Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 10

Side 10
DET NYE NORD
9. April 1919
kvindelige Embedsmand ogsaa faa, naar hun har væ-
ret gift med en Embedsmand, og hun vil, naar hun
selv gaar af, hæve to Pensioner af Staten, medens den
mandlige Embedsmand kun faar sin egen Pension at
holde sig til, og den kvindelige Embedsmands Enke-
mand slet ingen Pension faar efter hende.
Her er et Misforhold, som Rigsdagens Udvalg maa
have deres Opmærksomhed henvendt paa Men det vil
ganske vist ikke blive let at rette. Thi den mandlige Em-
bedsmands og Statens Forsørgelsespligt overfor En-
ken hviler paa det gamle med det moderne Ligerets-
krav ikke vel stemmende Krav om Mandens Forsør-
gelsespligt overfor Hustruen — altsaa igen paa den na-
turlige Ulighed mellem de to Køn! Skal Ligeretten
her fuldt gennemføres, maa enten den mandlige Em-
bedsmands og Statens Forsørgelsespligt overfor hans
Enke bortfalde — og det vil Kvinderne i Almindelig-
hed ikke staa sig ved. Eller den kvindelige Embeds-
mand og Staten maa ogsaa have Forsørgelsespligt
overfor hendes efterladte Ægtefælle — og saa vil den
nemme lille Lov sikkert blive en dyr Lov for Stats-
kassen.!
Alligevel er her et Enten—Eller, hvorimellem et Valg
maa træffes, hvis Kvinders lige Ret med Mænd ikke
skal blive til en Fortrinsret for Kvinder fremfor
Mænd. Knud Berlin.
EN NORDISK AARBOG.
Saaledes kan man med Rette kalde den »Aarbog for de
nordiske interparlamentariske Grupper«, hvis første Aar-
gang 1918 nylig har set Lyset. De nordiske interparlamen-
tariske Grupper, der tidligere kun udgav en aarlig steno-
grafisk Beretning over de Forhandlinger, der blev ført paa
deres skiftevis i København. Stockholm og Kristiania af-
holdte Delegeretmøder, har nu udvidet denne Beretning til en
formelig og fyldig Aarbog over alt, hvad der i Aarets Løb
er forefaldet af nordisk Samvirke, saavel som over Aarets
vigtigste Lovgivningsresultater i alle tre nordiske Lande.
Derved er der fremkommet et overordentlig nyttigt Værk, en
virkelig nordisk Aarbog, som alle Venner af nordisk Sam-
virke maa hilse med Glæde.
Den første Aargang for 1918, der er udgivet af den danske
Gruppe ved dens Sekretær A. Lauesgaard, frembyder
tilmed en ganske særlig Interesse, idet den i Virkeligheden
giver langt mere end dens Titel lover, nemlig ikke blot en
Oversigt over Aa ret 1918, men en samlet Oversigt over hele
Krigsperioden 1914—18, ja tildels over et endnu længere
Tidsrum. Den er derved blevet et i høj Grad værdifuldt
historisk Kildeskrift, der tilmed foreligger i en let tilgænge-
lig, ofte levende og fængslende Form.
