Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1963, Blaðsíða 76
4
i 1295 anses klostret pá Staðr i Reynisnes at være oprettet, i 1313 dode biskop
Jörundr. 2 fru halbera abbadis viser máske at brevet ikke er skrevet for 1299, idet
Hallbera forst i dette ár skal være blevet viet til abbedisse, jfr. Storm Ann,
p. 199.
Pá brevets fold fomeden med en hánd fra det 19. árh.: »Sigilliun Jörundi epise.
Holens. f 1313.«
Apogr. nr. 2944. 0verst i den pakke, som indeholder apogr. nr. 2944-3033,
ligger et blad som indeholder en del af et kobmandsregnskab, »Debit. Mon: Hauken
hannessen Sysselmando; pá den tidligere ubeskrevne bagside har ÁM skrevet:
sKlaustra bref accurate collata skrifar Pall Hakonarson.« (Páll var son af den oven-
for nævnte Hákon Hannesson); derefter stár der med en hánd fra det 19. árh.:
»Eptir origg. í safninu: Reynist. Möðrav. Múkaþv.« Apogr. nr. 2944 bestár af tre
diplomatariske afskrifter af nr. 3, af hvilke en er med ÁM’s hánd. Over denne stár:
»Ex originali membran.«, og ved slutningen: »Appendet sigillum oblongum, Epi-
scopum repræsentans, sinistrá baculum tenentem, dextramqve elevantem, tribus
primis digitis exsertis, duobus vero ultimis in volam plicatis. Summá talem, qvalem
Auduni Episcopi Holensis. in anteriori sui parte exhibet. Jn circumferentiá hæ voces
leguntur. Sig Jorundi Dei gra Holensis Episcopi.« (Sig og Episeopi underprikket)
»Estqve hoc sigillum ejusdem cum Auduni sigillo magnitudinis.« Til apogr. horer
en lille seddel med gengivelse af enkelte bogstavformer.
Segl: Biskoppens segl bevaret, men noget beskadiget; de af ÁM i apogr. under-
prikkede bogstaver bortsmuldrede.
1 á, akcenten tydelig i originalen. 4 fiallzland z vistnok skr. in rasura. dada,
mnl. daða. 5 Selá, mul. Selá. 6-7 Skaurdugil. Skaurdugil ytra, begge gárdnavne
er temmelig udviskede, især det forste; de er dog begge gengivet uden forbe-
hold i alle tre apogr. nr. 2944, hvorimod de begge udelades i en afskrift i AM 277,
4to, p. 21, og det forste i DI. Samme gárdnavne er lidt udviskedet i 1. 27 og 28,
sáledes at det er tænkeligt at en forfalsker har været pá spil uden dog at have gáet
grundigt til værks. Skaurdugil1 er mul. skr. in rasura. 9 klaustrsins, over linjen,
mellem t og r, er der et v-lignende tegn, som dog næppe er med skriverens hánd;
ÁM’s egenhændige apogr. har klaustursins, et andet apogr. klaustvrsins, det tredje
klaustrsins. 11 goduilia, mul. goðuilia. 18b lækr, mul. leekr. 19b Hnudnes,
svagt og skr. in rasura; bag ved d skimtes et g. 22a aurir, i dette brev stár
er-abbreviaturen kun for ir, er (og r efter e), men i nogle breve fra det 14. árh. er
denne abbreviatur ikke entydig og brages bl. a. for ar i nr. 12.
1302, 28. januar.
[Oslo]
Riksarkivet, Oslo. DN I nr. 93.
Litografi: Annaler for nordisk Oldkyndighed 1847, Tab. I. DI II nr. 175.
P. A. Munch, Samlede Afhandlinger I. -—- Faksimile: Eivind
Yágslid, Norskelogmannsbrevfrámillomalderen,p. 87, Facs. I.
>
1 Ollvm monmm þeim sem þetta bref sia eða heyra sendir havkr
l