Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Síða 31

Indledning
XXVII
ved forste og sidste vers. Hver verslinje begynder i
Grundtvigs afskrift med stort bogstav. Jón Sigurðs-
son har spurgt om dette skulde bibeholdes (DFS 66
bl. 269), hvortil Grundtvig svarer “nej!” I udgaven
erstattes de store bogstaver med smá, undtagen efter
punktum eller kolon i foregáende linje.
Grundtvigs afskrifter er, ligesom hans andre is-
landske visetekster, med normaliseret retskrivning.
Der er enkelte ortografiske afvigelser mellem begyn-
delsesversene som de er afskrevet i DFS 65 og de
samme vers i DFS 66; de forstnævnte er mere arkai-
serende (f. eks. ek, ok, Knútr, dœtr, hvor DFS 66 har
eg, og, Knútur, dœtur), men har pá den anden side
nogle steder som vistnok stár originalens retskriv-
ning nærmere (s. 110 v. 1 Signi, s. 121 v. 1 sirgir . . .
liljann . . . sárann, s. 125 v. 1 lockar, s. 132-3 v. 1
sistir . . . heidna . . . gefinn, s. 136 v. 1 língi, s. 137-8
v. 1 Margt . . . gamann . . . ráðinn samann, s. 147 v. 1
auðþeckt . . . líð, s. 148 v. 1 leindum).
I udgaven folges i det store og hele Grundtvigs
oprindelige stavemáde i DFS 66. Imidlertid er hans
afskrift senere blevet gennemgáet og ortografien ret-
tet, i hovedsagen efter de i ÍF1 fulgte principper.
Her ses enkelte gange tydeligt Jón Sigurðssons hánd,
og sandsynligvis stammer alle disse rettelser fra ham,
skont de fleste er sá ubetydehge at hánden ikke kan
bestemmes. Han har vel foretaget disse ændringer
samtidig med at han konfererede afskriften med
originalen.
Nogle gange, hvor Grundtvigs oprindelige tekst er
eller synes at være rettet, har man i nærv. udgave
optaget rettelserne. Dette gælder dels enkelte steder
som nævnes i noterne, dels folgende punkter:
\. i og y. Jón Stefánsson har uden tvivl blandet
disse vokaler sammen (jfr. noten til s. 145 v. 1), og
Grundtvig synes i flere tilfælde i forste omgang at