Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Qupperneq 10

8
Kommissærer, der igen skulde vælge en af deres Midte til
Formand; han. blev kaldt Bygdestyrer. De fire Bygde-
styrere dannede Koloniraadet, hvis Formand kaldtes Ting-
raadsstyrer og var den øverste Embedsmand. Til det
Embede blev Sigtryggur Jonasson valgt. Under Koloniraadet
hørte Sager, der angik hele Kolonien, saasom Vejbygning,
Understøttelse af og Omsorg for fattige, Tilsyn med Renlig-
heden og Brandfare o. s. v. Denne Ordning blev endelig
vedtaget i 1878 og stod i Kraft indtil 1887, da den første
Kommunalstyrelse ifølge kanadiske Love blev valgt.
1 1877 besøgte Lord Dufferin Kolonien og fik den
hjærteligste Modtagelse, som han ogsaa gengældte med den
største Venlighed. Men Indbyggerne havde stadig mange
Vanskeligheder at kæmpe med. En af de største Ulykker
var Oversvømmelserne i 1880, som havde en betydelig
Udvandring til Følge. Hvor stort Indbyggernes Antal var,
da det var højest, lader sig ikke sige med Bestemthed;
men man antager, at der boede omtrent 400 Familier der,
førend man begyndte at flytte bort. Endelig blev denne
Del af Keewatin indlemmet i Provinsen Manitoba, og Ny
Island blev omdannet til Gimle County; derefter blev ogsaa
Privilegiet for Islænderne alene at bosætte sig der ophævet,
og siden er andre Folkeslag indvandrede, især slaviske Folk
fra Galicien, som Islænderne kalder Gallar. Nu er ogsaa
Forbindelsen med Winnipeg bleven bedre ved Jernbane-
anlæg.
Tidligt er de islandske Emigranter naaet til Minnesota.
1 1875 nedsatte Gunnlaugur Pjetursson fra Østlandet sig
dér. Han' kom fra Wisconsin, hvor han havde boet i halv-
andet Aar blandt Nordmænd. Snart fulgte andre i hans Spor,
og saaledes boede med Tiden et anseligt Antal Islændere
dér. De bor i mindre Grupper, spredte over tre Herreder
(Lyon County, Yellow Medicine County og Lincoln County)
henved 150 engelske Mil sydvest for St. Paul. Landet
egnede sig godt baade til Agerdyrkning og Kvægavl, men