Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Side 46

XLII
Indledning
Tekst II (s. 183-9)
En omarbejdet tekst af Skon Anna findes i to
hándskrifter fra Svarfaðardal. De betegnes her A
og B.
ÍB 816 8vo (A). Dette hándskriftnummer bestár
af digte med flere hænder, samlet forskellige steder
fra og indbundet med titelblad: “Hvarfs bók. Það
er Safn af kvæðum og kvæða brotum, ýmislegs efnis
eptir ýmsa höfunda. Annað Binði safnað af Þorsteini
Þorkelssyni 1890”. Þorsteinn Þorkelsson boede pá
Syðra-Hvarf i Svarfaðardal; han oplyser i en fortale
at storstedelen af bogens indhold er “feingið hjer í
dalnum”. Visen er skrevet pá fire blade med en
temmelig uskon hánd, antagelig fra 19. árhs. forste
halvdel. Bogstavet ð forekommer af og til, men kun
som en grafisk variant til d. Akcenter over vokaler
er som regel ret smá, men over ó = ö bruges gerne
en storre akcent; dette er máske tilsigtet, men kan
ikke gengives i udgaven, hvor ó altsá betegner to
forskellige vokaler. Versene er nummererede med
den oprindelige hánd; efter vers 32 er 33 og 34 over-
sprunget, men indsættes efter vers 40 (i hándskriftet
39, idet 36 mangler), hvor deres rigtige plads angives
ved tal. De sidste tre vers er tabt i den oprindelige
nedskrift, men tilfojede af samleren (Þ. Þ.), som ved
slutningen skriver: “Ovíst hver kveðið hefur”.
Lbs. 1762 8vo (B). Hándskriftet er S. og sidste
bind af den ovennævnte Hvarfsbók, men dette bind
er i modsætning til det fornævnte helt igennem skre-
vet af Þorsteinn Þorkelsson selv; i en fortale fra
september 1903 siger han at han har skrevet digtene
af “eptir sneplum einum, eða þá svo fúnum lítt
læsum og ílla löguðum blöðum, að ekki var unnt
að koma þeim í band, og sumt er jafnvel skrifað
eptir minni”. Om Skon Anna oplyses dog at visen