Spegillinn - 01.12.1927, Blaðsíða 10

102
SPEGILLINN
Jólaskór.
Hvergi meira úrval. Hvergi betra
verð. Eitthvað handa öllum.
Það er margsannað, að menn
komast ekkert áíram nema þeir
— sjeu á skóm frá okkur. —
Skóv. B. Stefánssonar
Laugaveg 22 A. Reykjavík.
NB. Við höfum eitthvað handa öllum.
Jólabækur.
Jólagjafir.
Bókaverslun
Guðm. Gamalíelssonar.
Jólagjafir,
fjölbreytt úrval,
lægst verð.
Verslun
Jóns Þórðarsonar.
Jólaskóna
kaupa allir í
lárus G. Lúðvígsson,
Skóverslan.
Fornsögur uorar erlenöis.
DanskÍBlanðsksamfunösmál.
••HÍHRNItflftlsffi.
Banöamanna saga, 9 kap.
Nú 'ríðr Oddr oft til lcmga ok hittir
föður sinn, ok batnar frændsemin með
þeim. Ok um várit eitt sinn, er þeir
feðgar fundusk, mælti Ófeigr: „Hvat
hefir þú tíðinda spurt, Oddr?“ Hann
svarar: „Ekki hefi ek frétt.“ „Spurt
hefi ek,“ segir Ófeigr, „at þeir Styrm-
i ir ok Þórarinn safna liði, ok ætla hing-
að stefnuför á hendr þér um þat, er
fé þitt fór í dóm fyrra sumar.“ Oddr
segir: „Ekki þykkir mér ofurefli at
, ganga mót þeim báðum.“ Ófeigr svar-
ar: „Meira m.un þér á þykkja liggja;
margir eru í málinu vafðir með þeim“
— ok nefndi mennina. Oddr þagnaði.
Ófeigr spurði: „Hvert er nú ráðit til?“
Oddr segir: „Fara til þings ok krefja
höfðingja liðs ok gefa þeim fje til.“
Ófeigr svarar: „Ekki sýnist mér þat
ráð; mun þar engi til verða, at veita
þjer í mót þessum hófðingjum, ok engi
hefir ok föng til; sýnist mér ráð til
annat, at þú búir skip þitt; þat er þér
vel hent, búst um þingit ok halt i burt;
leita til annara landa, enn þat máttu,
at láta koma í hendr mér fé nökkut, ef
þér þykkir þat ei verr komit en hitt,
er þeir taka.“ Oddr segir: „Ek ætla,
at þú munt við taka nökkuru fé; nú
ætla ek þat skára, at þú hafir.“ Þeir
skilja nú. Fara þeir stefnuför Styrmir
ok Þórarinn, ok verðr þar engi saga
um. Fóru mál þau til Alþingis. Oddr
býr sik til utanfarar, en þeir ríða norð-
an höfðingjarnir, ok er Ófeigr í þing-
för með Styrmi ok Þórarni.
mOTTO:
Uel sje þeim, er kynnir
bókmentir uorar erlenðis.
Banöitternes Fortcelling, Cap. 9.
Nu rider Odder Gang paa Gang til
Badeanstalten og hitter paa sin Fader,
hvorved deres Slægskab forbedrer sig.
Og en Gang ud paa Foraaret da Fa-
der og Sön fant hinanden, sagde Ufejg:
„Hvad, — har du læst Berlingske Ti-
dende, Odder?“ Denne svarer: „Gu har
jeg ikke, nej“. „Spurgt har jeg,“ siger
Ufejg, „at D’Hrr Styrmer og Thor
samler paa Soldater, og skal paa Pro-
gramrejse hertil paa dine Hænder, for-
di dine Faar gik i Dommen ifjor Som-
mer.“ Odder siger: „Bare rolig, gamle
Hönisse, de to Fyre skal jeg nok takle
begge to paa én Gang.“ Ufejg svarer:
„La’vær’o’prale, din Hvalp, du kommer
pinedöd til at faa Brug for flere, der
er mange, der er blevet kludret i Spro-
get foruden de To“ — hvorpaa han
nævnte vedkommende Herrer. Odder
holdt Bötte. Ufejg spurgte: „Hvad Sa-
tan skal vi nu stille op, unge Mand?“
Odder svarer: „Selvfölgelig gaar vi i
Rigsdagen og rykker Spidsborgerne for
Hjælp og giver dem et Par Faar som
Bestikkelse.“ Ufejg svarer: „Det synes
jeg er dumt, thi ikke en Kæft vil
skænke sig imod saadanne Aristokra-
ter, og der er jo heller ingen der
har Fang til saadan noget, men jeg
synes det andet er mere Raad, at du
laver dit Skib — det er noget du for-
staar dig paa — medens de andre
mundhugges i Rigsdagen, og stikker af
til Udlandet, men, om du vil, maa du
gærne give mig nogle af dine Skejser,
medmindre du foretrækker at lade de
andre Skurke tage hele Gildet.“ Odder
svarer: „Du kan sgu godt tage mine
Statsobligationer, jeg har saamænd in-
gen Interesse af at de andre tager
dem.“ Derpaa blev de separeret. D’Hrr
Styrmer og Thor starter paa deres Pro-
gramrejse, som om det var ingen Sag.
Sprogene gik til Rigsdagen. Odder ud-
ruster sig til Udenlandsrejsen, men de
Spidsborgerne rider fra Nord, og Ufejg
spadserer ind i Rigsdagen sammen med
Styrmer og Thor.