Læknablaðið - 15.05.1985, Side 32

136
LÆKNABLAÐIÐ
Aar gammel, hos begge var Tetanus i höieste Grad med
Emprostothonus og Trismus - Ligeledes döde Aaret
1802 en Kone 56 Aar gammel af Tetanus. Disse Facta har
endnu levende Personer paa Öen stadfæstet ved at
fortælle historiam morbi som de og have været nærvæ-
rende hos disse Afdöde fortiener dette meer Troværdig-
hed og Ministerialbogen beviiser samme. Sygdommen
har hersket paa Öen over 50 Aar. Den er og kiendt paa
Fastelandet i Rangervalle Syssel hvor Börn have havt den
- Jeg undlader ikke at anföre en Sygdomshistorie
inberettet til mig af Præsten paa Öen Herr Högne
Stephensen en troeværdig og agtpaagivende Mand, hvis
Kone Mad(am)e Sigrid Böðvadsdottir (svo) fortiener
offentlig Roes for den Omhue hun har viist for at redde
disse af Ginklofen angrebne Börn samt at hielpe
Barselkoner - Den 7de Februar d.A. födtes drengebar-
net John Johnsen. Barnet var sund og frisk uden Tegn til
nogen Sygdom, den grönne Sliim rensedes vel de förste 24
timer af sig selv. Barnet fik ikke Die, blev taget hiem af
Giordemoderen de förste 8 Dage. Her maae ieg anmærke:
at det er Sædvane i Island at Giordemoderen tager Barnet
fra Moderen de förste 8 Dage og vel 14 Dage efter
Forlösningen beholder hun det undertiden — 2 Dag ingen
Aabning: blev sat Klysma den 3de Dag með god Nytte -
4deDagigiensatKlysmamedgodNytte - ingenKrampe
varatbemærke - 5teDagnaturligAabning - öteligesaa
- den 7de om Morgenen naturlig blöd Aabning - dog
begyndte Barnet at skrige, endnu ingen krampe at
bemærke. Om Eftermiddagen begyndte Krampe i Mun-
den (Kreppingur) alle Tendines begyndte at contraheres,
Armene at ryste med Træknigner og Fingrene at trækkes
op i vola manus, Knæerne at trække op i Underlivet,
Respirationen vanskelig; denne Paroxysme varede en stiv
Halvtime, ingen skrig kunde höres formedelst contractio
maxillarum et faucium. Svælget var indtrukket som om et
Baand var bunden om Halsen, tæt op til Hagen, i
Remissionen af Paroxysmen blev prövet at indgive nogle
Draaber af Syrup i Munden, men strax opvaktes nye
Paroxysme hæftigere end forhen - Ansigtet begyndte at
blive rödblaat i Paroxysmen, men i Remissionen var
Barnetmuntersomaldeelesfriskt - 8deDagligesomden
7de - 9deligeledes - lOdeDagdödeBarnet - Velbleve
anvendte Klystere og indgivet Vand af blodberg (Serpil-
lum eller vild Thiimian) med Syrup, men uden Nytte. Hun
formeener at Rensning af den grönne Slim er saare
nödvendig - Dekokt af Serpillum med Honing eller
Syrup samt frisk blandet Koemelk ved mand har været
brugt ikke uden Nytte. Vel opholdt ieg mig 14 Dage paa
Öen, men da ingen forestaaende Forlösning var at vente
för hen i Augusti Maaned, og ingen Pröve desaarsag
kunde anstilles forlod ieg Öen og efterlod Medikamenter
bestaaende af evacuantia, emollientia, nervina oleosa,
opiata og antispastica med behörig Forskrift, anraadte
varme Bade ved Underretning om Maden at bruge samme
ligesaa Klysterer med afdeelte Portioner af Opium samt
undervijste om Navlesnorens binding med videre ieg
eragtede fornödent til denne Sags fremme; opmuntrede
Giordemödrene under Opsigt af Övrigheden og Præster-
ne at viise all Omhue for Börnene og deres Kuur og
behandling samt tilholde Mödrene at give Börnene Die og
ikke tage Börnene fra dem. Ligeledes give Underretning
om Sagens Udfald til mig for i sin Tid at kunne give den
fornödne Underretning.
Orn Aarsagerne til denne Börnesyge. At disse ikke bör
söges i de af Chirurg Paulsen angivne uden for saa vidt de
ere causæ occasionales eller contribuere til samme, men i
andre endnu ubekiendte som Clima og Atmosphæren,
der oftest er fugtig og taaget samt i den raae Söeluft som
omgiver Öen, ud i min Formeening, dog at afgiöre dette,
har ieg endnu ikke overbeviisende Grunde for at turde
angive den som uforkastelige eller ufeilbare, og maa
altsaa lade beroe til sin Tiid, og især om ieg endnu
eengang med at anstille Pröve kunde selv curere Sygdom-
men og være nærværende.
De af Chirurg Paulsen foreslagne Forsög om at
udrydde denne Börnesyge ere gode nemlig: 1. At
Mödrene give Die; de indvende at det Hindrer dem udi
deres Arbeide, som dog for en kiærlig Moder var let at
overvinde men Erfaring har viist at Ginklofe Sygen
skaaner ikke de diende Börn. Ingen Beviis haves for at
Sygdommen er smitsom og den forekommer paa alle
Aarets Tiider.
2. At Pöler med skident stillestaaende Vand, især de
saakaldte Bæarforir (svo) afskaffes, samt at Indvaanerne
hentede deres Vand paa de af Chirurg Paulsen anmærke-
de Steder, burdte ved kraftig og virksom Övrighed
paasees.
Vel har Chirurg Paulsen anfört at de danske Familiers
Börn have undgaaet Sygdommen, men ieg maa forsikkre
at de have ligesaavel som Indvaanernes Börn giennemga-
aet og overstaaet Sygdommen, men bedre Pleje og Umage
med at give den fornödne Hielp har bidraget til at de bleve
reddede - og kan ieg i denne Anledning ikke undlage at
omtale min Fader der var Kiöbmand paa Öen hen i mod
40 Aar som med Raad og Daad samt med at bortgive
Medikamenter og hielpe disse af Ginklofen angrebne
Börn, reddede mange, og har opreist sig hos Indvaanerne
et længe vedvarende Minde for sin Adfærd.
Nes den 8 August 1810/Klog
RIT, SEM VITNAÐ ER TIL
A. Handrit íhandritadeildLandsbókasafns
A 1. ÍB. 7 fol. Margvíslegt brot, 834 bls. margar auðar.
Ýmsar hendur. það er komið frá Páli
bókbindara, syni Sveins læknis Pálssonar og
var þá bundið og blöð þess merkt 1, 3, 5 . . .
833. Nú er það leyst úr bandinu og raðað á tvö
nr., IB. 7a fol. (einkaskilríki og bréfabækur
Sveins Pálssonar) og IB. 7b. fol. (bréf til
Sveins og ýmsar heimildir hans). Það er
ástæða til að vekja athygli þeirra er áhuga
hafa á sögu heilbrigðismála á blöðum 485-595
þessa handrits, vegna þess að á þeim eru
opinber skjöl viðvikjandi læknisembættum
Sveins Pálssonar árin 1800-1804, bæði sem
fjórðungslæknis og setts landlæknis. Þessi
blöð ættu betur heima með skjölum land-
læknis á þjóðskjalasafni, sem engin eru þessi
ár og ekki að sjá að menn hafi notfært sér
þessa eyðufyllingu.