Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Page 96

78
ECCLESIASTICUS
ganga aa fogrvm stein veggi at saunno jjess ender at er heluitis
afgrunn/12 Hver gudz bod helldur sa fylgier ecki sino eigin hofdi/
13 og at ottast gud af aluorv/ er vijska. 14 Huar eingin skynsemi
er inne sa *lætur sier (ecki) vnder visa. 15 Sumer eru nogu skyn-
samer/ en reisa f)o marga oluckv {)ar med. 16 Eins hyggins mannz
kiening flytur at/ lika sem fliotanda uatnn/ og sem ein *lifande
brvnnur. 17 Fauyss mannz hiarta er lika sem pottur sa ed lekvr
og kann aunguann lærdom at hallda. 18 Nær ed skynsamur
madur heyrer goda kening lofar hann hana og wydfrægier
Enn ef hana heyrer mot])rovnaR samur madur so mislikar
honum hvn (og) kastar henne a bak (sier). 19 Heimskz mannz
skraf jDyngier lika sem byrdur a veige Enn hijggin madur talar
f)at sem liufligt er at heyra/ 20 J samkundo taka menn til uara
huat vitur madur talar/ 21 og huat han talar er nockurs verdt/
12 helldur] + ei/. 14 lætur] late. 16 lifande] fliotande lifs. 18 hann] -f over-
streget og-tegn. 19 hijggin] kustoden har hyggin. er] tilf. på linjen.
ganga] + ad sonnu BCD. fogrvm] føgru MN. stein vegg] steinuegj C, steingolfi
MN. at saunno] -f- BCDMN. ender] endi C. at] CD. 12 bod] bode M. 14
inne] -t- C. sa - visa] J>ar hialpar og eingin vnder vijsan C, saa laate sier vnder
uijsa MN. 15 nogu] + hygner og C. j>ar med] vpp C, -f vpp B, vpp J>ar med D.
16 at] vt C, framm MN, D. fliotanda uatnn] uathn fliotanda B, fliotande vatn
DMN. og] -f suo CDMN. ein] CMN. lifande] (fliotandi rettet ved rasur til)
lifandi B. brvnnur] vppspretta MN. 17 lika sem] suo sem BC, eijns og D, + eirnn
C. ed] er BCD. aunguann] aunguum B, ongum DMN. lærdom] visdom B, lær-
dome DMN. 18 ed] ad B, einn MN. motjirovnaR] motJ>roanar C. 19 skraf]
straff(!) N. byrdur] byrde MN. Enn] i’a C, J)a BD, + nær MN. bat sem] er
bad B, bad er CD, ba er bad MN. er] BCDMN. 20 samkundo] samkundum
de mit viire vorteret wert/ 11 De Godtlosen ghaen twar vp einem fynen Stenen
tvege/ Des ende der Hellen affgrundt ys. 12 Wol Gades Gebodt holdt/ de volget
synem egen Koppe nicht. “ Vnd Got mit ernste fiirchten/ ys wyszheit. 14 Wor nene
vornufft ynne ys/ de leth sick nicht vnderwisen/ 15 Etlike sint Vorniifftich genoch/
richten auerst vele vngeliickes darmede ahn / 16 Eynes wysen Mans ler el f 1 ut h darher
gelick alse eine Vloth/ vnde alse ein léuendich Borne. 17 Des Narren herte/ ys alse
ein Pott/ de dar lecket/ Vnd kan nene Lere holden. lsWenn ein vornufftich Min-
sche/ eine gude Lere horet/ so lauet he s el vnde bredet se vth / Horet se auerst ein
motbwillich Minsche/ so myszhaget se em/ vnde werpet se hinder sick. 19 De rede
des Narren driicket/ gelick alse eine last vp dem wegel Auerst wenn ein wysz
Man redet/ dat ys lefflick tho horende. 20 JM Rade hefft men achtinge darup/ wat
de Wyse redet/ 21 vnd wath he redt/ dath gelt. 22 Des Narren rede siith gelick alse