Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1963, Blaðsíða 44
§5.1. (HÁ)
XL
de to breve. Han er det ene af to vidner ved udstedelsen af nr. 315,
og i det yngste brev tager han pá Hólar bispestols vegne imod et
vidnesbyrd og omtales i 1. person.
HE: Haukr Erlendsson, lagmand: Nr. 4 ([Oslo], 1302), nr. 5
(Bergen, 1310). Begge breve er udstedt af HE alene, og hánden er
af P. A. Munch identificeret med hovedhánden i Hauksbók (AM
371, 4to, 544, 4to, og 675, 4to)b
Angáende brevenes palæografi henvises til VágshdNoLogm,
p. 14, 41-42 og 48. Sammenligning kan foretages med faksimile-
udgaven af Hauksbók i Manuscripta Islandica, Vol. 5 (Copenhagen
1960), hvor en angivelse af de dele af hándskriftet, der er skrevet af
HE, findes i Jón Helgasons indledning p. IX, »hand 1«, jfr. p. X.
En beskrivelse af HE’s ortografi findes i Hauksbók (Kobenhavn
1892-96), p. XXXVI-XLVI.
ÁM omtaler to (eller tre?) breve med HE’s hánd i en note i
AM 364, 4to, f. 143r1 2:
»Herra Hauks Erlendssonar, Gulaþings logmans mentio fit in
diplomate Haqvini Magni filii, dato anno Regni illius 19. o: 1318.
avtographum vidi. - Herra Hauker logmadr Erlændsson3 Diploma
Haqvini Regis, datum 1309. cum aliis obsignat, præsentiam suam
sigillo appenso testatus. autographum vidi. - Adde tertium Regis
Haqvini diploma, datum anno Regni ejus xii. o: christi 1311. -
ingen af disse Originaler er mine.«
Intet af disse tre breve synes at være kendt mere: Fra kong
Hákons 19. regeringsár kendes 2 kongebreve, DN II nr. 132 og
133, i hvilke HE nævnes, men i dem begge angiver skriveren sit
navn, og hverken fra 1309 eller kong Hákons 12. regeringsár findes
kongebreve, hvori HE nævnes.
HH: Höskuldr Hákonarson, præst i Miklabær, Blönduhlíð, Skag.:
Nr. 132 (Hól., 1407), nr. 133 (Rkl., 1408), nr. 134 (Ytri-Djúpadalr,
1 Annaler for nordisk Oldkyndighed og historie, 1847, p. 182-83 og 388-
89; P. A. Munch: Samlede Afhandlinger I (Christiania 1873), p. 309 og 332.
2 Pá f. 142v omtales »Hóicus«, jfr. Árni Magnússons levned og skrifter, andet
bind (Kobenhavn MCMXXX), p. 49, hvor noten — i lighed med flere andre no-
ter i hándskriftet — imidlertid udelades.
3 Er dette originalens ortografi af navnet, har den næppe været med HE’s hánd.