Det Nye Nord - 09.04.1919, Blaðsíða 30

Side 30
DET NYE NORD
9. April 1919
Marken (teknisk Økonomi) indeholder blandt andet
Læren om de økonomiske Reserver og disses uhyre Be-
tydning ved en planmæssig Anvendelse. Her skal blot
nævnes disse Reservers fire Hovedgrupper: Arbejdsre-
serverne, Jordreserverne, Maskinreserverne og Material-
reserverne.
Erhvervsgeografiens uvurderlige Betydning (ogsaa
militært) behøver næppe nogen Paavisning.
De konkrete Tilfælde i de følgende Artikler vil nær-
mere uddybe Systemets Karakter.
Ose. Smith.
ENGLANDS NÆSTE KAMP
FOR LIVET.
Paa en næsten mirakuløs Maade er England gaaet
ud af Verdenskrigen som Sejrherre. Uforberedt og ufor-
staaende traadte det ind i Krigen. Overalt var Faren over-
hængende: men ved en af disse Kraftaabenbaringer,
som er ejendommelige for den engelske Karakter, stod
man Krisen igennem, arbejdede sig lidt efter lidi op
paa Høide med Siluationen for til Slut al slaa Mod-
standeren ud.
Det blev Tyskland, der faldt, men den der tror, at
England som Sejrherre magelig kan sætte sig tilrette
paa Modstanderen eller venter at kunne gøre det, ta-
ger fejl.
»Nu prøves England indtil Marven af sine Knogler«,
udtalte Llovd George engang under en af de sværeste
Kriser i Krigen. De Ord karakteriserer den nuværende
Situalion; denne Gang gælder Prøven England indad-
til, Landets økonomiske og sociale Grundvold.
Den nuværende engelske Regering er besjælet af
den ærligste Vilje til at løse det sociale Problem.
Men Ulykken er, at de sociale Reformer stiller
mægtige Krav til Landets økonomiske Kræfter paa
et Tidspunkt, da England maa anvende hver Muskel-
fiber i Kampen for at bevare sin Stormagtstilling i
Verdensøkonomien. Og Kampen føres denne Gang ikke
med Tyskland, som i al Fald foreløbig er ude af
Sagaen, men med en langt farligere Modstander,
Amerikas forenede Stater. *
Det er i Kulproduktionen, Sammenhængen mellem
det økonomiske og sociale Problem klart er traadt for
Dagen. De engelske Minearbejdere har krævet 30 Pro-
cent Lønforhøjelse og 6 Timers Arbejdsdag, foruden
adskillige andre Ting bl. a. Minernes Nationalisering.
Arbejdet i Minerne er haardt, 6 Timers Arbejde kan
muligvis være strængt nok, og Minearbejdernes økono-
miske Forhold kunde ogsaa nok gøre en 30 Procents
Forhøjelse ønskelig. Men Spørgsmaalet er, hvad Føl-
gerne vil blive. Hvormeget vil den højere Løn i Forbin-
delse med den kortere Arbejdsdag forhøje Produktions-
omkostningerne for Kul? Hvorledes vil dette paavirke
Englands Stilling som Kulsælger paa Verdensmarkedet,
og hvorledes samtlige de engelske Erhvervsgrene, for
hvilke Kullene er en væsentlig Produktionsomkostning,
først og fremmest Skibsfarten? Problemet er ikke et
simpelt Spørgsmaal om en retfærdigere Fordeling af
Produktionsudbyttet. Det er et Spørgsmaal om Liv og
Død for hele Englands økonomiske Stilling og dermed
ogsaa hele Arbejderbefolkningens Velfærd.
Kendsgerningerne vedrørende den engelske Kulpro-
duktion er da følgende: 1 1918 producerede England
Kul til en beregnet Værdi af 205 Mili. Pund. Af disse gik
ca. 133 Mili. til Arbejdsløn medens øvrige Driftsudgif-
ter slugte ca. 43 Mili. Som Nettoudbytte fremkommer
29 Mili. Pund. Selv om dette Nettoudbytte blev fuld-
stændig konfiskeret ved en Nationalisering af Minerne
vilde det ikke tilnærmelsesvis kunne bære den 30 Pro-
cents Lønforhøjelse Minearbejderne fordrer. Denne vil
saaledes i ethvert Tilfælde forhøje Produktionsomkost-
ningerne betydeligt.
Hvor høje er nu Produktionsomkostninger i For-
hold til den store Konkurrent Amerika? T de 6 Aar
1913—18 var den gennemsnitlige Produktionsomkost-
ning i England pr. Ton Kul (ved Minens Munding!
7 s 8 d; 8,10; 11,4; 12.81/*; 14.01,2 og 21.31/*, hvortil
kom en Profit, der varierede fra 1 s 1 d til 3 s 6V2 d.
Minearbejdernes nye Fordringer er beregnet al ville
hæve Produktionsomkostningerne yderligere med 6 s
7 d, hvorved 1 Ton Kul leveret ved Minens Munding i
England kommer op paa ca. 30 s. Samtidig er Prisen i
Amerika ca. 12 s.
Og denne Bevægelse i Englands Disfavør stammer
ikke fra Krigen. 1880—1912 steg de engelske Produk-
tionsomkostninger fra 4 s 10 d til 9 s *l4 d pr. Ton,
medens Omkostningerne i Amerika i samme Tidsrum
sank fra 6 s 4’/4 d til 6 s 1 d. 30 Aar tilbage i Tiden
har den engelske Kulmineindustri saaledes arbejdet med
voksende Produktionsomkostninger, U. S. A. med fal-
dende.
At det er Produktionstekniken — dels Maskinteknik
dels Arbejdsorganisation — det er galt med i England
er en ret bekendt Sag. Forholdet til Amerika belyses
særdeles klart i en Rapport afgivet for Liverpool Han-
delskammer paa Grundlag af Tal fra det engelske
Board of Trade 1907 og Amerikas Prcduklionsstatistik
for 1909. Tallene er hentet fra 5 betydelige Industri-
grene nemlig: Fodtøjs-, Æske-, Smør-, Cement- og
Klædefabrikationen, og de er følgende:
Fodtøj Æske Smør Cement Klæde
Hestekræfter ( England. . 172 114 1477 3195 45
pr. 1000 Arb. \ Amerika. . 486 590 5507 13875 165
Produceret aarlig. ( Engl. 171 106 1310 192 158
Værdi i £ pr. Arb. \ Am. . 516 275 2979 472 484
Amerikas højere Teknik gør med andre Ord Pro-
duktiviteten 3—4 Gange større end i England indenfor
de nævnte Industrigrene, og disse er tagne som typiske
for en Række andre.