Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Side 33

Indledning
XXIX
Det er meget sandsynligt at Jón Stefánsson har
skrevet e i sádanne tilfælde.
5. Der er hos Grundtvig en del forvirring med
hensyn til formerne vil (1. pers.) og vill (3. pers.).
Der skrives rigtigt s. 112 v. 40, s. 113 v. 51, 53, s.150
v. 14 Eg vil, s. 128 v. 22, 25 vil eg, men ved siden
heraf stár s. 123 v. 15, s. 135 v. 32, s. 146 v. 7 vill eg,
s. 133 v. 14 bis, s. 134 v. 16, 18, s. 135 v. 30 Eg vill,
og 3. pers. skrives s. 154 v. 7, 11, 12, s. 158-9 v. 1, 15
vil (men s. 141 v. 21 vill). Det er ikke sandsynligt at
disse usædvanlige former har stáet i originalen, og
de má vel skyldes urigtig normalisering (jfr. at i
DFS 65 skriver Grundtvig s. 141 v. 1 slcall for skal).
Jón Sigurðsson har rettet formerne til de normale,
og det samme gores uden bemærkning i nærv. ud-
gave.
Xedenfor nævnes andre rettelser som af normaliserings-
hensyn er indfort i DFS 66 og som ikke er optaget i udgaven.
Tegnet > betyder ‘rettet til’:
a«>á i Paul s. 140 v. 15.
je>é: hjetu > hétu, mjer > mér, fjekk >fékk, o.s.v.; gjef >gef.
Grundtvig har undertiden skrevet é.
eigi, eigj > egi, egj i former som Seigið, sleiginn, meigir,
seigja, ligeledes meiga>mega, seigðu > segðu.
eing, eink > eng, enk i dreingir, geingu o.s.v., skeinkti.
í>i i illa, ílt; ó>o i Vóru s. 149 v. 3.
bl>fl i dýblissuna, kubl; d>ð i sigldi s. 128 v. 25, s. 132
v. 54; ðt>tt: óðt, bliðt, tiðt;f>v i hœferskar; g>k i egta-
s. 147 v. 6, s. 149 v. 4; p >f i ellepta s. 142 v. 8; gyltt- >gyllt-
s. 144 v. 14-15; g slettes i drógu s. 123 v. 18, -margt s. 147
v. 1.
j indsættes i meyar (og andre former af dette ord), hlœa,
slettes i former som gjcer, gjœtir, kjœr, skjcerum.
s > z i Ijest ( >lézt), best, sest, helst, sist, ligeledes spotsk>
spozk, eldsta > elzta.
Endelserne -an(n) og -in(n) reguleres etymologisk: rauðann,
blindann, fagrann, sjálfann > rauðan o.s.v.; viljan >viljann
s. 136 v. 13; blásin (m.), kossin, dagin >blásinn o.s.v.; sálinn
> sálin, löndinn > löndin.