Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Qupperneq 12

10
Nybyggerne havde saa mange Vanskeligheder at kæmpe
med i Begyndelsen, at det saa ud til, at de ikke vilde slaa
sig igennem. Dog lykkedes det til Slut for største Delen
af dem.
Længere mod Vest i Staten Nord-Dakota i den saakaldte
Mouse River Dal slog nogle Islændere sig ned i 1886.
Der er gode Græsgange og Enge langs Floden, og der
fandtes store »Rancher", paa hvilke Nybyggerne kunde faa
Arbejde. Der har vistnok aldrig været mere end 60 Is-
lændere her, som boede spredt rundt i Mac Henry County
og Bottineau County, men mange er senere flyttede derfra.
Adskillige af dem, som var draget til Dakota, kunde
heller ikke slaa sig til Ro der og ventede paa Lejlighed til
at gaa bort. Det var dem klart, at Egnen var god og frugt-
bar; men de saa ogsaa, at det vilde tage lang Tid at dyrke
Jorden, saa at den blev indbringende. Der var mange, der
havde stiftet Gæld, som de ikke kunde betale uden at sælge
det Land, hvorpaa de boede, og saa var der andre, som
ikke syntes om Klimaet. Derfor blev Sig. Josua Bjornsson
i 1888 sendt ud for at undersøge Mulighederne for en
Nybygd i den nuværende Provins Alberta i Kanada. Han
anbefalede Egnen omkring Red Deer River, omtrent 80
engelske Mil nordvest for Byen Calgary. Foruden god og
frugtbar Jordbund for Hvedeavl samt gode Hømarker og
Græsgange fandt han godt Fiskeri i Floden, og man sagde,
at Vinteren var kortere og mildere dér end i Manitoba.
Samme Aar brød omtrent et halvthundrede Mennesker op
fra Dakota for at nedsætte sig i Alberta. Som sædvanlig
maatte de udstaa store Strabadser. Efteraaret var regnfuldt,
Vejene ufremkommelige og Floderne næsten ufarbare. Men
endelig naaede de Bestemmelsesstedet; det var en stor
Ulempe, at Daglejerarbejde kunde man ikke finde nogen-
steds nærmere end i Cagary, og det var vanskeligt at søge
det dér, da Samfærdselen paa den Tid var daarlig. Allige-
vel befandt man sig godt her med Tiden, og der findes