Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 33

FRÁN NORDENS ARBETSFÁLT
Kurse t.
Vi norske har i de siste 50 aar hat fölelsen av at være et ungt
og frodig folk, et folk i fremdrift og utvikling. Vore store kunstnere
har kastet en mere eller mindre fortjent glans over vort folk. Men
denne glans som vi gjerne solte os i, har ikke hat bare gavnlige virk-
ninger paa norsk ungdom. Vi er blit litt for optat av vort eget, den
lyskilde, vi sat under, blændet os, likesaa meget som den aapnet vore
öine. Evnen til vurdering utvikles kun hvor der er rik leilighet til
frugtbar sammenligning. Og det lar sig ikke negte at det har været
litt smaat med utsynet herhjemme en god stund nu. Selv vore nær-
meste naboland er vi sörgelig uvidende om.
»Norden»s opgave er at sprænge murene, at vise os hvad som
rörer sig i vore nabofolk, at öke forstaaelsen ved hjælp av kundskap.
Paa Hindsgavl var det Danmark man skulde lære at kjende. For
os norske som kom der ned, uten andet kjendskap til Danmark end
et rent overfladisk og tilfældig, for os. aapnet det sig med et nye per-
spektiver, nyt og friskt liv, rike kilder vi ikke ante, vældet frem, like
utenfor vore egne döre. Vi fölte os grepet av nye tanker og ideer,
tanker i slekt med vore, men med sit særpræg, sin egenart.
I korte, klare glimt saa vi Danmarks liv og folk.
Vi förtes ind i kampen mellem Danmark og Tyskiand. Professor
Aage Friis var vor förer. Vi saa kampen, merket viljen, den ukuelige
seige nationale frihetsvilje. Ofrene, nederlagene, skuffelseme paa den
ene side og overgrepene paa den anden, og gjennem det altsammen
saa vi det danske folks vilje, maalbevisst, klar og uböielig. Denne
karnp som har tat en saa stor plass i Danmarks historie, har git det
i9de aarhundredes Danmark dets præg, den har været kilden og
sporen til landets nationale vekst, den har utviklet og modnet, skapt
endrægtighet og maalbevissthet. Det var slit og motgang, men ovenpaa
kom seiren. Og saa meget hadde kampen modnet at da Tyskland
hadde lidt sit nederlag, da Danmark kunde ta sig til sin ret, da for-
grep det sig ikke paa andres, da respekterte det tyskernes nationale
fölelser.
De to folkehöiskolelærere candd. mag. Lund og Christiansen talte
°m dansk historie fra 1864. Lund talte om den ydre, den politiske
utvikling, kampen for folkestyre, for frihet, kampen mellem konge og
folk. Han gav hele den ydre ramme, bakgrunden for og resultatet av
den sterke indre vekst som Christiansen talte om, den voldsomme
nationale bevægelse, baaret av, og selv bærende hele kampen mellem
konge og folk, og kampen mellem dansk og tysk, kort sagt han ’talte
°m den grundtvigske folkehöiskole.
Folkehöiskolen, Danmarks særlige og enestaaende form for nationa-
lisme. Selv baaret av Grundtvigs aand, fremstillet forelæseren i levende,
klare foredrag dette merkelige fænomen, denne mægtige nationale bölge
31