Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Page 35

Indledning
XXXI
Den fnrste af viserne, Osta kvæði, findes tillige i
AM 243r fol, der er en afskrift pá papir fra 17. árhs.
fnrste halvdel af en del af Kongespejlet (jfr. Bibl.
Arnam. XIII s. 65). Arne Magnusson har fáet hánd-
skriftet fra Þóra Þorsteinsdóttir, datter af Þorsteinn
Björnsson pá Setberg (tidligere præst pá Útskálar,
f 1675) og gift med Þorkell Jónsson samme sted.
Teksten slutter midt pá s. 28, som er den sidste i
hándskriftet. Derefter stár en overskrift: Nockur
skiemti liod edur bragleisur med fornn kuœda hœtte,
hvorpá visen folger; den er skrevet med en anden
hánd end Kongespejlet, men næppe meget senere,
sáledes at dette under alle omstændigheder er en af
de ældste kendte islandske viseoptegnelser. Visen
fylder resten af s. 28 og er overstreget, men kan
dog læses. Det fremgár af overskriften at der i 243r
har været flere viser af samme art, som da má have
stáet pá et eller flere blade der nu er tabt efter s. 28.
En ejer som ikke brod sig om disse viser kan have
kasseret bladene samtidig med at han overstregede
den forste, som ikke kunde fjernes uden at beskadige
hándskriftets ovrige indhold.
De seks viser ligner hinanden — Sv. Grundtvig be-
tegner deres indhold som “skæmtesagn” (DFS 65, bl.
141-2) — og har et ungt præg. De er sá velbevarede
at det ikke synes nodvendigt at regne med et mundt-
ligt forstadium. Det forekommer sandsynligt at de
alle er digtede af samme mand, snarest tidligt i det
17. árh., og derefter overleverede som et samlet hele.
Osta kvæði i Lbs. 1745 stár teksten i 243r sá nær,
at der má være skriftlig sammenhæng. Man kan da
tænke sig at alle de i Lbs. 1745 nedsltrevne viser i
sin tid har stáet i 243r og at en anden sideordnet
afskrift med enkelte rigtigere læsemáder (l3 kvisti, 62
prísu) er blevet bevaret pá Island. Det má dog be-
mærkes at Sigmundur Matthíasson Long har afskrevet
íslenzk Fornkvæði V. — III