Málfríður - 15.05.1998, Qupperneq 26

livsform. Det liv,
som hun havde
dromt om, fandt
hun som en
virkelighed i
Afrika, hvor de
indfodte syntes
at leve i pagt
med naturen. I
bogen skriver
hun:
„Mit mpde
med de morke
folk var en op-
levelse for mig som Amerikas opdagelse for Col-
umbus, og pá samme máde en udvidelse af hele
min verden. Hvis man kan tænke sig, at et
menneske med en medfpdt fplelse for dyr var
vokset op i omgivelser, hvor der slet ingen dyr
fandtes og fprst havde gjort dyrenes bekendt-
skab efter mange árs forlpb eller at nogen var
kommet ind i en skov for allerfprste gang, da han
var tyve ár, eller at et menneske med sans for
musik ved et tilfælde aldrig havde hprt musik fpr
han allerede var voksen, sá kan man sammen-
ligne deres forhold med mit eget her.“
Hun mener, at de indfpdte bevæger sig med
en mærkelig sikkerhed i tilværelsen, fordi de
kender dens love, fordi de har bevaret den gamle
kundskab, som europæerne har mistet.
Det videre forfatterskab deler sig stort set i en
fantastisk og en realistisk genre. Til den fprste
hprer den samling af fortællinger, der kaldes
„Vintereventyr,, (1942), som bl.a. indeholder den
berpmte historie „Sorg-agre“, hvor Karen Blixens
ideer træder særlig tydeligt frem. I samlingen
„Sidste fortællinger" (1957) stár báde en afdeling
nye vintereventyr og to nye fantastiske
fortællinger. Pá den mere realistiske linie finder
man forskellige erindringsbilleder, dels sádanne
causerier om dansk herregárdsliv som
„Daguerreotypier" (1951), og dels skildringer fra
Afrika, især i den lille samling „Skygger pá
græsset“ (1960). Helt for sig selv stár romanen
„Gengældelsens veje“ (1944), som blev udgivet
under pseudonymet Pierre Andrézel.
Karen Blixens sygdom kom - som nævnt - til
at præge hendes liv pá mange omráder. Hun fik
aldrig det mindste tegn pá sákaldt hjernesyfilis,
som pá sygdommens sene stadium kan medfpre
sindssyge. Fplgerne af sygdommen blev
begrænset til en pinefuld rygmarvstæring. Den
ytrede sig som krampeanfald, som kunne være
sá voldsomme, at hun var ved at besvime og
anfaldene kunne vare 4-5 timer.
I 1945 var livet blevet sá uudholdeligt for
Karen Blixen, at hun efter flere forgæves „feber-
kure“ besluttede at lade sig operere. Indgrebet
blev foretaget pá Rigshospitalets neurokirugiske
afdeling, og den bestod populært sagt i en
overskæring af nerverne i rygmarven. Det gav
hende en smule fred, men kun i nogle ár. I august
1955 og januar 1956 mátte hun gennemgá nye
svære operationer. Hun var nu næsten altid syg.
I de 16 ár fra 1945 til 1961 blev hun ofte indlagt
pá diverse hospitaler rundt om i Kpbenhavn og
omegn. I perioder vejede hun ikke mere end 40
kilo, hvilket Karen Blixen kommenterede
galgenhumoristisk, ved at sige, at det eneste,
hun kunne tále var psters og champagne.
Karen Blixen dpde i 1962 og hun blev efter
eget pnske begravet pá Rungstedlund, hvor man
i dag kan bese gravstedet.
MENNINGARSETUR
FRAKKLANDS Á ÍSLANDI
AUSTURSTRÆTI 3 • BOX 921-121 Reykjavík
Tel: 552 3870 • Fax: 562 3820
Markmiö AF er þríþætt:
- Frönskukennsla fyrir byrjendur og lengra komna. Einnig barnahópar.
- Veita aðgang að frönskum bókmenntum, kennsluefni fyrir frönskukennslu, fjöldann allan af
uppflettiritum og orðabókum (5000 bókatitlar).
- Kynna franska menningu með fjölbreyttu safni geisladiska og myndbanda.
Þið eruð hjartanlega velkomin í Austurstræti 3, sími: 552 3870.
Opið mánudaga til föstudaga frá 15:00-18:00.
26