Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Side 62

LVIII
Tndledning
háfann] háan(n), 174 þenna] þennan, 264 einninn]
eínnig, 351 Sva] Svo. Begge har 153 máttú, 163 vertú,
1049 desuden 51 Heyrðú, 223 muntú.
1049 har praktisk talt ingen ændringer som ikke
genfindes i 375: 25 (i omkvædet) krumminn] hrafninn
(ellers altid krumminn eller forkortet kr.), 312 ham-
urinn, men i marg. harmurinn (en uheldig konjektur
som ikke optages i 375), 363 þó] því 1049, þá 375.
375 har nogle læsemáder som ikke genfindes i 1293
og 1049 (læsemáden fra de to sidstnævnte foran
klammen): 72 Ótrygg (opfattet som navn)] ótrygg,
74 eg ber] ber eg, 94 og] sem, ll3 fylgdir] fylgir,
123 fyrsta] fyrst að (!), i marg. fyrsta er, 152 hans,
sál. ogsá 375, men i marg. sans, 201 Mána-] Mánu-,
272 og, sál. ogsá 375, men i marg. hun, 292 hoppar]
hoppaði, 293 úti] nú er, men i marg. úti, 311 á] i,
344 og gékk] gékk.
Elisioner angives i 1049: ll1 skyldi’ eg, 171 skyld’
eg, 174 fagra’ í.
I variantapparatet nedenfor optages kun læse-
máder fra 1293, idet de andre betragtes som be-
roende pá unojagtig afskrivning eller konjekturer.
Men her, som ellers nár visen blev afskrevet, moder
vi det forhold, at afskriverændringer kan falde sam-
men med læsemáder i en eller flere af de 14 opskrifter.
En afskrift af visen efter 1293 findes i Lbs. 378 fol,
bl. 282v-283r, skrevet af Friðrik Eggerz (91 Vernir
gengives Verner), en anden efter 375 i JS 406 4to,
skrevet af Jón Sigurðsson.
DFS 67 E, hefte H, digt nr. 3 (N). Heftet bestár
af 8 blade og indeholder 8 digte; det er, antagelig i
1849 eller 1850, sendt fra Island til Oldskriftselskabet
i Kobenhavn, men fra hvem opgives ikke; Svend
Grundtvig, som i DFS 65, bl. 142, har afskrevet for-
ste vers, liar heller ikke noget meddelernavn. Pá