Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 31

Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 31
9. April 1919 DET NYE NORD Side 31 Hvorledes Bevægelsen i Produktiviteten har været i de sidste Aartier giver den ovennævnte Rapport ingen Oplysninger om. For Kulproduktionens Vedkommende angiver følgende Tal Retningslinien: 1387 producere- des i England aarligt 312 Tons pr. Arbejder, 1912 244 Tons, 1918 (beregnet) 236. Samtidig steg i Amerika Produktionen pr. Arbejder fra 400 Tons 1887 til 660 Tons 1912. Trods stærkt stigende Arbejdsløn er den engelske Minearbejder ikke i Stand til at holde Tem- poet end sige sætte det op. Og som Forklaring paa dette uhyggelige Fænomen har man dels Muligheden af en svækket Arbejdsvilje dels en forældet Tekniks forgæ- ves Forsøg paa at holde Trit med de naturlige Hin- dringer. Et sidste Eksempel paa Amerikas produktive Over- legenhed har man i Tallene for de respektive Landes Arbejderhære: i Amerika 8,35 Miil. i en Befolkning af 100 Miil., i England 8,24 Mili. i en Befolkning paa 43,7 Miil. Set paa Grundlag af Amerikas mindre Ind- førsel til eget Forbrug og større Eksport af egen Pro- duktion giver det omtrent samme Resultat: en 3—4 Gange større Produktivitet i Amerika end i England. At disse Forhold er ganske uholdbare siger sig selv. Med en gennemsnitlig Produktivitet af Vs i Forhold til Amerika vil den engelske Industri være redningsløst fortabt i det lange Løb. Med en Kulpris paa 30 s. pr. Ton ved Minens Munding overfor Amerikas 12 s. vil England blive slaaet ud af Markedet som Kuleksportør, Dets Skibe vil være tvungne til at gaa ud med Ballast i Stedet for med Kul. Dets Fragtsatser vil blive tvungne i Vejret dels af denne Grund, dels som en Følge af Kulpriserne. De oversøiske Raaprodukter — og Eng- land henter omtrent alt hvad det bruger udefra — for- dyres, osv. Fra først sat i Gang af de stigende Kulpriser vil Udviklingen med rivende Fart bevæge sig i Retning af økonomisk Ødelæggelse. England lever af Kul og Skibe. Kulproduktionen synker, og Skibsbygningen er ikke bedre faren. I 5-Aaret 1894—99 løb 74,7 Procent af Verdenston- nagen af Stabelen i Storbrittannien. 1 de tre følgende 5-Aar var Tallene ca. 60 Procent: men i Krigsaarene 1914—18 byggedes i England kun 38 Procent af den nye Tonnage. Et klart Billede af den engelske Skibsbygnings vold- somme Tilbagegang under Krigen giver følgende Tabel over Verdensproduktionen af Handelstonnage i de sid- ste 10 Aar. England Japan u. S. A. Verden 1909 999.066 52.319 80.485 1.602.057 1910 1.143.109 30.215 177.601 1.957.853 1911 1.803.844 44.359 95.693 2.650.140 1912 1.738.514 57.755 194.273 2.901.769 1913 1.932.153 64.664 228.232 3.332.882 1914 1.683.553 85.861 162.937 2.852.753 1915 650.919 49.408 157.167 1.201.638 1916 608.235 145.624 384.899 1.688.080 1917 1.162.896 350.141 821.115- 2.937.786 1918 1.348.120 489.924 2.602.153 5.447.440 Tallene taler for sig selv. U. S. A. har i 1918 bygget næsten dobbelt saa stor en Tonnage som England og langt overfløjet den engelske Rekordproduklion i 1913. Man kan med Sikkerhed gaa ud fra, at Amerika aldrig mere slipper sin Overlegenhed. Japan har 10-doblet sin Produktion og begynder at tone frem blandt de farlige Konkurrenter. Samtidig har England under Krigen lidt et Tab af Handelstonnage, der ikke paa langt nær er opvejet ved Nybygning eller Konfiskation af fremmed Tonnage. Tallene for U-Krigen er i Tons: Nybygning og + Nettovækst 3 ^ Beslaglægg. -f- Nettotab England............ 9.000.000 5.440.000 -t- 3.560.000 Øvrige Allierede. . . 6.000.000 9.480.000 + 3.480.000 F ak tisk har altsaa U-Krigen overflyttet 3‘/2 Mili. Tons Handelsskibe fra England til dets Allierede under Verdenskrigen — i første Række til Konkurrenten U. S. A. 1 den tidligere omtalte Rapport til Liverpools Han- delskammer samles Situationsbetragtningerne i disse Ord: »Vi er lige saa uforberedte til den økonomiske Krig, der kommer efter den militære, som vi var til selve denne. I den militære Krig skete der et Mirakel — Millioner af Mænd og Milliarder i Penge stampedes op af Jorden. Men vi kan ikke vente, at et lignende Mira- kel skal ske i Fabrikinduslrien, paa hvilken et Folks Liv — dets Eksport — hviler.........« Allerede længe inden denne Rapport — som kun er en blandt mange lignende — blev afgivet (1916), havde der i England hævet sig Stemmer, der pegede paa den foruroligende Udvikling og søgte at paavise saavel Aar- sager som Bodsmidler. Som en Livssag for England er det økonomiske Problem i Krigens sidste Aar taget op til Drøftelse og Reformering som Led i den stor »Re- construction«, der paa alle Omraader smelter England i ny og bedre Former. Om denne Omsmeltning — der ved Lejlighed skal blive nærmere behandlet — vil fore- gaa tilstrækkelig omfattende og tilstrækkelig hurtig til at frelse England fra den nye Krise, der truer det, er et Spørgsmaal, som kun Tiden kan besvare. For en stor Del vil det afhænge af hvorledes Arbejdssituationen kommer til at arte sig. L. Estrup. J) Ejendommeligt nok har Tyskland og dets Allierede alle- rede under Krigen maattet »betale Gildet«. Den Tonnage- mængde Verden mangler i hvad den havde før Krigen, d. v. s. Sænkninger minus Nybygninger er netop lig den konfiskerede tysk-østrigske Tonnage, ca. 21/* Miil. Tons.

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.