-mail: kiol@sd.gh.gl Qinnuteqarnissamut killissarititaq: 26. november 1999 som råvarer til en fabrik i land, hvorefter rejerne efter kogning og pilning skal ende på et andet marked. Uden at komme videre ind på de markedsmekanismer, der er gældende for rejemar- kedet, skal det endvidere bemærkes, at der er en meget fin balancegang, der skal til for at tilgodese alle markeder - således at rejerne bliver produceret og solgt der, hvor de skaber bedst indtjening til Royal Greenland-koncemen og dermed til det grønland- ske samfund. Emilie Olsen og mange andre bør hellere være glade for, at det er muligt at holde produktionen ombord på trawlerne i gang. De fiskere og besætninger, der er ombord, arbejder hårdt, minimum 12 timer hver ene- ste dag. Sammen med de flit- tige produktionsarbejdere i landanlæg skaber de eksport- værdier, der udgør rygraden i det grønlandske samfunds husholdning. Og den værdi kan man ikke tage vare på ved at slynge tilfældige pro- center ud, men ved at se på, hvor den skaber bedst indtje- ning og hvor den gør størst nytte. KONSULENTER (AC/EVU) Uddannelsesstøtteforvaltningen søger kon- sulenter (AC/EVU) med snarlig tiltrædelse Forvaltningens tre områder, støtte, lån og administration, står alle over for store foran- dringer. Vi skal have set på forvaltningens opgaveløsning med friske øjne. Forenkling og anvendelse af IT (herunder internet) er kode- ordene. Større arbejdsglæde og tilfredse kun- der skulle gerne blive resultatet. Vi skal bruge en konsulent på støtteområdet og en konsulent på låneområdet. • På låneområdet skal vi have ryddet op i alle de gamle lån og evt. have omlagt disse. Vi skal have revideret de administrative ret- ningslinier og endeligt have etableret et administrativt system til støtte for den dag- lige administration. • På Støtteområdet skal vi have etableret et nyt administrativt system. Som administra- tivt system er valgt Hjemmestyrets løn- system MR-Løn og det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til lønsystemer. Der nedsættes projektgruppe og styregruppe på hvert område. Som udgangspunkt vare- tager de pågældende konsulenter projekt- ledelsen på hver deres område. Herudover vil konsulenterne skulle indgå i de daglige drifts- opgaver. Begge projekter skal være gennemført inden begyndelsen af næste skoleår og ansættelsen vil derfor som udgangspunkt ophøre med udgangen af august 2000. Din uddannelse er ikke afgørende men din indgang til udfordringer er helt afgørende. Du skal ikke nødvendigvis være en edb-nørd, men du skal synes, at det er sjovt at arbejde med edb-værktøjer. Du skal være ansvars- bevidst og kunne arbejde selvstændigt. Har du den rigtige indstilling til arbejdet, vil du få meget frihed og opleve forvaltningen som både en fleksibel og udviklende arbejdsplads. Ansættelse sker efter gældende overens- komst. Kontakt kontorchef Jesper B. Berger på mail jbe@gh.gl for yderligere oplysninger. Kort ansøgning med angivelse af interesse- område (støtte eller lån) til kontorchef Jesper B. Berger på jbe@gh.gl senest 11. nov. 1999 kl. 17.00. Uddannelsestotteforvaltningen

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.