Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1963, Side 485
413
Paall Gijslason E. h.« Overstregede registreringsnumre: »2« (det ældste), »N-25«,
»N° 31.« Registreringsnummer (ikke gældende): »Nr 19«.
Apogr. nr. 441, jfr. note til nr. 56. Overskrift til apogr. nr. 441: »Ex originali
monasterii Thingeyrensis, accuratissimé.« Note til 7 ok3: »ita extat; corrige: at.«
»Þetta bref er ritad med smárre godre hende, enn eru röfur og ángar ut ur sumum
stðfunum, so sem ur j. þ. d. h. k. 1. b. . þö er þetta allt fallega pingerad og iafnt
vid sig. hid sidarsta af brefenu er so ritad sem epter fylger: sira skula presturn.
ok sin insigli firir setiandom. ök benedikt kolbeins syni og er þetta á sidurstu linu
brefsens. Eg hefi sied Copiur af þessu brefe; hafa þeirra ritarar skrifad nidurlag brefs-
ens, eodem ordine, so sem þad hier stendur, enn ecki athugad merkenn vr sem standa
uppi yfir þeim tveimur ofc, hver ed tilseigia, ad þetta á ad transponerast; Er og þetta
allt strax i óndverdu ritad med sðmu hendi og sama bleki. Jnnsigle fylgia brefenu.
1° [S LAJVRENCII DEI G[RACIA H]OLENS[IS EPIS]C[OPI]. Er aflangt, og
þar innani biskup. messuklæddur. Er broted á róndunum hier og hvar, og þeir
stafemer burtu, sem hier eru understrikader [her i skarp parentes]. 2. [ S. *■ ABBA-
TI]S. THINGERENSIS. MONfASTERII]. Er oval, og þar i berhófdadur madur
halldande á bagle. af Scriptura er burtbroted þad sem hier er understrikad. 3°. 4°.
eru þveinger, nu innsiglalauser. synest þö ad fyrrum hafi á þeim innsigle vered,
ad visu þeim þridia. 5°. er gat sem ur er slited innsigle og þveingur. Utaná brefed
er ritad med mióg gamalli hendi: [her folger den ældste páskrift pá bagsiden, jfr.
her ovenfor, med note til stryctar: »les styrctar«] Þetta á so ad skiliast, ad þetta
bref og Confirmatio Eylifs Erkibiskups, hafa vered lógd saman i eitt bindene.
Þvi vist er þad, ad sier i lage er Confirmationenn innsiglud, en hefur alldri fest
vered med innsigle vid þetta bref, og alldri neitt annad bref fest vered vid þetta
nærverandi bref.« Den her omtalte Confirmatio Eilífs erkibiskups er skr. 1329 og
beror blandt Þingeyraklaustursbréf i Þjóðskjalasafn Islands (for 1904 AM Fasc.
LXXIII 1), trykt i DI II nr. 389. »Framar er utan(a) þetta bref skrifad med
eigen hendi Pals Gislasonar landzskrifara.« Her folger páskriften fra 1639, jfr. her
ovenfor. Pá en vedlagt seddel (hvorpá der stár (overstreget) sEpter bok i storu
4to. á Bessastðdum.«): »Num. 2.«, jfr. det ældste overstregede registreringsnummer
pá brevets bagside. Alle anmærkninger til apogr. nr. 441 er med ÁM’s hánd.
Segl: Som ovenfor af ÁM beskrevet. De bevarede segl er dog — især nr. 2 —
mere beskadigede end ved udforelsen af ovenstáende og efterfolgende beskrivelse.
Segl nr. 1 findes afbildet i AM 217, 8vo, f. 63r, med folgende beskrivelse f. 62 og
65 med skriverhánd: »Þetta er Jnnsigle Laurentii Hölabiskups, riett afrissad epter
originalnum, sem hánger under Sáttarbrefe nefnds biskups og Gudmundar Áböta
á þingeyrum, áhrærande biskupstiunda controversiam. Er nefnd Sáttargiórd
daterud á Hölum j Hialltadal þrim nöttum epter Krossmessu á vorid 1326. og
liggur á þingeyrum, medal Klaustursins brefa. Umm original-jnnsigled er þad ad
seigia, ad ofan af þvi er brotid homid, allt ofan ad apice á biskupsmytrenu. Framar
er burtbrotid ofan af hægre róndinne, og þar med burtu: Krökurinn af bagalnum
og bökstafemer allt nidur ad .V. Nedan af innsiglenu er sómuleidis brotid þvert
yferum, siönhending fyrer nedan G. þar sem sá innre hringur conjungerast med
effigie nedan til (riett þar sem nefndur innre hringur giorer cornua trianguli á
bádar sidur vid effigiem nedan til.) Er so nedan af Jnnsiglenu burtu: infimus limbus
Klædanna, fæturnar sem koma frammundan Klædunum, og þad sem madurenn