Nordens Aarbog - 01.06.1923, Page 36

FRÁN NORDENS ARBETSFÁLT
Biunnsviks folkhögskola.
LARARKURSEN PÁ BRUNNSVIKS FOLKHÖGSKOLA.
(31 juli—12 aug. 1922.)
El sommerminde.
Det er Nat — og har slet ikke været Dag. Regnen slukkede
det svage Vinterlys, og nu broler en raa og rasende Orkan hen over
Landet; den slaar mod Husvæggen som en Brænding. Det er, som
jeg boede paa Havsens Bund, i et evigt Morke. — Tænker jeg da
nu tilbage paa den skonne Sommer i Sverige, synes den mig idel Lys;
alting skinnede: Vasman, Fjældsoerne, Birkene. Ja, selv Regnen blin-
kede som tynde, tynde levende Krystalsojler i en Aladdinshule.
Med forunderlig Skarphed erindrer jeg Rejsen op til det yndige
Brunnsvik i Dalarne. Jeg fornemmer Iltogets heftige Stempelslag, det
havde travlt, Jernbanelistens Tider skulde overholdes, det var ramme
Alvor. Og de blev overholdt. Forsinkelser var et ukendt Begreb:
Paa Slaget var Toget, hvor det skulde være. Jeg ser for mig de flotte
svenske Jernbanemænd — forekommende og kolige. Holdning, Stil,
Orden, Præcision overalt! Og hvilket stort og herligt Rige! Vi
badede os i de skaanske Sletters Lys, vi druknede os i Dalarnes
endelose Skove. Her var Plads. Ingen behovede at gnide sig op ad
sin Nabo. Alene denne Jernbanerejse, dette Vue over Sverige var en
Oplevelse. Og hvilket andet Folk har et Sprog som det svenske?
34