Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Page 41

Indledning
XXXVII
að (< at) skrives fem gange ad, tre gange at, i andre
tilfælde al, som her gengives ad\ arkaiserende t stár
ogsá i farit Osta kv. 94. Pronomenet eg skrives sáledes
to gange, ellers ec, som gengives eg.
Af ordformer hos Gunnlaugur Jónsson kan næv-
nes: höndur Kongss. kv. 73; klostri Múks kv. 212;
atkér ísungs kv. 151; verdigt Múks kv. 193; dyrdleg
Kvonb. kv. 82; eg og jeg (pron.); hönum (dat. af
hann, gennemfort); einginn f. eks. Heimsku kv. 132,
dat. eingvum Kongss. kv. 174, œngum Kvonb. kv. 131;
fjekk (præt. af fá); vóru (præt. plur. af vera); hefur
og hefir (præs. af hafa); gjöra, gjördi; póktest Múks
kv. 81; sam wmkvudu Heimsku kv. 82; svo og so;
hvörnin (adv.); ílla. Ejendommeligt er þángnar (for
þagnar) Múks kv. 201, Lítla Múks kv. 61.
Gísli Konráðssons retskrivning i G1 er sporadisk
arkaiserende. Sáledes skrives enkelte gange -r for
-ur (sjúkr, hendr), ogsá hvor -ur er gammelt (mýslr
plur. af mýsla, nokkr); at (hyppigst ad); þat (hyp-
pigst þad); ek (hyppigst eg); ok (én gang, ellers og);
sva (hyppigst svo, én gang svó). Det samtidige G2
har flere eksempler pá -r og sva og ét pá at, desuden
hverr, m., og spyrr, præs.
Af ordformer hos G. K. kan flg. nævnes: múnkur
(gennemfort i Múks kv.);flugjel Kvonb. kv. 84 (flíjel
G2, flýel G3); hver altid med e; engi, m., fsungs kv.
211 (-inn G3), ellers engin m., f., og n. pl., dat.
engum (öngum G3); voru, præt. pl.; dróg ísungs kv.
151; svór Kongss. kv. II1; fekk, fékk og fjekk; hefir
hyppigst, men ogsá hefr (hefur G2); gjöra, gjera og
géra, præt. sg. gjördi, præt. pl. gérdu (gjördu G2),
part. gjört; þóttist ísungs kv. 164 m.m.; reru Heimsku
kv. 151 (réru G2-3); snéru; aumkudu Heimsku kv. 81
ráðsson (tydeligt i G1 og G3); derimod har Friðrik Eggerz (jfr.
s. xxxviii) -hrifur. Jón Ólafsson har i sit leksikon, AM 433
fol.: vidhrifur, f. pl., executio propositi, vel negotii, ut: at fæ
vid-hrifur hiaa manni umm nockud, aliqvid impetrare.