Det Nye Nord - 09.04.1919, Síða 38

Side 38
DET NYE NORD
9. April 1919
Stund, til Præliminærfredsbetingelserne kan forelægges
Tyskland. Opgavens Størrelse skal ikke undervurderes.
Det er ikke let at lave Verden om paa et Par Maaneder,
og Menneskene bliver ikke til Engle paa Kommando.
Men Uoverensstemmelserne har aabenbart været alvor-
lige. Særlig synes de gamle slavisk-italienske Modsæt-
ninger flere Gange at have været paa Nippet til at
sprænge Konferencen. Ogsaa de polske og czekkoslo-
vakkiske Komissioner har haft store Vanskeligheder at
overvinde. Hvorledes man vil behandle de nye — om
end mindre — irredenta, som uhjælpelig opstaar over-
alt, hvor de nye Grænser lægges, faar staa hen. Særlig
pinlig er Situationen ved Weichselmundingen, hvor man
under Anstrengelserne. for at skaffe det nye Polen et
Vindue ud til Østersøen, kommer til at skille Øst- og
Vestpreussen fra hinanden. Det synes ikke desto min-
dre givet, at Polen faar Danzig og hele Weichselløbet.
Planen om Nationernes Forbund naaede
man at faa udformet allerede 15. Februar, hvilket var
noget af en Overraskelse, eftersom det dog betegner et
afgørende Brud paa de Principper, der sad til Højbords
under Konferencens to store Forbilleder i Wien og Ber-
lin 1815 og 1878.
Præsident Wilson har dermed ført Beviset for det
gavnlige i sin Tilstedeværelse paa Konferencen, og han
vil let opnaa Tilgivelse for sit Brud paa den strænge
amerikanske Tradition, der lænker Præsidenten fast i
Washington. Overhovedet er der stærk Anledning til at
tro, at Beretningen om det amerikanske Folks Modstand
mod Planen om et Nationernes Forbund er stærkt over-
drevet. Dettes Gennemførelse betyder ganske vist et
Brud med Monroedoktrinen, fordi Amerika som Med-
lem af Nationernes Forbund træder ud af den »isola-
tion«, der gjorde det rimeligt til Gengæld at frabede sig
andres Indblanding i Amerikas Sager. Men det ameri-
kanske Folk har i Virkeligheden selv kastet denne Dok-
trine overbord, dengang det billigede de forenede Staters
Indtræden i Krigen.
Et Land af U. S. A.s Størrelse har moralsk ingen Ret
til at erklære sig ligegyldig i Verdensudviklingens Gang.
Det vil Amerikanerne indse, naar den første Stemnings-
bølge, skabt af Sensationspressen og nogle faa særlig
stemmeudrustede Republikanere, har faaet Tid til at
lægge sig. Et Omslag synes allerede at være indtraadt.
* *
*
Arbejdssituationen i England har gennemløbet
en svær Krise i Marts. Grundpillerne i det engelske
Erhvervsliv, Kulmineindustri og Transportvæsen, har
været alvorligt truede, og faktisk giver England ved
denne Krises Forløb Svaret paa, om det paa Grund-
lag af sin nuværende Samfundsorden er i Stand til
at løse det sociale Spørgsmaal. Svaret har været
imødeset med saa meget større Spænding, som de
demokratiske Vestmagter og specielt England—Amerika
er Verdens eneste Haab i Kampen mod Bolshevismen,
efter at Centraleuropas aftagende Modstandskraft bliver
stadig tydeligere.
De engelske Kulmine- og Transportarbejdere stillede
Krav om højere Løn, kortere Arbejdsdag og National-
isering. Kravene blev fremsat med stor Kraft, og det •
kneb for Regeringen at sikre sig Tid til at undersøge
den nationaløkonomiske Side af Problemet. Trans-
portarbejderne havde man allerede tidligt paa Aaret
stillet en Nationalisering af Jernbaner og Transport-
veje sammen med den elektriske Industri i Udsigt.
For Kulmineindustriens Vedkommende var Situa-
tionen mere kritisk. Kravet om Kulminernes Natio-
nalisering rejstes allerede i 1912, og Arbejdernes Taal-
modighed var til Ende. Lloyd George, som maatte
forlade Fredskonferencen for at finde en Udvej i den
truende Situation, holdt en pragtfuld Tale i Under-
huset, i hvilken han erklærede, at Arbejdernes Ønsker
paa den ene Side vilde møde al den Hensyntagen,
som var mulig, men at Regeringen paa den anden
Side havde den Pligt at varetage Samfundets Inter-
esser som Helhed, og at den som saadan ikke kunde
finde sig i, at enkelte Samfundsdele, hvor mægtige
de end var, satte hele Samfundets Velfærd paa Spil.
Det lykkedes at bane Vej for den store Kulkom-
mission, der førte sine Forhandlinger for fuld Offent- 1
lighed, og som bragte store Overraskelser. Det viste
sig, at Mineejernes Fortjeneste i 1918 havde været 3
Gange saa stor som i det glimrende sidste Aar før
Krigen, en Oplysning, som paa én Gang gjorde Kravet
om Nationalisering af Minerne populært over hele
England. Men Forhandlingerne viste paa den anden
Side ogsaa, at Arbejderlønningerne, udgjorde en saa
stor Del af Produktionsomkostningerne, at Grænsen
for en Lønforhøjelse, som bares paa Profittens Be-
kostning, ret hurtigt var naaet. Saa fandt man Kom-
promiset, og nu er Udsigterne for en fredelig Løsning
af Situationen de bedste. Den sunde, engelske Fornuft
har atter sejret, men den inderste Aarsag hertil er
den engelske Arbejders Tillid til, at den bestaaende
Samfundsorden kan skaffe ham, hvad han med Ret-
færdighed og Billighed kan forlange, og paa samme
Tid en tilsvarende Samfundsfølelse baade hos Ar-
bejder og Arbejdsgiver.
DET NYE VERDENSKORT.
I.
Fredskonferencen befinder sig midt i Arbejdet paa
at lægge de nye Grænselinier, som for en uoverskuelig
Fremtid skal bestemme gamle og nye Staters Magt-
omraader Verden over, og som gerne skulde bestemme
dem med en Sans for Retfærdighed og Realiteter, der
t