Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 34

Side 34
DET NYE NORD
9. April 1919
regnet — gik i 1895 til Sverige, mens denne Brøk i
1903 var sunket ned til en Bagatel af 2l/2 pCt. Og af en
Gruppe nærmere undersøgte svenske Eksportartikler
indførte Norge i 1897 for vel 20 Millioner Kr., i 1905
alene for vel 4 Millioner. Ikke mindst gjaldt den gjen-
sidige Tilbagegang Tekstilindustrien, livor der havde
udviklet sig en for begge Lande fordelagtig Arbeidsde-
ling.
Planerne om ogsaa at faa Danmark med i en inter-
skandinavisk toldpolitisk Tilnærmelse til Fremme af
Varebyttet skriver sig fra 1840-Aarene og udgjorde et
stadig Emne paa de nationaløkonomiske Møder i Tiden
fra 1863 til 1888. Paa Mødet i Kjøbenhavn sidstnævnte
Aar vedtoges følgende Resolution:
»I den Erkjendelse, at saavel den nuværende almin-
delige økonomiske Tilstand som særlig de nordiske
Landes egne Produktionsforhold gjør en handelspoli-
tisk Tilnærmelse mellem dem ønskelig, opfordrer Mø-
det de nordiske Rigers Regjeringer til at nedsætte en
fælles Kommission til at undersøge de herhen hørende
Forhold.«
Hverken denne Resolution eller Dannelsen i 1903—04
af en »Nordisk Forening til økonomisk Samarbeide«
ledede dog til praktiske Resultater, bortset fra, at nævn-
te Forening tog Initiativet til det nyttige Værk: »Inter-
skandinavisk Handelsomsætning i Aarene 1900—1906«,
som udkom i 1909, og som dannede Grundlaget for
Dr. K. Schonheyders Prøveforelæsning for Dok-
torgraden Høsten 1909 om Emnet: »Om Omfanget og
Karakteren af det interskandinaviske Varebytte og om
mulige Ordninger til dets Lettelse og Udvidelse.«
Nu under Krigen har man nærmet sig et handels-
politisk Samvirke fra et andet Hold. Der har nemlig
under den delvise Afstængning fra det øvrige Udland
gjort sig et sterkt Behov gjældende for g j e n s i d i g
SuppleringmedFornøden li edsartikler.
Hertil har der ikke været Behov for Toldforandrin-
ger eller Handelstraktater af almindelig Art. Det er
Vanskeligheder af helt anden Art, som har maattet
overvindes: Aftaler med fremmede Magter og Eksport-
og Importforbud; og der har mellem Forhandlerne eller
Regjeringerne maatte træffes Kompensationsaftaler el-
ler direkte Kjøbs- og Salgsaftaler, ligesom der har
maattet træffes Foranstaltninger fra Næringsorganisa-
tionernes Side for at faa de fornødne Varepartier til-
virket og stillet til Raadighed. Forhandlingerne herom
har ført til Resultater af stor Betydning for de tre Lan-
des Forsyning under Krigen. Men de har havt Midler-
tidighedens Præg og vil næppe komme til direkte at
spille nogen væsentlig Rolle, naar Handelssamkvem-
met mellem Landene atter er blevet ialfald relativt frit
og Forretningslivet atter kommer i sine normale Folder.
Da er det en anden Række Problemer, som dukker
op, Spørgsmaalet om Toldtarifer og Handelstraktater,
om Handelsfrihedens Begrænsning gjennem store han-
delspolitiske Sammenslutninger og om Midlerne til at
værge sig mod det Tryk, som kan tænkes at ville ud-
gaa fra saadanne Koalitioner. At der blandt saadanne
Midler ogsaa kan blive Tale om et handelspolitisk Sam-
virke mellem de skandinaviske Lande, synes alle at
være enige om. Dels kan det blive nødvendig, at de
styrker sin indre Solidaritet og sin Selvhjulpenhed gjen-
nem et øget interskandinavisk Varebytte. Dels kan der
blive Behov for en fælles Optræden udad eller ialfald
en ydre Handelspolitik i Overensstemmelse med hin-
anden og paa paralelle Linjer, saaledes at det ikke skal
lykkes de store Magtgrupper at udnytte disse Lande
ved Splittelse og ved at spille det ene af dem ud mod
de andre. Disse Spørgsmaal er for Tiden under Over-
veielse fra alle tre Staters Side. Og uden at det er mu-
lig nu at forudsige noget om disse Overveielsers Resul-
tat, kan det vel udtales som sandsynlig, at man hver-
ken vil kunne enes om en Toldforening eller om en
skandinavisk Mellemrigsordning som den tidligere
svensk-norske, men at der lettere kan tænkes at blive
Spørgsmaal om et Preferencetoldsystem
med gjensidig Nedsættelse af eller Rabat paa Told-
satser.
Meget vil i saa Henseende ogsaa afhænge af, hvad
der kommer ud af Forhandlingerne om »Folkenes
Forbund« og hvad dermed hænger sammen. Dels
saaledes, at dette kan blive afgjørende for, i hvilken
Udstrækning og i hvilke Former, der fra de store Magt-
gruppers Side vil kunne øves og virkelig vil blive øvet
et handelspolitisk Tryk ligeoverfor de nordiske Lande.
Dels saaledes, at Reglerne for Folkenes Forbund kun-
de blive af saadan Art, at de vilde hindre Toldoverens-
komster selv mellem beslægtede Nabolande. Dette sid-
ste har fra enkelt Hold været fremholdt som sandsyn-
lig; men hvad der er fremkommet fra Forhandlinger-
ne i Paris, tyder ikke i denne Retning, og det vilde og-
saa i sig selv være saa meningsløst, at man vanskelig
kan tænke sig Muligheden af, at noget saadant skulde
kunne besluttes. „ , „
Bredo Morgenstierne.
i