Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Qupperneq 14

12
i Aarene 1891—1908, og nu skal der være omtrent 470
islandske Familier. Antallet af bosiddende Islændere beløber
sig til henved 2600, men regner man med de andre Bygder
i det østlige Saskatchewan, bliver det til omtrent 3300. Byen
Wynyard er Midtpunktet for Islændernes Bygder, og der
bor naturligvis mange af dem. En engelsk Avis, som ud-
kommer der, The Wynyard Advance, tror jeg, ejes og
redigeres af en Islænder, i det mindste var det saa indtil
for kort Tid siden. Den Velstand, som denne Koloni har
naaet saa hurtigt, skyldes ikke alene de gunstige Natur-
forhold, men ogsaa det, at den er blevet bebygget af Folk
fra de ældre islandske Bygder, som var i Besiddelse af
nogen Formue og fremfor alt havde lært af Erfaringen.
Saa kommer vi tilbage til Manitoba. De store Over-
svømmelser i Ny Island gjorde mange betænkelige ved at
opholde sig der, og i 1881 flyttede nogle til Argyle, der
laa omtrent 100 engelske Mil sydvest for Winnipeg og 30
Mil nord for Grænsen mellem de Forenede Stater og
Kanada. Derefter kom mange flere andetsteds fra. Skønt en
Del af Landet var meget sumpet, har det dog vist sig, at
Valget var heldigt, og den derværende Koloni er nu vist-
nok blandt de mest blomstrende. Den største Ulempe var
den daarlige Forbindelse med Omverdenen; men den blev
afhjulpet seks Aar senere, da en Jernbane blev bygget til
Glenboro. Midtpunktet for den islandske Bygd er Baldur.
Vest for Argyle ligger Melita-Kolonien i Sydvesthjørnet af
Manitoba; men den har altid været ubetydelig.
I Aarene 1884—86 var der en stor Arbejdsløshed blandt
Islænderne i Winnipeg; de maatte derfor søge bort. Det
gav Anledning til, at de begyndte at flytte til Østsiden af
Lake Manitoba, som ligger i nogen Afstand vest for Lake
Winnipeg. De første Nybyggere kom derhen i 1887, og
denne Egn blev bebygget især i Tiaaret 1890—1900. Den
islandske Bebyggelse deler sig egentlig i to Hovedbygder;
den sydlige strækker sig fra Lake Manitoba henimod Shoal