Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 21

9. April 1919
DET NYE NORD
Side 21
[ISLAimSlNIANl
SAMT SKANDINAVIENS
jubianbe:
ISLANDSKE NUTIDSPROBLEMER.
I denne Tid, hvor den haarde Nødvendighed har lært de
nordiske Folk at slutte sig nærmere til hinanden og
gjort Fordelene ved et Samarbejde indlysende, er det
gaaet op for de fleste, at i alle saadanne Bestræbelser
bør Island være med. Islands Særstilling i geografisk og
national Henseende, dets ringe økonomiske Udvikling
og Folkets Faatailighed medfører, at Samarbejdets For-
mer ikke altid vil kunne blive de samme for Island som
for de andre nordiske Lande, og enkelte af de Opgaver,
som disse kan have Interesse af at løse, ikke kan berøre
Island eller trænge til dets Medvirkning. Men der bli-
ver nok tilbage alligevel. Er man naaet til den Overbe-
visning, at Udviklingen af en nordisk fællesfølelse og
Nordens Enhed, kulturel, politisk eller begge Dele, er et
Maal, hvortil man bør stræbe, saa maa Island med. For
man kan ikke tænke sig et Norden uden Island, og hel-
ler ikke et Island uden Norden.
Hvad Island i dets F o r t i d har betydet for Norden,
behover vi ikke at erindre om. Det nordiske Samar-
bejde tager først og fremmest Sigte paa Nutidens
Liv, og Virkeliggørelsen af de Opgaver, der kan sikre
Norden en lykkeligere Fremtid. Men netop Islands
Nutid har en overordentlig stor Interesse for de andre
nordiske Folk, paa Grund af den stærke Brydning mel-
lem nyt og gammelt, Middelalderens Afløsning af en
Renæssancetid, med dens Fremskridtstrang og urolige
Gæring. En Periode i Islands Historie er afsluttet —
der er begyndt en ny Tid, baade i politisk, økonomisk,
social og kulturel Henseende.
Den langvarige politiske Strid med Danmark har
fundet sin Afslutning ved den Forbundslov, der traadte
i Kraft den 1. December 1918. Island har herved op-
naaet Danmarks Anerkendelse af sin Stilling som en
af Europas suveræne Stater, samtidig med at der med
Forbundsloven som Grundlag bevares en intim Stats-
forbindelse og aabnes Muligheder for en fortsat Sam-
virken. Hvorvidt den Kritik, som Forbundslovens Mod-
standere har rettet imod denne, er berettiget, maa Frem-
tiden vise. Foreløbig kan man kun sige, at sikkert vil
alle ledende Politikel e, baade i Danmark og Island,
uanset hvilket Parti der sidder ved Magten, være enige
om at gennemføre Loven hensynsfuldt og loyalt til
begge Sider. At der i Tidernes Løb vil kunne opslaa
Meningsforskelligheder er givet. Men man maa haabe
at der altid vil være tilstede den rette Vilje til at afgøre
Tingene i Mindelighed. Forhaabentlig vil ogsaa det
kunne bidrage til voksende Samdræglighed, at der
netop i den nærmeste Fremtid venter begge Folk et fæl-
les Arbejde paa flere Omraader. Det vil blive en al'
»Det nye Nord«s Opgaver at paapege og drøfte Mulig-
hederne for en saadan Samvirken.
Der er særlig Grund for de andre nordiske Folk til
at lægge Mærke til den Forandring i Islands økonomi-
ske og sociale Forhold som den ny Tid bringer. Det
gamle, konservative Bondeland med dets Stagnation er
ved at glide over i Historien, og der er i Færd med at
opstaa et Byliv med en voksende Arbejderbefolkning
og dens særlige Krav. Man føiger med Opmærksomhed
andre Landes sociale Bevægelser, og søger at omplante
adskilligt paa islandsk Grund. Der er her navnlig tre
Sager som er særlig interessante: den begyndende Kamp
mellem Andelsforeningerne og Købmandsstanden, og
det dermed sammenhængende Spørgsmaal om Stats-
monopolisering af hele Islands Engroshandel; endvi-
dere Udviklingen af islandsk Industri og Landbrug ved
Udnyttelse af Vandfaldenes mægtige Kræfter til Anlæg
af elektriske Kraftstationer, Jærnbaner, Fabrikker osv.;
endelig vil det islandske Totalforbud mod Alkohol
kunne gøre Regning paa særlig Interesse.
Den islandske Nutids Aandskullur fortjener ogsaa
Opmærksomhed. Ogsaa her er der store Forandringer
fra det tidligere. Oprettelsen af flere Skoler og højere
Undervisningsanstalter, nu sidst Universitetet i lleykja-
vik, har allerede udøvet en stor Virkning, og der er
Tegn paa en ejendommelig Udvikling paa disse Om-
raader. Der er adskilligt i de andre nordiske Landes
Undervisningsvæsen som sikkert ikke egner sig for is-
landske Forhold. Den stadig voksende Forbindelse med
Storbritannien og Amerika fører flere og flere til at
søge en videre Uddannelse i disse Lande. Man kan der-
for ogsaa paa disse Omraader vente interessante Bryd-
ninger, tildels ogsaa Kampe, mellem nordisk og frem-
med Indflydelse, hvis Udfald kan faa en ikke ringe
Betydning for Norden i sin Helhed.
I Forholdet til Island bliver den fællesnordiske Op-
gave da at følge og støtte de Bestræbelser der gøres for
at bevare Island for Norden, og hjælpe til at udvikle
Følelsen af Broderskab og Samhørighed mellem det
islandske Folk og de andre nordiske Folk.
s. m.
DYRTIDEN.
Under Krigen er Reykjavik fra at være Nordens billigste
By at leve i avanceret til at blive en af de dyreste. Takket
være den direkte Forbindelse, der i Krigens Begyndelse
blev aabnet med Amerika, har der stadig været saa til Pas
Tilførsel af Varer, at der ikke har været nogen Mangel —
for dem der kunde betale. — Her en lille Oversigt over
Levnedsmidlernes Fordyrelse i °/0 fra 1914 til April 1918.
Brød 261 °„, Kornvarer (11 Slags) 279 %, Grøntsager
271 %, Frugt 137 %, Sukker 117 °/n, Kaffe 55 0 „, Te, Choco-
lade, Kakao 137 %, Smør og Fedt 199 °/0, Mælk, Ost, Æg
244%, Kød 128 %, Fisk 119 %, Salt 156 %, Sæbe og Soda
275 */„, Petroleum 178 0 0, Kul 943 °/0. — Særlig har Stig-
ningen paa Brændsel, Melvarer og Mælk været følelig: Kul
300 Kr. pr. Ton, Mælk 0,80 Kr. pr. Liter og Rugbrød 3 Gange
saa dvrt som f. Eks. i København, ca. 2,00 pr. 3 Kg.