Atuagagdliutit - 03.08.1999, Page 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 3. AUGUST 1999 • 13
sinersut, sunillu tunisinnaa-
nerivut. Inuinnaat aallakaa-
titsivinnut aggersarneqarta-
riaqarput perorsaaneq pillu-
gu oqaloqatigiissillugit, ullu-
mikkullu inuiaqatigiinni ma-
litassat pingaarutillillu ilan-
ngullugit.
2. Atuarfimmi psykolog-
itut sulininni angajoqqaat
ataatsimiinnerannut peqataa-
gaangama angajoqqaat pe-
rorsaaneq pillugu oqallinneq
soqutigilluartarpaat. Najuga-
qarfinni neqerooruteqarto-
qartariaqarpoq, taamaalilluni
angajoqqaat angajoqqaaqati-
minnik meeqqatik pillugit
oqaloqatigiissinnaaqqullugit.
3. Nunatsinni meeqqat
atuarfiannut nutaamik inat-
sisiliortoqalerpoq. Aaqqis-
suussinerup ilinniagassallu
saniatigut meeqqat inooqa-
taanermut misigissutsitigullu
ineriartomerannut tunngasu-
nik pingaarutilinnik imaqar-
tariaqarpoq.
- Meeqqat perorsarneqar-
neranni atuarfik qanoq ilillu-
ni peqataanerulersinnaava?
- Allanut akisussaassuse-
qarnermi namminerlu ilin-
niagaqarsinnaanermi meeq-
qat akisussaanerat atuarfiup
qanoq ililluni ineriartortitse-
qataaffigisinnaavaa ?
- Angajoqqaat qanoq ilil-
lutik suleqatigineqarnerat
pilersinneqarsinnaava, atu-
arfinni siulersuisunut aalaja-
ngersakkat saniatigut?
- Atualeqqaarnermi nal-
liuttorsiornerup kingorna
angajoqqaat angajoqqaat
soqutiginninnerat qanoq ilil-
luni pigiinnarneqarsinnaa-
va? Ukiup atuarfiusup aal-
lartinnerani ilinniartitsisut
angajoqqaallu suleqatigiillu-
tik pikkorissartinneqamerat
aallarniutaasinnaava? Pik-
korissarnermi oqallisigine-
qassallutik takorluukkat aki-
sussaanerlu ?
- Atuarfik qanoq ililluni
tassaalersinnaava angajoq-
qaat naapeqatigiijfigisinnaa-
saat, perorsaanermilu ataat-
simut ajornartorsiutiminnik
oqaloqatigiissuteqarfigalu-
gu?
- »Angajoqqaanngorneq«
qanoq ililluni atuarfimmi
atuartitsissutaasirmaava ?
4. Qanoq ililluta angusin-
naavavut anaanat inuusuttun-
nguit, pissusiviusut tunnga-
vigalugit meeqqamik peror-
saanissamik iluamik tunnga-
vissaqanngitsut?
Angajoqqaat pikkorissar-
tinneqartarnerat Sisimiuni
ineriartortinneqarsimavoq.
Qanoq ililluta sinerissamut
sianunartissavarput?
Isumassarsiat apeqqutillu
qulaani pineqartut isumaqar-
figineqassapput meeqqat ine-
riartomerminni atugarisaan-
nik siunissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu allanngor-
titsiniarnissamik, aammalu
angerlarsimaffimmi atuar-
fimmilu ineriartornissamut
periarfissaqamissamut.
