Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Page 176

158
ECCLESIASTICUS
og epter J>ig munu koma 6 og huat mæler {ni i mot gudz villa/
lifer Jni *x/ c edur m aara/ 7 8 {>ui epter dauda spijria menn ecki
huerso lei(n)gi at nockur hefur lifat.
Capitulum xlij vm omilldra manna forner
8 (*B)orn omilldra manna og jieir er sig samlaga wit ogud-
ræka *verda ecki utan suijuirding 9 Erfda gosz barna ogudræk-
inna manna fijrer ferst og {teirra epter komendur hliota forsmad-
er at verda. IO Bornin hliota ath asacka sinn ogudrækinn fodur
|)uiat fijrer hans skuild eru {>au foraugtud/ 11 Veij ijdur omilldum
sem forlatid logmal hins hæsta/ 12 huort helldur J)ier lifid eda
6 x/ - aara] xc aara edur leingur, en øjensynlig misforståelse af forlægets x/
c edur m, hvilket kan have været opfattet som xc edur m, hvor xc = m.
8 Born] orn med lille f i indre margin til erindring om manglende initial;
kustoden har forn. verda] verdur. 9 barna] + og (vel begyndelsen af flg. ord).
C. 6 J)u'] -f- C, + ba D- B aa D. mot] moti BCDJrMN. lifer] Huort helldr ]>u
lifer C. x/ - aara] j tiu hundrud eda Jmshund åra B, •xc • edur -m- aara C, xc eda
m ara D, x hundrad edur jrvsund ara j), Tiu/ Hundrad eda fusund aar MN. 7 ]>ui]
]>uiat C])MN. dauda] daudanum B, daudan CDMN. ecki] + ad MN. huerso]
huorsu B. at] MN. hefur] hefer C.
Overskr.] Xlij capitule (rødt) B, Huat jllt er ad hafa (mere synes at være bort-
smuldret øverst næste spalte, formentlig: o Gudræk born cap. xliij) C, Xlij CAPUT
D, xlij capitvle ]>, Cap. (kustoden: Cap) XXXXII. M, XLII N. 8 omilldra] Ogud-
ligra N. er] -f- MN. sig samlaga] samla... (resten bortsm.) C. ogudræka]
[o]gudræckna C]>. ecki] + fyrir C. utan] nema D. 9 Erfda - manna] Ogudræk-
inna barna Erfda gotz (N: Arfagotz) MN. verda] vera BD. 10 Bornin] Bornn
C. Jraiat] Pui D. 11 omilldum] Ogudligum N. sem] Jrier sem BCD]), forlatid]
forsmait BD]), afsk. C. hæsta] hædsta N. 12 huort] huert BMN. eda] edr C]>MN.
also van dem HEREN geordent ys/ auer alle dath Fleisch/ beyde der/ de vor dy
gewesen synt/ vnde na dy kamen werden/ 6 Vnd wat weigerstu dy vredder Gades
willen/ du léuest tein/ hundert edder dusent jar? ’ Wente ym Dode fraget men
nicht/ wo lange dat ein geleuet hebbe.
Dat. XLII. Capittel.
8 DE Kynder der Godtlosen/ vnde de sick tho den Gotlosen gesellen/ werden
ydel Gruwel. 9 Der Gotlosen kynder Erffgudt kiimpt vmmel Vnd ere Nakome-
linge mothen vorachtet syn. 10 De Kynder mothen klagen auer den godtlosen