Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Blaðsíða 65

Indledning
LXI
blev indlemmet i de nævnte numre, medens andre
findes i ÍB 71 fol. Se Hið íslenzka Bókmentafélag
1816-66, 1867, s. 42-3, 71-8, Brynjólfur Jónsson,
Lýsing Vestmannaeyjar sóknar, 1918, s. 3.
Nr. 69 i sporgelisten gjaldt foruden fornsögur ogsá
fornkvæði, se s. 214. Sporgsmálets formulering var
for sá vidt mindre heldig som ordet “fáheyrð” gav
en let lejlighed til et negativt svar. Enkelte undlader
helt at svare, de fleste siger at de ingen sádanne
digte kender. Nogle har, uden tvivl med stotte i
almindelig sprogbrug, opfattet “fornkvæði” ikke spe-
cielt som viser, men i en videre betydning: gamle
digte uden forfatternavn som væsentlig kendtes fra
mundtlig tradition. Derfor nævnes som fornkvæði
sádanne digte som Agnesar kvæði, Anta-Krists kvæði,
Djöflafæla, Ekkjukvæði, Engildiktur, Geðfró, Heims-
ádeila, Kaupmanna bragur, Keisara kvæði, Kötlu-
draumur, Skíða ríma, Úrsúlu kvæði, Veroniku kvæði,
Þórnaldar þula og Þýzkalands annáll.
Det er klart at de gennemgáende negative svar
ikke skal opfattes anderledes end at præsternes hoved-
interesser lá pá andre omráder. Alligevel kan man
sige at svarene pá en máde giver et bidrag til folke-
visens historie pá Island, og de er derfor optaget i
denne udgave. Svar pá sporgsmálets forste del (om
fornsögur) medtages kun hvis der ikke er en skarp
skillelinje mellem denne del og den sidste.
Linjedeling
MS Bor. 130. I de vers, som i udgaven trykkes
firelinjede, stár komma normalt efter rimordet i 1.2,
punktum ofte efter rimordet i 1. 4. I visen s. 29-34
stár komma 9 gange efter 1. 1 (v. 1, 2, 4, 11, 16, 18,
19, 26, 28), 10 gange efter 1. 3 (v. 1-4, 16, 20, 21, 23,