Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 38

Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 38
Side 38 DET NYE NORD 9. April 1919 Stund, til Præliminærfredsbetingelserne kan forelægges Tyskland. Opgavens Størrelse skal ikke undervurderes. Det er ikke let at lave Verden om paa et Par Maaneder, og Menneskene bliver ikke til Engle paa Kommando. Men Uoverensstemmelserne har aabenbart været alvor- lige. Særlig synes de gamle slavisk-italienske Modsæt- ninger flere Gange at have været paa Nippet til at sprænge Konferencen. Ogsaa de polske og czekkoslo- vakkiske Komissioner har haft store Vanskeligheder at overvinde. Hvorledes man vil behandle de nye — om end mindre — irredenta, som uhjælpelig opstaar over- alt, hvor de nye Grænser lægges, faar staa hen. Særlig pinlig er Situationen ved Weichselmundingen, hvor man under Anstrengelserne. for at skaffe det nye Polen et Vindue ud til Østersøen, kommer til at skille Øst- og Vestpreussen fra hinanden. Det synes ikke desto min- dre givet, at Polen faar Danzig og hele Weichselløbet. Planen om Nationernes Forbund naaede man at faa udformet allerede 15. Februar, hvilket var noget af en Overraskelse, eftersom det dog betegner et afgørende Brud paa de Principper, der sad til Højbords under Konferencens to store Forbilleder i Wien og Ber- lin 1815 og 1878. Præsident Wilson har dermed ført Beviset for det gavnlige i sin Tilstedeværelse paa Konferencen, og han vil let opnaa Tilgivelse for sit Brud paa den strænge amerikanske Tradition, der lænker Præsidenten fast i Washington. Overhovedet er der stærk Anledning til at tro, at Beretningen om det amerikanske Folks Modstand mod Planen om et Nationernes Forbund er stærkt over- drevet. Dettes Gennemførelse betyder ganske vist et Brud med Monroedoktrinen, fordi Amerika som Med- lem af Nationernes Forbund træder ud af den »isola- tion«, der gjorde det rimeligt til Gengæld at frabede sig andres Indblanding i Amerikas Sager. Men det ameri- kanske Folk har i Virkeligheden selv kastet denne Dok- trine overbord, dengang det billigede de forenede Staters Indtræden i Krigen. Et Land af U. S. A.s Størrelse har moralsk ingen Ret til at erklære sig ligegyldig i Verdensudviklingens Gang. Det vil Amerikanerne indse, naar den første Stemnings- bølge, skabt af Sensationspressen og nogle faa særlig stemmeudrustede Republikanere, har faaet Tid til at lægge sig. Et Omslag synes allerede at være indtraadt. * * * Arbejdssituationen i England har gennemløbet en svær Krise i Marts. Grundpillerne i det engelske Erhvervsliv, Kulmineindustri og Transportvæsen, har været alvorligt truede, og faktisk giver England ved denne Krises Forløb Svaret paa, om det paa Grund- lag af sin nuværende Samfundsorden er i Stand til at løse det sociale Spørgsmaal. Svaret har været imødeset med saa meget større Spænding, som de demokratiske Vestmagter og specielt England—Amerika er Verdens eneste Haab i Kampen mod Bolshevismen, efter at Centraleuropas aftagende Modstandskraft bliver stadig tydeligere. De engelske Kulmine- og Transportarbejdere stillede Krav om højere Løn, kortere Arbejdsdag og National- isering. Kravene blev fremsat med stor Kraft, og det • kneb for Regeringen at sikre sig Tid til at undersøge den nationaløkonomiske Side af Problemet. Trans- portarbejderne havde man allerede tidligt paa Aaret stillet en Nationalisering af Jernbaner og Transport- veje sammen med den elektriske Industri i Udsigt. For Kulmineindustriens Vedkommende var Situa- tionen mere kritisk. Kravet om Kulminernes Natio- nalisering rejstes allerede i 1912, og Arbejdernes Taal- modighed var til Ende. Lloyd George, som maatte forlade Fredskonferencen for at finde en Udvej i den truende Situation, holdt en pragtfuld Tale i Under- huset, i hvilken han erklærede, at Arbejdernes Ønsker paa den ene Side vilde møde al den Hensyntagen, som var mulig, men at Regeringen paa den anden Side havde den Pligt at varetage Samfundets Inter- esser som Helhed, og at den som saadan ikke kunde finde sig i, at enkelte Samfundsdele, hvor mægtige de end var, satte hele Samfundets Velfærd paa Spil. Det lykkedes at bane Vej for den store Kulkom- mission, der førte sine Forhandlinger for fuld Offent- 1 lighed, og som bragte store Overraskelser. Det viste sig, at Mineejernes Fortjeneste i 1918 havde været 3 Gange saa stor som i det glimrende sidste Aar før Krigen, en Oplysning, som paa én Gang gjorde Kravet om Nationalisering af Minerne populært over hele England. Men Forhandlingerne viste paa den anden Side ogsaa, at Arbejderlønningerne, udgjorde en saa stor Del af Produktionsomkostningerne, at Grænsen for en Lønforhøjelse, som bares paa Profittens Be- kostning, ret hurtigt var naaet. Saa fandt man Kom- promiset, og nu er Udsigterne for en fredelig Løsning af Situationen de bedste. Den sunde, engelske Fornuft har atter sejret, men den inderste Aarsag hertil er den engelske Arbejders Tillid til, at den bestaaende Samfundsorden kan skaffe ham, hvad han med Ret- færdighed og Billighed kan forlange, og paa samme Tid en tilsvarende Samfundsfølelse baade hos Ar- bejder og Arbejdsgiver. DET NYE VERDENSKORT. I. Fredskonferencen befinder sig midt i Arbejdet paa at lægge de nye Grænselinier, som for en uoverskuelig Fremtid skal bestemme gamle og nye Staters Magt- omraader Verden over, og som gerne skulde bestemme dem med en Sans for Retfærdighed og Realiteter, der t

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.