Meeqqat ilaqutariinnermi
atuarfimmilu ineriartornis-
saat tunngaviatigut allan-
ngortinneqassappat anner-
tuumik paasisitsiniaasoqarta-
riaqarpoq sinerissami tamar-
mi atuuttumik. Tamatumani
pineqarpoq oqallinneq ilin-
niartinneqarnerlu. Ilaquta-
riinnermi qanilaassutsip a-
taatsimoornerullu pingaaru-
taat paaseqqissagutsigit tv
aqqutissaalluartoq atomiarta-
riaqarparput. Kalaallit Nu-
naanni isiginnaartitsisartut
pikkorissut ilanngunneqar-
sinnaapput, ulluinnarni pe-
rorsaanermi pissutsit isigin-
naagassianngorlugit. Taama-
tut paasisitsiniaaneq ukiumi
ataatsimi ingerlanneqassaaq.
Umiarsuaq kiviartortoq alla-
mut saatikkuminaattarpoq.
Siunissaq qaninnerusoq
eqqarsaatigalugu ilaqutariit
navianartorsiortut angunia-
gaqartumik qanoq iliuuse-
qarfigineqartariaqarput, nu-
kissaannillu tunillugit.
Meeqqat inuusuttullu su-
liffiit omittakkallu atortagaat
nukissanik amerlanerusunik
pisariaqartunillu tunineqarta-
riaqarput, angajoqqaat pisin-
naatinnagit. Illoqaifinni ka-
tersuuttarfinnik pilersitsiso-
qarsinnaavoq, angajoqqaat
allallu soqutiginnittut naape-
qatigiiffigisinnaasaannik ila-
qutariit ulluinnarni atugaan-
nik oqaloqatigiiffigisinnaa-
saannik.
Pingaaruteqartutut aamma
pineqarpoq perorsaasut pit-
saanerusumik ilinniartinne-
qamissaat akissarsiarinneru-
lemissaallu, suliffinni suliso-
rineqaannassappata. Peror-
saasuuneq pilerinartuussaaq,
angajoqqaajunerup saniati-
gut Kalaallit Nunaanni ator-
fiit pingaamersarissallugu.
udviste et fælles ansvar over-
for børnene. Normer, værdi-
er og færdigheder blev
trænet i kammeratgruppen
og sammen med voksne. Det
holder ikke i et moderne
grønlandsk samfund. I dag er
det først og fremmest foræl-
drenes ansvar at opdrage
børnene.
Den unge morder og den
selvmordstruede unge kan
udtrykke to sider af samme
problem. Det er unge, som
tidligt er svigtet af voksne,
som vender de voksne ryg-
gen, og som i deres afmagt
og frustration vender vreden
udad eller indad.
Alkoholmisbrug er en del
af problemet, fordi alkoholi-
serede forældre hverken kan
tage vare på deres eget eller
børnenes liv. Men grund-
læggende oplever jeg mange
forældre, som ikke har viden
om eller forstår betydningen
af, at børnene har krav på
nære forældre, der gennem
hele børnenes opvækst har et
medansvar for deres trivsel
og udvikling.
Jeg savner politikere, cen-
tralt og kommunalt, som
åbent tør stå frem og markere
holdninger og meninger om
familiens og børnenes vilkår i
dagens Grønland. Jeg savner
politikere, som kan og vil
diskutere normer og værdier i
opdragelsen i det moderne
Grønland. Jeg savner politi-
kere, som vil formulere en
børnepolitik og har viljen til
at gennemføre den, selvom
den koster mange penge.
Nogle truede børn isolerer
sig og bliver selvdestruktive,
og det kan ende med selv-
mord. Andre børn bliver ud-
adreagerende, asociale eller
adfærdsvanskelige. Når det
sker, kan vi have svært ved at
forstå, at de ikke ændrer en
uhensigtsmæssig adfærd til
deres eget bedste. Men for-
udsætningen for, at børn kan
ændre adfærd, er, at de voks-
ne, der omgiver dem, ændrer
adfærd og giver dem ændre-
de opvækstvilkår. Det gælder
i familien såvel som i det sto-
re samfund. Børnenes symp-
tomer er advarselstegn eller
signalflag, som de hejser, når
de føler sig svigtede og ikke
bliver værdsat, som det de er,
mennesker under udvikling.
Hvad kan vi gøre?