Af det rige Stof skal nævnes en Oversigt over det nor-
diske interparlamentariske Forbunds Virksomhed i Aarene
1907—18 af den den danske Gruppes Formand N. Neer-
g a a r d. og en Redegørelse for den interparlamentariske
Union af dennes Generalsekretær C h r. Lange. Den sidste
Skildring er egentlig nærmest mistrøstende at læse; thi hvor
er den nu henne, hele den stolte interparlamentariske Ver-
densunion, der skulde knytte alle Nationer sammen i et
ubrydeligt Fredens Forbund? Før Verdenskrigen bestod
Unionen af 24 Grupper med ialt 3600 Medlemmer — nu-
værende eller forhenværende Parlamentsmedlemmer. Ame-
rika, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Ja-
pan, Rumænien, Rusland, England, Tyskland, Østrige og
Serbien græssede her fredeligt Side om Side, og mødtes
hvert Aar til Konferencer rundt i Landene, hvor Drøftelse
af Emner som permanent Nevtralitet, Forbud mod Luftkrig
og Indskrænkning af Rustningerne afvekslede med festlige
selskabelige Sammenkomster. Den sidste Konference — i
1914 — skulde have været afholdt i Stockholm, og den vilde,
udtaler Hr. Lange, — om den var kommet i Stand — have
vedtaget Beslutninger baade vedkommende den internatio-
nale Retspleje og international Voldgift, permanent Nev-
tralitet og Ordningen for Stræder og Kanaler. Ja, man
kunde allerede se, fortsætter han, hvorledes Dagsordenen
vilde stille sig ogsaa for de følgende Konferencer. Det
eneste man, d. v. s. Interparlamentarikerne, ikke kunde for-
udse. var Verdenskrigen, og at dermed hele den skønne in-
terparlamentariske Bygning vilde styrte sammen som et
Korthus. Alligevel har Hr. Lange ikke tabt Modet, selv om
endog det sidste bindende Mellemled, Unionens Bureau, og
dette vil atter sige dens udmærkede Generalsekretær, maatte
fortrække fra Bryssel og flytte til Kristiania. »Det væsent-
ligste er dog opnaaet: det har kunnet lykkes at opretholde
Forbundets Organisation«. En lille Forandring maa dog
vist foregaa indenfor Unionens Bestyrelse, det interparla-
mentariske Raad, thi i dette sad inden Krigen saavel Re-
præsentanter for Tyskland og Østrige som for Rusland og
Tyrkiet, og det kan vel næppe antages, at de med det før-
ste kan deltage i fortrolige selskabelige Sammenkomster
med den sejrrige Entente i samme skønne Endrægtighed
som før og med samme gensidige Udbytte. Heller ikke det
snævrere nordiske Forbund har store Resultater at opvise
af sit ihærdige Arbejde for alt omfattende Voldgiftstrak-
tater, permanent Nevtralitet og folkeretlig Nyordning, men
det har dog utvivlsomt haft ikke helt ringe Betydning for
den stadig nærmere Tilknytning mellem de nordiske Folk.
Med ublandet Glæde læser man derimod den af Bureau-
chef Marinus L. Yde med Bidrag fra mange Sider redi-
gerede Oversigt over den nordiske Samvirksomhed i Aarene
1914—18. Den omfatter de mest forskellige Felter: Lovgiv-
ning og Administration, Handel, Bank- og Forsikringsvæsen,
Landbrug, Videnskab, Kunst og Literatur m. m., og paa alle
disse Omraader ser man, hvorledes den fælles Nød og Trang
i Verdenskrigens skæbnesvangre Tid mere og mere har aab-
net Øjnene i Norden for Nytten, ja Nødvendigheden af et
stadigt nærmere nordisk Samarbejde. Fremstillingen viser,
at selv om alt dette endnu kun er i sin Vorden, indeholder det
rige Løfter for Fremtiden. Paa flere Punkter er endda nye
Resultater naaet efter, at Aarbogens Redaktion var afslut-
tet. Saaledes har de S. 129 omtalte Forhandlinger angaaende
en nordisk Overenskomst paa Ulykkesforsikringslovgivnin-
gens Omraade sat Frugt i den 12. Februar 1919 afsluttede
Overenskomst mellem Danmark, Norge og Sverige. Og paa
Retsvæsenets Omraade har det nordiske Samarbejde, hvilket
mærkeligt nok ikke omtales i Artiklen om »Nordisk Fælles-
lovgivning«, i 1918 naaet et nyt vigtigt Resultat i Udkastet
til Lov om Ægteskabets Retsvirkninger.
Af stor Interesse er ogsaa den ret udførlige Oversigt
over de vigtigste Lovgivningsresultater i alle tre nordiske
Lande for Aaret 1918 samt over Krigslovgivningen i Aarene
1914—18. Endelig indeholder Aarbogen den sædvanlige Be-
retning over de paa den nordiske Gruppes aarlige Delegeret-
møde førte Forhandlinger.