Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Page 17

INDLEDNING
XV
digt at indføre den nu brugte kapitelinddeling, som er markeret
med marginaltal. Mens kapitelinddeling af de bibelske bøger er
relativ gammel (den kan føres tilbage til et Vulgata-håndskrift,
der er skrevet i Paris 1214, og menes at være indført af ærke-
biskop Stephen Langton af Canterbury (t 1228)), er versind-
delingen af nyere dato. Den blev forsøgsvis indført af Santes
Pagnini (t 1541) i en udgave af bibelen, Lyon 1527. I 1551
udgav den parisiske bogtrykker Robertus Stephanus i Genéve
en græsk version af Det nye testamente med en selvgjort vers-
inddeling, og i 1555 udgav han en komplet latinsk bibel, hvor
han benyttede Pagninis versinddeling. De i udgaven citerede
tyske bibler har ligeså lidt som GuSbrandsbiblia versinddeling.
Alle de side XVI nævnte trykte skrifter med undtagelse af M har
derimod en opdeling af hvert enkelt kapitel i som regel 3-6 un-
derafsnit, markeret med bogstaverne A, B, C, D osv. i mar-
ginen. I den biglotte udgave af Davids psalter m. m. fra 1574
anvendes også bogstaverne A, B, C, D osv., men marginalhen-
visningerne anvender udelukkende de små bogstaver a, b, c, d
osv., jfr. supplementet side 353 ff. Når der i nærværende udgave
er begået den anakronisme at indføre verstallene fra den første
islandske bibel med verstal, „Porlåksbibha“ fra 1644, hvis vers-
inddeling ikke adskiller sig meget (jfr. de parentetiske verstal)
fra nutidens brug, er dette udelukkende sket af praktiske grunde.
løvrigt henvises til To bibelske visdomsbøger og deres is-
landske overlevering, Bibliotheca Arnamagnæana XVI.