1.
Vi må opdrage hinanden til
at blive bedre forældre. I ste-
det for at sende de utallige
fordummende og sikkert bil-
lige film, som dominerer
KNR’s programflade, må der
bevilges penge til grønland-
ske udsendelser om børns
udvikling og børns behov. I
radio og tv må der være en
løbende debat om, hvad børn
har brug for, og hvad vi rent
faktisk giver dem.
Alle mennesker må invite-
res i studiet, så de kan snak-
ke opdragelse med hinanden
samt normer og værdier i
dagens samfund.
2.
Mår jeg i mit job som sko-
lepsykolog er med til foræl-
dremøder på skolerne, viser
forældrene ofte stor interesse
for at diskutere opdragelse
med hinanden. Der må lokalt
skabes tilbud, hvor forældre-
ne kan komme og snakke
med andre forældre om deres
børn.
3.
Grønland er i gang med at
udvikle en ny folkeskolelov.
Ud over struktur og fag, må
den rumme væsentlige ting
om børnenes sociale og
følelsesmæssige udvikling.
- Hvordan kan skolen kom-
me til at spille en mere aktiv
rolle i børnenes opdragelse?
- Hvordan er skolen med
til at udvikle børnenes
ansvarlighed for andre og
for egen læring?
- Hvordan skabes der
muligheder for et reelt arbej-
de med forældrene ud over
det forrhellem, som er ned-
lagt i bestemmelsen om sko-
lebestyrelserne?
- Hvordan fastholdes en
forældreinteresse, som ræk-
ker ud over den første skole-
dag med al dens festlighed?
Kan den årlige skolestart for
eksempel indledes med
lærer-/forældrekursus i sam-
arbejde? Et kursusforløb,
hvor man drøfter forventnin-
ger og ansvar?
- Hvordan gøres skolen til
et sted, hvor det er naturligt
for forældrene at mødes og
snakker om fælles opdragel-
sesproblemer?
- Hvordan indlægge faget
»at blive forældre« i skolen?
4.
Hvordan får vi fat i de unge
mødre, som af naturlige årsa-
ger ofte ikke har forudsæt-
ningerne for at opdrage deres
børn?
I Sisimiut har man udvik-
let en model for forældrekur-
ser. Hvordan får vi den
udbredt til hele kysten?
Ovennævnte ideer og spørgs-
mål skal ses som et forsøg på
at bidrage til en langsigtet
ændring af børns opvækstvil-
kår og udviklingsmuligheder
i hjem og skole.
Hvis der grundlæggende
skal ske ændringer i børne-
nes udviklingsmuligheder i
familien og i skolen, må vi
udnytte det fremragende
medie, som tv er. Grønlands
dygtige skuespillere kan ind-
drages, så hverdagens opdra-
gelsessituationer gennem-
spilles på kreativ vis. En
sådan kampagne må forløbe
over et år. Et skib på vej i
dybet er svært at ændre kurs
på.
På kort sigt handler det om
aktivt at målrette indsatsen
overfor de truede familier og
finde deres ressourcer.
Det er nødvendigt med fle-
re resspurcer til institutioner
og væresteder for børn og
unge, når forældrene ikke
slår til. I byerne kan der ska-
bes samtalesteder, hvor
forældre otg andre interesse-
rede kan mødes og snakke
om dagligdagen i familien.
Som noget meget væsent-
ligt drejer det sig om bedre
uddannelse og bedre løn til
pædagogerne, hvis de skal
fastholdes på institutionerne.
Det skal være attraktivt at
være pædagog, så det bliver
det fornemste job i Grønland
ud over at være forældre.
Pinngussat kusanartuliat tamatigut pitsaaneruneq ajorput.
Meeqqat Kalaallit Nunaanni toqqissisimasinnaapput.
Det er ikke altid det forkromede legetøj, der er det bedste.
Børn kan have det godt i Grønland.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV