Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Page 50

XLVI
Indledning
Der kendes intet hándskrift der med rimelighed kan
antages at gá tilbage til oversætterens manuskript.
Visen har i sin tid været meget populær, og alle de
kendte tekster bærer præg af at være nedskrevet
efter mundtlig tradition: der er udeladelser og om-
stillinger af vers, og varianterne grupperer sig snart
pá den ene, snart pá den anden máde, uden nogen
regelmæssighed. Til og med en sá vigtig episode som
at det dræbte barn levede op igen (v. 33-4) er glemt
i et par af de overleverede tekster.
Udgaven bygger pá 14 opskrifter, som betegnes
A-N, jfr. s. 193-4. Det er ikke usandsynhgt at flere
vil dukke op. Kun A stammer fra 18. árh., alle de
andre er yngre. Enkelte opskrifter kan dateres (B:
1859, C: 1849, E: tidligst november 1872, G: vist-
nok 1873, K: 1844, M: 1850, N: ca. 1850); de ovrige
er efter skriften at domme fra midten af 19. árh.
eller den nærmest folgende tid. Seks af opskrifterne,
B, C, E, G, H og I, er med sikkerhed fra ostlandet;
det samme gælder vistnok E og máske A. J er af-
skrevet efter en opskrift der tilhorte en mand pá
sydlandet, N synes at være fra samme landsdel.
K er antagelig skrevet pá Bessastaðir. M er optegnet
pá vestlandet.
Ved kombination af opskrifterne sammenlignet
med den danske original kan en næsten fuldstændig
tekst bringes til veje; kun mangler en gengivelse
af grundtekstens 5. vers, som oversætteren dog mu-
ligvis har udeladt. V. 36 er tilfojet af oversætteren.
Navnet Svíalín for Irmindlin i den danske original
er hentet fra Magna dans (I s. 111 ff.).
Visen blev forst trykt 1860 af A. P. Berggreen, se
s. liv, og derefter i Iðunn IV, 1886, s. 468-74, af
Pálmi Pálsson. Den sidstnævnte benyttede Berggreen,
tre hándskrifter i JS 398 4to (jfr. s. liii, liv,
lvi), samt en afskrift (af et hándskrift skrevet af