Læknablaðið - 15.05.1985, Qupperneq 31

LÆKNABLAÐIÐ
135
denne Sygdom, men ligesaa rimeligt synes at Fiærene af
disse trannede Fugle som i mange Aar beholde sin Stank
og hvor paa Mödrene ligger, Vandet som Öeboernes
Dorskhed ikke tillader at hente fra andre Stæder end
nogle fæle Pöle og Hraunhuller tæt ved Gaardene, som
om Sommeren vrimle af Poduris og ailehaande Fluelar-
ver, og hele Aaret tager i mod alslags Snaus og
Ureenlighed fra Husene; lave snævre og fæl Söeklæders
og Transtank opfyldte Vaaninger; slet Ildebrand, störste
Delen bestaaende af törrede Lunder og andet trannet
Snaus, og flere saadant, kan samlet udgiöre Aarsagen.
Paa den Kant af Fastelandet som ligger nærmest til
Vestmannöe, finder man adspredte Spaar af samme
Sygdom, men som oftest synes slet Vand, noget arveligt
fra Foreldrene, og maaske det, at disse nærmest liggende
Egne kiöbe især Öeboerne sine Fuglefier af, at være
Skylden.
3 Ting synes ellers især at burte iagttages og forsöges,
for at pröve om Sygdommen ikke lod sig udrydde: 1°
burte Mödrene give Patte naar de paa nogen Maade vare
i stand dertil selv sunde og ei særdeles udmavrede. 2°
Burte Övrigheden foranstalte, at alle Vandpóle ved
Gaardene blev ganske tilkastede og fyldte med Grus og
Steen, og Indbyggerne under Pengestraf tilpligtet at hente
sit Drikke og Kaagevand fra de stæder paa Öen der give
frisk levende Vand, nemlig Herjólfsdalen, Klettshellir og
undir Laungu. 3° Skulle Öeboerne undervises hvorledes
Sóefugle og deres Fiær tilberedes for ei at skade
Helbreden.
Det fortienes at anmærkes, at de danske Familiers
Börn der ere födt her, skal have undgaaet denne Sygdom.
Ellers var den eneste beleilige og rette Tid ex professo at
undersöge denne Sygdom paa Stædet, pröve Vandet og
iagttage Öeboernes Fugle- og Fiærvirkning m.m. kuns
Maanederne Julius og Augustus. (I.B. 7 fol.a. Útdráttur
úr þessari greinargerð er birtur i Lovsamling for Island
VI, 644-645).
Nr. 5: B 2. Indberetning om BörneSygdommenGinklofe.
Ginklofe Sygen er egentlig Tetanus som især anfalder
nyfödte Börn paa Vestmannoe fra Livets förste Dage
tidligere eller sildigere hen i Tiden - den er acut,
endemisk — .
Navnet Ginklofe som Chirurg Paulsen har oversat
Mundspærre har den bekommet af de Sygdoms Tilfælde,
som den fremmviser, naar Spasmi ere saa voldsomme at
Hovedet trækkes tilbage og böier ned til Underextremite-
terne eller at disse trækkes baglends op imod Nakken,
hvorved Munden aabnes og Maxillæ staae vidt fra
hinanden, er opistothonus; den fremmviser endnu den
modsatte Stilling paa Legemet eller Emprostohonus, at
Hovedet böies ned til brystet, Munden lukkes aldeles
(Trismus), Islandsk Klums, dansk Mundklemme, Knæ-
erne böies op til Underlivet, ingen Nedsynkning findes
Sted igiennem Svælget, en constrictio totalis faucium,
dette kaldes Kirkingur, denne Paroxysme varer omtrent
Vi time, og vil man under Remissionen give Barnet
Drikke, eller blot beröre Læberne opvækkes en endnu
heftigere Paroxysme. Da ieg ikke selv har seet Sygdom-
men, men allene forefandt et sygeligt Barn, der skulle
have Tilfælde af Ginklofe Sygen som jeg ikke kunde
I) Sveinn myndar hér danskt nýyrði, mundspærre, en fellir sig
ekki við að kalla sjúkdóm á tannleysingjum trismus, þ.e.
gnístran tanna.
observere eller bemærke og som ved inuctionem af
Linim: volat: Camph: samt evacuantia per alvum bort
skaffede en deel Grön Slim og om nogle Dage blev
restitueret, har jeg ved troværdige Fortællinger erholdt
ommeldte Beskrivelse af denne Sygdom saavel af Giörde-
mödrene som Börnenes Forældre og Præstene samt ved
at giöre Udtog af Ministerialbogen er ieg sat i Stand til at
opgive fölgende Tabelle, der viiser Börnenes Antall og
Levedage i et Tidsrum af omtrent af 25 Aar, 1785 til 21.
Julii dette Aar ere födte paa Vestmannöe 251 Börn -
heraf ere bortdöde af Giklofesygen 180.
Aaret 1785 af Ginklofe döde 8 Bórnn
Aaret 1786 af Ginklofe döde 4 Börn
Aaret 1787 af Ginklofe döde 3 Börn
Aaret 1788 af Ginklofe döde 8 Börn
Aaret 1789 af Ginklofe döde 7 Börn
Aaret 1790 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1791 af Ginklofe döde 10 Börn
Aaret 1792 af Ginklofe döde 11 Börn
Aaret 1793 af Ginklofe döde 5 Börn
Aaret 1794 af Ginklofe döde 11 Börn
Aaret 1795 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1796 af Ginklofe döde 7 Börn
Aaret 1797 af Ginklofe döde 4 Börn
Aaret 1798 af Ginklofe döde 10 Börn
Aaret 1799 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1800 af Ginklofe döde 7 Börn
Aaret 1801 af Ginklofe döde 9 Börn
Aaret 1802 af Ginklofe döde 7 Börn
Aaret 1803 af Ginklofe döde 12 Börn
Aaret 1804 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1805 af Ginklofe döde 5 Börn
Aaret 1806 af Ginklofe döde 7 Börn
Aaret 1807 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1808 af Ginklofe döde 6 Börn
Aaret 1809 af Ginklofe döde 5 Börn
Aaret 1810 af Ginklofe döde 3 Börn
Disse börn have levet.
1 i 2 dage
3i 3 dage
14 i 4 dage
16 i 5 dage
22 i 6 dage
75 i 7 dage
16 i 8dage
18 i 9dage
10 i 10 dage
2i 11 dage
1 i 12 dage
1 i 13 dage
5i 14 dage
1 i 21 dage
(Ath. Höfundur segir fjölda látinna barna úr ginklofa
180, en samkvæmt fyrri töflunni eru þeir 179 og þeirri
síðari 185).
Signa diagnostica skulde være, strax efter at Bamet var
födt til Verden bemærkes Omdreien og Skelen af Barnets
Ögne. Musklerne paa ryggen contrahere sig af og til
hastig lige som spille, dette kaldes Kipringur - Naar
Börnene begynder at komme sig eller reconvalisere, skal
undertiden viise sig Exanthema paa Ryggen, som udbree-
der sig i röde breede Pletter ligesaa skal Diarhoea,
hvorved meconium afgaar i stor Mængde befordre
Barnets hastige Helbred; efter at Börnene have overstaaet
denne Sygdom, beholde de længe en Svækkelse tilbage i
Legemet. Denne Ginklofe Syge anfalder og fuldvoxne
Personer. Aaret 1789 döde en Kone 37 Aar gammel af
GinklofeSygen. Ligesaa döde Aaret 1801 engiftMand25