Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 23

9. April 1919
DET NYE NORD
Side 23
dock något, som aldrig kan brytas. Ett hot mot denna
gemenskap, vilkel teoretisk 1 kunde anses mojligt, ligger
i den strid mellan finskt och svenskt, som så lange på-
gått och ånnu pågår inom Finland. Men vilka resul-
tat denna strid — man kunde kanske snarare kalla den
en friktion — ån kommer att leda till, så binda histo-
ria, traditioner, seder och institutioner, for att ej tala
om det geografiska låget, så starkt åven Finlands finska
element vid Skandinavien, att ej ens étt fullkomligt fbr-
finskat Finland kan tånkas tråda ut ur gemenskapen.
Då dårtill kommer, att linsk ras och linskt språk icke
åga storra slåktskap med ryskt ån del svenska och att
de rent finska slamfrånderna icke kunna tillfora Fin-
land några starkare kulturimpulser, måste man antaga,
att också ett rent finskt Finland starkt skulle kånna
sin gemenskap med Skandinavien. Men då svenskt
språk och svensk nationalitet i Finland visat en myc-
ket stor livskraft, år detta rent finska Finland når-
mast blott en teoretisk konstruktion. Huru hogt bol-
jorna ån gå i språk- och nationalitetskampen i Finland,
kan man åtminstona ånnu icke skonja någon reell l'ara
for att svenskan skulle forintas. Och så långe svenskan
år ett inhemskt språk, likaberåttigal med det finska,
år ju gemenskapen med Skandinavien fullkomligt
sjålvfallen.
Finland står som Nordens grånsvakt mot Oster. Ju
starkare banden knytas mellan delta land och Skandi-
navien, desto tydligare skall man i Finland kånna, att
arbetet på den egna utvecklingen långs tradilionernas
nordiska banor icke blott kommer landet sjålvt utan
också hela den ovriga Norden till godo.
Henning Soderlijelm.
NORDENS UDLANDE.
Indenfor det Tidsrum af Nordens Historie, hvor Ny-
tidens Statsdannelser havde fæstnet sig, har de nor-
diske Lande altid haft en uoverskridelig Grænse mod
Ost, Syd og Vest. Dér laa Storrigerne og spærrede.
Men mod Nord var Hyggen fri. Det vældige Udsnit af
vor Klode, der blev bredere og bredere i Nord, med
Have og Øer, isfyldt og taageskjult op til det helt
ukendte, det har Vidde nok — dér er Nordens Ud-
lande.
Nordens Folk har i Fællesskab skrevet adskillige
vægtige Kapitler af Polarforskningens Hi-
storie. De skrev videre under Verdenskrigen og de er
stadig i Gang med det Arbejde.
Nordisk Foretagsomhedskraft bar hentet og henter
Værdier hjem fra Ishavsbækkenet og dets Ødemarker.
Spitsbergen er blevet levende og har maattet
lukke op for sine mægtige Varmereserver.
Og deroppe ligger Nordens eneste Koloni, Grøn-
land, den eneste i den Forstand, at Odelsrelten til-
hører et fremmed lille Folk, Eskimoerne, Grønlæn-
derne, der har kravlet som Myrer langs Skrænterne og
mellem Skærene, har lukket sig over de folkeøde Nord-
bobygder og gjort 2 å 300 Mil af Kystranden levende.
Det kan ikke nægtes, at bag Iveren for al genlinde
det tabte Skatteland laa Troen paa hemmelighedsfulde
Rigdomme, der lod sig øse op uden Arbejde. Det er
betegnende, at et Skib fra København i 1030 ved An-
komsten til Grønland fylder sin Last med Glimmer-
sand i den Tro, at det er det pure Guld, og skynder
sig hjem med den dyre Last, der til Skipperens og
Gompagmets Sorg ikke duer til andet end at kastes i
liavnen. I de første Aartier af Kolonisationen var
Bjærgmænd faste Folk ved Kolonierne. Og mange Ste-
der fortæller aabne og forladte Gruber om bristede
Haab. Det er en tung Lære, at der maa saas Guld, før
der høstes Guld. Den hvide Kryolith blev gjort til
Guld af sine Herrer og det sorte Kul er blevet el paa-
skønnet Supplement til indførte V armegivere, men
hverken Guld eller Sølv eller Kobber gav let og rig
Vinding.
Men glemmes maa det heller ikke, at de Mænd, der
har staaet fremmest i Kolonisationen, uden Betænk-
ning tog Sigte ikke paa Vinding, men paa det Folks
Fremtid, hvis Ret de helt ud anerkendte. Det var
Hans Egedes Maal at kristne Grønlænderne. Det
var Rinks Drøm at føre dem frem til Selvstyre og
Selvbevidsthed. Og i de sidste Aartiers Røre om det
grønlandske Spørgsmaal i dansk Politik har det fra
alle Sider været anerkendt som det enesle Maal at
fremme det grønlandske Folks Udvikling. Der kan
være fejlet i Midlerne hertil, men det kan dog siges,
at den Nylinje i Verdens Kolonisationsarbejde, der efter
Krigen er afstukket med de koloniserede Folk som
Hovedøjemed for Mandatarernes Virksomhed, er gam-
mel i den grønlandske Kolonisations Historie. Det er
vor Opgave at holde denne Linje fast og sé de nær-
meste Krav og den Maade, hvorpaa de løses, i Lyset
af det Maal, at det lille grønlandske Folk derved faar
Læ og Hjælp til at vokse frem til national Selvbevidst-
hed og Selvstyre i brodeVligt Fællesskab med Norden
Naar vi udtrykkelig siger Norden og ikke blot Dan-
mark, er det i Bevidstheden om, at den grønlandske
Kolonisation har en fællesnordisk Historie. Det vai
Norsk-Islændere, der fandt og bebyggede Landet, det
var Dansk-Norske, som blev Nytidens Pionerer i det
genfundne Land. Vi ser det som et Led i Historiens
vurderende Udviklingsgang, at det blev Danmark, den
Del af Fællesboet tilfaldt. Det var en Opgave mere
end en Gave, Danmark overtog. En Opgave, ikke blot
vendt mod den grønlandske Stamme, men ogsaa vendt
imod Norden. Danmark har Grønland under nordisk
Ansvar.
Schultz-Lorentzen. Knud Rasmussen.