Det Nye Nord - 09.04.1919, Síða 31
9. April 1919
DET NYE NORD
Side 31
Hvorledes Bevægelsen i Produktiviteten har været i
de sidste Aartier giver den ovennævnte Rapport ingen
Oplysninger om. For Kulproduktionens Vedkommende
angiver følgende Tal Retningslinien: 1387 producere-
des i England aarligt 312 Tons pr. Arbejder, 1912 244
Tons, 1918 (beregnet) 236. Samtidig steg i Amerika
Produktionen pr. Arbejder fra 400 Tons 1887 til 660
Tons 1912. Trods stærkt stigende Arbejdsløn er den
engelske Minearbejder ikke i Stand til at holde Tem-
poet end sige sætte det op. Og som Forklaring paa dette
uhyggelige Fænomen har man dels Muligheden af en
svækket Arbejdsvilje dels en forældet Tekniks forgæ-
ves Forsøg paa at holde Trit med de naturlige Hin-
dringer.
Et sidste Eksempel paa Amerikas produktive Over-
legenhed har man i Tallene for de respektive Landes
Arbejderhære: i Amerika 8,35 Miil. i en Befolkning af
100 Miil., i England 8,24 Mili. i en Befolkning paa
43,7 Miil. Set paa Grundlag af Amerikas mindre Ind-
førsel til eget Forbrug og større Eksport af egen Pro-
duktion giver det omtrent samme Resultat: en 3—4
Gange større Produktivitet i Amerika
end i England.
At disse Forhold er ganske uholdbare siger sig selv.
Med en gennemsnitlig Produktivitet af Vs i Forhold til
Amerika vil den engelske Industri være redningsløst
fortabt i det lange Løb. Med en Kulpris paa 30 s. pr.
Ton ved Minens Munding overfor Amerikas 12 s. vil
England blive slaaet ud af Markedet som Kuleksportør,
Dets Skibe vil være tvungne til at gaa ud med Ballast i
Stedet for med Kul. Dets Fragtsatser vil blive tvungne
i Vejret dels af denne Grund, dels som en Følge af
Kulpriserne. De oversøiske Raaprodukter — og Eng-
land henter omtrent alt hvad det bruger udefra — for-
dyres, osv. Fra først sat i Gang af de stigende Kulpriser
vil Udviklingen med rivende Fart bevæge sig i Retning
af økonomisk Ødelæggelse. England lever af Kul og
Skibe. Kulproduktionen synker, og Skibsbygningen er
ikke bedre faren.
I 5-Aaret 1894—99 løb 74,7 Procent af Verdenston-
nagen af Stabelen i Storbrittannien. 1 de tre følgende
5-Aar var Tallene ca. 60 Procent: men i Krigsaarene
1914—18 byggedes i England kun 38 Procent af den
nye Tonnage.
Et klart Billede af den engelske Skibsbygnings vold-
somme Tilbagegang under Krigen giver følgende Tabel
over Verdensproduktionen af Handelstonnage i de sid-
ste 10 Aar. England Japan u. S. A. Verden
1909 999.066 52.319 80.485 1.602.057
1910 1.143.109 30.215 177.601 1.957.853
1911 1.803.844 44.359 95.693 2.650.140
1912 1.738.514 57.755 194.273 2.901.769
1913 1.932.153 64.664 228.232 3.332.882
1914 1.683.553 85.861 162.937 2.852.753
1915 650.919 49.408 157.167 1.201.638
1916 608.235 145.624 384.899 1.688.080
1917 1.162.896 350.141 821.115- 2.937.786
1918 1.348.120 489.924 2.602.153 5.447.440
Tallene taler for sig selv. U. S. A. har i 1918 bygget
næsten dobbelt saa stor en Tonnage som England og
langt overfløjet den engelske Rekordproduklion i 1913.
Man kan med Sikkerhed gaa ud fra, at Amerika aldrig
mere slipper sin Overlegenhed. Japan har 10-doblet sin
Produktion og begynder at tone frem blandt de farlige
Konkurrenter.
Samtidig har England under Krigen lidt et Tab af
Handelstonnage, der ikke paa langt nær er opvejet ved
Nybygning eller Konfiskation af fremmed Tonnage.
Tallene for U-Krigen er i Tons:
Nybygning og + Nettovækst
3 ^ Beslaglægg. -f- Nettotab
England............ 9.000.000 5.440.000 -t- 3.560.000
Øvrige Allierede. . . 6.000.000 9.480.000 + 3.480.000
F ak tisk har altsaa U-Krigen overflyttet 3‘/2 Mili.
Tons Handelsskibe fra England til dets Allierede under
Verdenskrigen — i første Række til Konkurrenten
U. S. A.
1 den tidligere omtalte Rapport til Liverpools Han-
delskammer samles Situationsbetragtningerne i disse
Ord: »Vi er lige saa uforberedte til den økonomiske
Krig, der kommer efter den militære, som vi var til
selve denne. I den militære Krig skete der et Mirakel —
Millioner af Mænd og Milliarder i Penge stampedes op
af Jorden. Men vi kan ikke vente, at et lignende Mira-
kel skal ske i Fabrikinduslrien, paa hvilken et Folks
Liv — dets Eksport — hviler.........«
Allerede længe inden denne Rapport — som kun er
en blandt mange lignende — blev afgivet (1916), havde
der i England hævet sig Stemmer, der pegede paa den
foruroligende Udvikling og søgte at paavise saavel Aar-
sager som Bodsmidler. Som en Livssag for England er
det økonomiske Problem i Krigens sidste Aar taget op
til Drøftelse og Reformering som Led i den stor »Re-
construction«, der paa alle Omraader smelter England
i ny og bedre Former. Om denne Omsmeltning — der
ved Lejlighed skal blive nærmere behandlet — vil fore-
gaa tilstrækkelig omfattende og tilstrækkelig hurtig til
at frelse England fra den nye Krise, der truer det, er et
Spørgsmaal, som kun Tiden kan besvare. For en stor
Del vil det afhænge af hvorledes Arbejdssituationen
kommer til at arte sig.
L. Estrup.
J) Ejendommeligt nok har Tyskland og dets Allierede alle-
rede under Krigen maattet »betale Gildet«. Den Tonnage-
mængde Verden mangler i hvad den havde før Krigen,
d. v. s. Sænkninger minus Nybygninger er netop lig den
konfiskerede tysk-østrigske Tonnage, ca. 21/* Miil. Tons.