Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Side 332

314
PROUERBIA
alldre at nog sie/ 17 J3ad auga sem spottar sinn faudur og
forsmaar sina modur henne at hlyda {)ad hliota hrafnar vid
læk ut (ad) kroppa og arnar vngar Joat at jeta. 18 E>ryr hluter
Joickia mier vndarligier og hin fiorda veit eg ecki/ 19 Arnarinar
vegur j loptino Hauggormsins skrijdur a bergino Skipsins
faruegur i midiv hafino og Vegur mannzins til ungrar pyku.
20 Lyka suo er horkonunar vegur hun suelgier og jmrkar sinn
munn og seiger ek hefi ecki neitt illt giortt// pykann/l pat er
elskann er o vmhugxanlig og oseigianligH 21 Eitt land jsad rvglast
af |)rim hlutum og hinn fiorda Jjoler {)ad ecki/ 22 Nær at nockur
Jmæll verdur til kongs teckinn. Fegar favys madur er ofsaddur
af braudi/ 23 f>egar ill kona er teckinn til hiuskapar. og nær ein
ambatt verdur erfingi sinar frvr. 24 Fiorer hluter ero vesaler a
17 kroppa] snarere over p end over o er dobbeltakcent, der her opfattes som for-
doblingstegn. 18 fiorda] rettet af skriveren fra fiordi. 19 Skipsins] p har nærmest
karakter af f. 20 ecki] tilf. o. 1. med senere hånd. noten] hører til vers 19. 23
hiuskapar] p ligner nærmest f.
at] ad alldri B. nog sie] sie nog B. 17 forsmaar] forsmaaer MN. hrafnar] hertil
noten: Pad kallast ad koma i Galga N. vid læk] iord lækier B, -4- N. kroppa]
krefia B. Jrat] vpp N. jeta] eta MN. 18 vndarligier] virduliger B. 19 skrijdur]
skrid B, skridur MN. a bergino] -4- B, a Biarginu MN. 20 er] -f og M. noten]
-4- BM, i N til vers 19. pykann] -4- N. elskann] Asten N. o vmhugxanlig]
oransakanlig N. 21 Jrrim] Jrremur N. 22 at] ed MN. af braudi] -4- MN. 23
er] verdur MN. ein] ed nockr B. frvr] rasur i ordets sidste del B. 24. jordu]
Jørdunne MN. vesaler] vesalliger B. J>eir] -4- B. eru] + ]>o B. hygnum] +
nicht satt/ Vnnd dath viir spreckt nicht: Jdt ys genoch. 17 Eyn oghe dath den Vader
bespottet/ vnd vorachtet de Moder er tho horckende/ Dat moten *de Rauen an der
beke vthhacken/ vnnde de junghen Arnde freten. Dat hetl An den Galgel kamen.
18 Dre dinck synth my tho wiinderlick/ vnd dat Veerde wet yck nicht/ 19 Des Arndes
wech jm Hemmel/ Der Slangen wech vp eynem Velse. Des Schepes wech midden jn
dem Meere/ Vnd eines Mans wech tho einer Maget/ (Maget) Dat ysl De Leue ys nicht
<vth tho denckenl noch <vth tho sprekende “Also ys ock de wech der Ebrekerschen/
de vorslinget vnd wisschet ere munt/ vnd spreckt: Jck hebbe nichtes boses gedan
“Ein Landt wert dorch dryerley vnrousam/ vnnd dat veerde kant nicht vordragen.
22 Ein Knecht/ wenn de Koninck wert/ Ein Narre/ wenn de Brodes to satt ys/
23 Eine Bose Frouwespersone/ wen de tor ehe genamen wert/ Vnd eine Maget/
wen de erer Frouwen erue wert. 24 Veer dinck synt klén vp Erden/ vnnd kloker
denn de Wysen/25 De Emeten ein swack volck/ Dennoch schaffen se jm Sommer ere
Spise/ 26 De Canineken ein swack volck/ dennoch lecht ydt syn huss jn de Vels el