Nordens Aarbog - 01.06.1923, Side 62

FRÁN NORDENS ARBETSFÁLT
hov. Dette gav sig ikke mindst tydelig tilkjende under ukens »Danske
dag», fredag den 7:de; da vi tidlig paa morgenen nærmet os Helsingor,
forstod vi straks at mottagelsen skulde bli storartet. Dannebrog vaiet
overalt i havnen og oppe i byen; og saa kom overraskelsen. Ved
kaien var tyve hvitklædte unge piker stillet op med de tre nordiske
lands flag og masser av roser i hænderne. Bag dem stod regiments-
musikken fra Kronborg som spillet nationalsanger —■ og bag dem
igjen en vældig masse mennesker. Da gjæsterne fra Norge og Sverige
gik iland blev hver enkelt av de mange stukket roser i haanden. Med
musikken i téten marsjertes der saa til Kronborg, hvor dagens program
paabegyndtes med omvisning paa fæstningen under ledelse av komman-
danten oberst Qvist. Siden gik det slag i slag, omvisning i klostret
i Helsingor, reise til Hillerod og omvisning paa Fredriksborg og
endelig en storartet banket paa Marienlyst. Den overordentlig hjerte-
lige stemning som her raadet, vil aldrig gaa os av minde.
Hvad ukens utstillinger angaar, fik jeg ikke anledning til at be-
skjæftige mig med stort andet end skoleutstiliingen. Den norske av-
deling av denne utgjordes altsaa av Vestheim pikeskoles elevarbeider
— hvorav tyngden igjen var tegnearbeider like fra iste til io:de
klasse. Jeg hadde den tilfredsstillelse — som forresten deltes av de
norske deltagere jeg traf — at vor utstilling vakte stor interesse, ikke
mindst bland de mange skolefolk som besaa den. I denne forbindelse
kan jeg ikke undlate at nævne den folkeskolebygning, hvori utstillingen
holdtes, og som i og for sig var en seværdighet —■ vakker, moderne
— praktisk och hygienisk som den var, lyse glade farver, store brede
lyse korridorer med utsmykning av baade originale kunstverker, ogsaa al
fresco, og reproduktioner, en stor herlig lekeplads og tilstötende skole-
have.
At de norske deltagere var overmaade fornöiet med uken er
sikkert — jeg hörte ikke mer end en mening om det. En kort ar-
tikel som en norsk dame, fru Paulsen fra Hardanger, efter ukens av
slutning sendte en av aviserne i Hálsingborg, er vist som talt ut av
de flestes hjerter. Det heter i denne: »Forst nu kan jeg finde ord for
min og mine landsmænds tak for alle aandfulde foredrag og taler,
for organisation og hjertelag, og for alt det vakre i musik, sang og
blomster. Naar hjertelaget faar gaa haand i haand i med organisatio-
nen, er faren liten og fremtiden lys for de tre nordiske land. — —
Nu vil jeg synge och tale brodertanken ind i alle vore norske barn,
og slægten i Norden skal vokse op med aapent oie for fremgang i
fred och kjærlighed*.
Mary Kent.
60