Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Page 130

64
Kvœði af Margrétu og Eilíf
14
har kun været angivet ved begyndelsen samt etc.
4. L. 13-16. L. 13 slutter d, l. 14 ar-, det farste ordfor-
mentlig [vere]d, det sidste uden tvivl [M]ar-[gret].
Strofen har svaret til I s. 99 v. 6. I l. 15 og 16 stár
rester af omkvœdet: lofum og [va]nda.
5. L. 17-20. L. 17 slutter med g, l. 18 med r, l. 19 med
gg, efterfulgt af komma, som viser at en verslinje
ender her. Dette skal temmelig sikkert udfyldes [veg]g,
[pryddu]r (?) og [hofske]gg, og strofen svarer da til
I s. 99 v. 7. Af'l. 20, hvor omkvædet har stáet i for-
kortet form, er intet bevaret.
6. L. 21-4. L. 21 slutter nn, l. 22 inn, l. 23 er (e er
beskadiget og ligner i, men der er ingen prik). Strofen
har svaret til I s. 100 v. 8, og der skal formentlig ud-
fyldes [gangvari]nn, [dottir]inn (?) og [vi]er; det
sidste ord er da begyndelsen til omkvœdet, hvis fort-
sœttelse har stáet i l. 24, men her er intet bogstav
bevaret.
7. Og sva reid hun fru Margret
þa hina laungu leid
ungur var sa riddarinn
hun leit a sinne reid
vier lofum þann Gud sem leyst hefur
allann vanda.
8. Hann tök hana ofan
af eBe þvi hinu graá
leiddi hann hana i lundinn þann
sem laufid vaxa maa
vier lofum þann Gud sem leyst hefur
allann vanda.
9. Hann tök af sier helltid breidt
og batt um fruinnar hendur
og sva fast at menid spratt
enn blod hrast undan bóndum
vier lofum þann Gud sem leyst etc.
7 2 leid, i hskr. rettetfra reid.